HK Kommunal Hovedstaden: Den globale krise er aflyst og flyttet ind i vores nære velfærd

_G5A4980
Ditte Gottlieb Bredahl, formand for HK Kommunal Hovedstaden Foto: HK Kommunal Hovedstaden
6. jul. 2023 06.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

ALMINDELIGE MENNESKER uden for Christiansborg må efterhånden spørge sig selv om, hvad der i grunden foregår i regeringens økonomiske maskinrum. Fordi der er noget, der ikke hænger sammen. 

Både danske og internationale topøkonomer og erhvervsledere ånder lettet op over, at krigen i Ukraine, stigende energipriser og belastede forsyningskæder efter coronaen ikke smadrede den globale økonomi og beskæftigelse. Den globale økonomiske krise er aflyst – ikke mindst i Danmark, hvor vi klarer os langt bedre end de fleste andre lande, og økonomisk set bedre end nogensinde. 

Patienter med blodpropper får amputeret ben, fordi de bliver behandlet for sent
Ditte Gottlieb Bredahl, formand for HK Kommunal Hovedstaden

Til gengæld er krisen flyttet ind i den nære danske velfærd, som vi alle sætter så stor pris på, og som meningsmåling efter meningsmåling viser, at det store flertal af danskere faktisk gerne vil betale for. Vi hører næsten dagligt ulykkelige historier om borgerne og patienter, der ikke får, det de har brug for og krav på. 

TUSINDVIS AF LANDETS svageste og uarbejdsdygtige borgere er uretmæssigt trukket i kontanthjælp, fordi de ikke havde haft arbejde – i praksis fordi de ufærdige IT-systemerne var dimensioneret til at skære først og spørge bagefter.

Borgere med ødemlidelser og væskesamlinger i kroppen efter kræftbehandling får ikke de kompressionsstrømper, de har så hårdt brug for, fordi kommuner og regioner skændes om, hvem der skal betale.

Patienter med blodpropper får amputeret ben, fordi de bliver behandlet for sent. Patienter med tarmkræft dør eller mister kostbart restliv, fordi de ikke behandles i tide.

Stor set alle regioner fortæller om, at behandlingsgarantierne i kræftforløb ikke overholdes – selv om tallene sløres af den måde, overskridelsen af tidsfristerne registreres på. Og psykiatrien kan ikke løfte opgaverne overfor vores skrøbelige unge og overfor alvorligt psykisk syge, der i værste fald ender med at true, skade eller dræbe tilfældige borgere i det offentlige rum. Og sådan er der alt for mange hjerteskærende beretninger om velfærdssvigt.

FLERE OG FLERE SPØRGER sig selv: Hvorfor skal vi spare på vores absolutte kernevelfærd? Hvorfor skal mennesker lide? Hvorfor skal mennesker dø på grund af svigtende velfærd, når krisen er aflyst og statskassen boomer med penge? Er det det, vi vil som samfund?

Det politiske svar på dette spørgsmål åbenbarer sig, når kommuner og regioner en gang om året indgår aftaler med den siddende regering om næste års økonomi. Det er kommunerne og regionerne, der er driftsherrer på langt størstedelen af den danske velfærd.

Aftalen for 2024 blev indgået i slutningen af maj og er siden lovprist af regeringen og dens ordførere. Det til trods for, at intet tyder på, at velfærdens trængsler stopper til næste år med den aftale, der er indgået. Der bliver lappet, og politikerne praler med deres lapperier. Men samlet set bliver der ikke rettet op på vores vingeskudte velfærd – tvært imod.

DE HÅRDEST PRESSEDE kommuner i Hovedstadsområdet har ligesom kommunerne i resten af landet kun lige fået penge til den allermest nødvendige vedligeholdelse af velfærden. Og om pengene rækker til at tage højde for, at vi bliver flere ældre, og at der kommer flere børn, det strides parterne stadig om. I regionerne er man ikke i tvivl – her rækker pengene ikke, hvis man skal tro regionspolitikerne og indsigtsfulde sundhedsøkonomer, der følger området tæt. 

Det er slemt nok i sig selv. Men derudover pålægger både regioner og kommuner nogle ret store og meget luftige besparelser på administration – begge steder for at regeringen kan sige, at den har hjulpet med at finde finansiering til påtrængende lapperier.

Det er himmelråbende usagligt. Og det er en hån mod de administrative medarbejdere, der ofte udfører meget borgernære opgaver
Ditte Gottlieb Bredahl, formand for HK Kommunal Hovedstaden

Besparelserne på administration skal angiveligt bruges til at skabe bedre løn- og arbejdsvilkår for de offentlig ansatte. Det lyder måske fint, men i realiteten forsøger regeringen at ”fodre hunden med sin egen hale”.

Kommunerne skal spare 700 millioner kroner på administration i 2024 - voksende til to milliarder i 2030. Og regionerne skal spare 300 millioner kroner på administration i 2024. Region Hovedstaden skal finde 100 af de 300 millioner kroner. Det er rigtig mange penge.

I HK KOMMUNAL HAR VI længe råbt op om, at det er en uærlig politisk røverhistorie, at man bare kan spare hundredvis af millioner kroner på administration, hvis der mangler penge i kassen – fordi administration jo bare er usympatisk bureaukrati, som vælgerne ikke bryder sig om. Det er himmelråbende usagligt. Og det er en hån mod de administrative medarbejdere, der ofte udfører meget borgernære opgaver – eller administrative opgaver, som er en forudsætning for den samlede velfærd. 

De virkelighedsfjerne besparelser på administration sker i øvrigt, samtidig med at regeringen selv skaber nye administrative opgaver. For eksempel en såkaldt tværregional specialenhed, der løbende skal holde øje med kapacitetsudfordringer i den højtspecialiserede behandling af livstruende sygdomme. 

Administrationen er allerede toptrimmet stort set alle steder i både regioner og kommuner. Det er HK’erne ikke ene om at mene. Det er også tydeligt for de lokale politikere og for de kolleger, der er dybt afhængige af at de administrative opgaver bliver løst. 

I ØKONOMIAFTALERNE MED kommuner og regioner skriver regeringen ganske vist, at man vil nedbringe behovet for administration ved at fjerne unødige regler, kontroller og dokumentationskrav, som man selv har pålagt. Og det skal regeringen, kommunerne og regionerne samarbejde om de kommende år. Men ansvaret for, at de gode hensigter fører til reelle sparemuligheder, ligger hos kommunerne og regionerne, der med aftalen har bundet sig til masten på regeringens økonomiske skude.

Det er ingen overdrivelse at sige, at regeringen har solgt skindet, før bjørnen er skudt, når den forsøger at finansiere nye lappeløsninger med besparelser på administration, Opgaverne forsvinder jo ikke.

Regeringen bør genåbne økonomiaftalerne med regionerne og kommunerne
Ditte Gottlieb Bredahl, formand for HK Kommunal Hovedstaden

Og hvis man spørger de lokale politikere, HK’erne og HK’ernes kolleger ude i den kommunale og regionale virkelighed, er der en udbredt frygt for, at de store besparelser på administration ikke kan gennemføres på en rationel måde, og at resultatet bliver, at besparelsen smøres bredt ud over alle velfærdsområdet. Det er set før, og det er desværre mere reglen end undtagelsen. 

Jeg mener, at regeringen bør genåbne økonomiaftalerne med regionerne og kommunerne og prioritere den økonomi, der skal til for at give borgerne den velfærd, vi har brug for – en velfærd som modsvarer, at vi er et af verdens mest hårdtarbejdende og effektive samfund, der i fællesskab er lykkedes med at komme igennem de globale kriser og skabe overskud på stort set alle regeringens økonomiske nøgletal. Hvis vi ikke kan få en anstændig velfærd, når det går ufatteligt godt, hvornår kan vi så? 

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].