Ekspert advarer om pengespild: Ingen har undersøgt, hvad moderne maskineri til erhvervsskolerne vil koste

20211206-132644-1-1920x1280we
Mangel på viden om prisen for at opdatere udstyr på erhvervsuddannelserne er et eksempel på, at flere aktører savner forskning i, hvordan man forbedrer området. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Ingen har kortlagt, hvor meget det vil koste at udskifte uddateret og slidt udstyr på erhvervsskolerne med tidssvarende af slagsen. Det kan føre til gætteri og pengespild, lyder advarslen.

150 millioner. 400 millioner. 2 milliarder. 3 milliarder.

Buddene er mange, når fagbevægelsens organisationer og partierne på Christiansborg sætter penge af til at rette op på den mangeårige underprioritering af erhvervsuddannelserne.

Som bevis på efterslæbet fremhæver eksempelvis de unge bag Lærlingeoprøret ofte skolernes gamle maskiner, der i værste tilfælde kan spores tilbage til sovjettiden.

Men der mangler analyser af, hvad det rent faktisk kræver at udskifte alle de udtjente og uddaterede maskiner med nye og tidssvarende af slagsen.

Det fortæller flere kilder til A4 Aktuelt.

“Vi mangler en tilbundsgående analyse af, hvad der skal til for, at vi får tilstrækkeligt, tidssvarende maskiner og udstyr ud på erhvervsskolerne,” siger Mie Dalskov Pihl, chef for registeranalyse ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

LÆS OGSÅ: Dyk ned i tallene: Stort datasæt viser udfordringerne med forsømte erhvervsskoler

Hun fremhæver, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i 2020 bad Deloitte lave en analyse, der året efter viste, at der skal investeres 1,1 milliard kroner for at gøre FGU’ens bygninger og lokaler mere attraktive:

“Det ville da være på sin plads, hvis nogen havde lavet en tilsvarende analyse på erhvervsuddannelserne, så man havde en føling med, hvor stort behovet var for investering,” siger Mie Dalskov Pihl.

Heller ikke hos Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier kender man prisen på at opdatere erhvervsskolernes udstyr, oplyser analysekonsulent Henrik Balslev Jørgensen.

Risiko for pengespild

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College, deler opfattelsen af, at investeringer i tidssvarende udstyr vil falde på et tørt sted.

"Men vi har ikke noget klart blik for, hvor man bør investere først, og hvordan midlerne investeres bedst. Men det kan man jo finde ud af. Der er noget viden hos centrale aktører, men spørgsmålet er, om man har set systematisk nok på tværs af alle uddannelsessteder," siger Andreas Rasch-Christensen.

LÆS OGSÅ: Faktatjek: Hvor meget har regeringen investeret i erhvervsuddannelserne i denne valgperiode?

Det står i skarp kontrast til eksempelvis læreruddannelsen, hvor der er lavet systematiske kortlægninger og nedsat udviklingsgrupper med centrale aktører forud for investeringer fra politisk side. 

Risikoen ved at investere uden en forudgående systematisk kortlægning er, at man spilder penge på den korte bane, advarer forskningschefen. 

Derfor anbefaler han også, at man får lavet en lignende kortlægning af erhvervsuddannelserne:

"Man skal have de centrale aktører ind over: lærere, ledere, elever og arbejdsmarkedet. Vi skal have alle perspektiver med. Det giver også anbefalingerne en vis legitimitet, som vi senest har set det med læreruddannelsen. Men de skal også have en evaluering at stå på," siger Andreas Rasch-Christensen.

Generel mangel på viden

Der mangler også en dybtegående analyse af, hvordan man skal investere for at få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Det siger Mette Slottved, chefanalytiker hos Vive med indgående kendskab til erhvervsuddannelsesområdet.

Det skyldes kort sagt, at man ikke har forsøgt sig med synderligt mange nye initiativer, man har kunnet drage erfaringer fra siden erhvervsuddannelsesreformen i 2015.

LÆS OGSÅ: Politikernes forsøg på at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne er floppet

“Mig bekendt har der ikke været et initiativ, som entydigt har påvist, hvad der virker i den henseende. Det er jo mere undersøgelser, der viser, hvad der ikke virker,” siger Mette Slottved.