Analyse: Kampen om stolene kan afgøre, om lønkomité bliver gennembrud eller syltekrukke

20200309-123730-L-1920x1279we
Arkivfoto. Fagforeningsledere møder regeringens ministre for sundhed, finans og erhverv til møde om corona og erhvervsliv. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lønkomitéens fødsel er genstand for armlægning mellem stærke interesser. Sammensætningen af medlemmer og kommissorie kan blive afgørende for, om arbejdet leverer politisk levedygtige tiltag eller løber ud i sandet.

Beskæftigelsesministeriets embedsmænd arbejder i døgndrift.

Sideløbende med forhandlinger om en trepartsaftale, der blev afsluttet onsdag, og reformforhandlinger, barsler minister Peter Hummelgaard (S) med en lønkomité, han håber er køreklar til første møde i uge 43, inden han selv går på rigtig barsel på fredag.

Det tyder på en kompliceret fødsel.

Kilder beskriver et "rivegilde" blandt forskellige fagforbund, hvor der både er store følelser og egoer på spil, når det kommer til at sikre sig en plads ved bordet. 

LÆS OGSÅ: Her er Lizette Risgaards brev, der skabte lønkomitéen

Stoledansen handler ikke kun om prestige, men benhård politisk strategi. 

Sammensætningen af medlemmerne og det kommissorie, der skal være grundlag for arbejdet, kan nemlig vise sig afgørende for, om komitéen leverer et reelt gennembrud i offentligt ansattes løn, eller vil stå tilbage som den syltekrukke, den beskyldes for at være.

Kommissorium klappes af med FH-toppen

Komitéen skal finde en balance mellem at være effektiv og handlekraftig nok til at levere inden for et år, og samtidig have legitimitet og bred opbakning nok til, at resultaterne er overlevelsesdygtige.

Kilder peger på en økonomisk kapacitet i formandsstolen. Nina Smith har rigeligt med kommissioner på tallerkenen, men en tidligere vismand som Michael Svarer eller professor emeritus Jørgen Søndergaard, alle kommissioners fader, er andre bud.

Af arbejdsmarkedsforskere nævnes Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen fra FAOS eller Laust Høgedahl fra AAU, hvis ekspertise kan blive uundværlig, når en fornyelse af det offentlige aftalesystem skal drøftes.

Skal sundhedsøkonomer sidde med, vil Dansk Sygeplejeråd (DSR) håbe på Jes Søgaard, som 'har respekt' for lønkravene, men stritte imod Jakob Kjellberg, som opfattes som 'modstander af kampen'.

Men mest afgørende for, om komitéen kommer med konkrete politiske anbefalinger eller vage tekniske betragtninger, bliver formuleringen af kommissoriet, der under stort hemmelighedskræmmeri efter sigende klappes af mellem regeringen og FH-toppen i disse dage - og så styrkeforholdet mellem de faggrupper, der får en af de eftertragtede stole.

Sygeplejerskernes norske drøm

Beskæftigelsesministeren har bekræftet, at arbejdsmarkedets parter på både det private og offentlige område sidder med.

Udover FH-formand Lizette Risgaard og DA-modparten Jacob Holbraad, beskrives FOA og DSR som selvskrevne medlemmer, mens det ser ud til, at grupper som lærerne og pædagogerne skal repræsenteres via FH-mandat fremfor egen stol.

I FOA og DSR er der enighed om, at der skal en større statslig milliardbevilling til, hvis komitéen skal munde ud i andet end store stakke papir.

Sygeplejerskerne har længe været lune på den norske ligelønskommission, der i 2010 foreslog en konkret ligelønscheck på tre milliarder, samt at parterne skulle acceptere, at den offentlige lønudvikling løb fra den private.

Sådanne anbefalinger ville kunne asfaltere en politisk vej til Christiansborg, mens det modsatte frygtes: At komitéens arbejde drukner i ekstremt tekniske beregninger, der resulterer i - gys - anbefalinger om yderligere undersøgelser.

Men mens DSR håber på et sådant direkte lønløft, der kan mildne medlemmerne, øjner FOA derudover muligheden for at få slagtet nogle hellige køer. Skal en højt efteruddannet SOSU-assistent kunne tjene mere end en sygeplejerske?

LÆS OGSÅ: Analyse: Med to tweets fra FOA’s formand blev kvindekamp til klassekamp

FOA vil kæmpe med næb og kløer for, at en eventuel milliardpulje ikke kun skal øremærkes til ligeløn, men også lavtløn. Her risikerer det underliggende slagsmål med DSR om, hvem der er mest værdigt trængende, at spolere det fælles fodslag mellem de to mest markante offentlige forbund.

Det har de ikke råd til, hvis de skal have en chance over for resten af komitéen.

Vil pille i maskinrummet

For mens arbejdsgivere i kommuner og regioner i stigende grad taler for, at Christiansborg skal blande sig, er de offentlige forbundslederes største forhindring deres private kolleger fra FH.

Metal-formanden Claus Jensen vil også indtage en plads i kommissionen. Offentligt har han luftet bekymringer om, at et lønhop i det offentlige vil støvsuge arbejdskraft fra den private sektor, og bekymringen deles i allerhøjeste grad af de private arbejdsgivere.

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker afviser Kühnaus 'valgflæsk': - Som at tisse i bukserne

Dertil kommer et principielt problem med at åbne maskinrummet i den danske model og lade politikerne pille. Det vækker stærke følelser i Metal-bunkeren i Sydhavnen.

Claus Jensens modvilje er så markant, at det beskrives som en strategisk sejr for FOA og DSR, at han overhovedet har accepteret en stol ved bordet frem for at hælde hele projektet ned ad brættet.

I flere af de private forbund hersker opfattelsen af, at det absolut ikke er synd for sygeplejerskerne, der har fået samme ramme som andre, men fordelt den anderledes.

LÆS OGSÅ: Fagbosser afviser sygeplejerskers krav: 'Et brud med den danske model'

HK indtager en rolle som joker. Kim Simonsen deler Metals principielle modstand, men er også formand for et kvindeforbund, hvor godt 40 procent er offentligt ansatte - herunder lægesekretærerne. Læg dertil, at HK får ny formand kort efter, at komitéen nedsættes. 

Uanset, om HK får plads eller ej, har Lizette Risgaard et job i at bygge bro mellem LO-forbund og FTF-forbund. Komitéen er hendes idé, og den bliver på en måde også en trykprøvning af FH-fusionen. 

Det kan ligne en umulig opgave at komme frem til noget som helst konkret.

Det dobbelte krydspres

Når der alligevel findes en tro på, at lønkomitéen kan blive anderledes end den originale "syltekrukke" - lønkommission fra OK08 - skyldes det et dobbelt rekrutterings-krydspres i det offentlige.

LÆS OGSÅ: Massiv mangel på hænder: Hver anden velfærdsmedarbejder forsvinder

Ældrebyrden er ikke længere teoretisk, og der vil over de næste 10 år komme 50.000 flere børn i vuggestue- og børnehavealderen samtidig med, at der skal indføres minimumsnormeringer.

Allerede nu mislykkes hvert andet forsøg på at ansætte en sygeplejerske, og i København vil socialborgmesteren lokke med kontante tillæg og elcykler for at skaffe flere SOSU-assistenter.

I modsætning til lønkommissionens konklusion, der ankom, da finanskrisen havde tæppebombet økonomien og fjernet datidens rekrutteringsproblem, vil lønkomitéen afrapportere i et forventet opsving.

De offentlige forbund vil derfor, i alliance med strejkedramaets "skurk", regionernes chefforhandler Anders Kühnau (S), forsøge at få komitéens arbejde til at handle om at undgå, at velfærdsstaten kollapser. 

Kanoner kan hurtigt lades

Beskæftigelses- og ligestillingsministeren har også politiske aktier i lønkomitéen. 

Komitéen har købt ham tid, men det er efterhånden tydeligt for enhver, at 'ligelønsproblemet' ikke går væk af sig selv i mellemtiden. 

Læg dertil OK24, hvor det store ligelønsopgør - med de store lønkrav - efter planen skulle stå. Forhandlingsfællesskabet har lagt krudtet ned i tasken, men det er ikke pakket væk, og kanonerne kan hurtigt lades med truslen om storkonflikt.

Hvis komitéen bliver lige så tandløs, som mange sygeplejersker frygter, vil Peter Hummelgaard ligne komiske Ali efter alle sine løfter om, at han tager ligeløn seriøst og bestemt ikke har nedsat nogen syltekrukke.

I forvejen kan man nok formode, at støtten til regeringen er svigtende blandt sygeplejerskerne efter indgrebet i konflikten. Skulle en syltekrukke skræmme endnu flere hvide kitler i armene på SF og Enhedslisten, kan regeringen dog trøste sig med, at velfærdstropperne trods alt bliver på den rigtige side af vægten.

LÆS OGSÅ: 200 sengepladser lukket: Hospitaler mangler sygeplejersker

Det kan straks blive værre for regeringens politiske sundhed, hvis lønkomitéen bliver gjort til et spørgsmål om at undgå, at sundhedsvæsenet styrter i grus. 

Aflyste hjemmehjælpsbesøg og hjemsendte patienter vil kunne mærkes, nu hvor sundhed har overhalet klima og udlændinge som det suverænt vigtigste vælgeremne.

I så fald vil Peter Hummelgaard have en endnu større interesse i, at komitéen opfattes som et reelt springbræt til forandringer.

Men om det lykkes de offentlige forbund at hamre budskabet fast, afhænger af, hvem der sidder med ved bordet, når komitéen ser dagens lys.

GDPR