Finansminister forsikrer: Milliarddyrt energiloft står ikke i vejen for lønløft
Med en rekordhøj inflation og priser på el og gas på himmelflugt, går mange borgere en usikker og dyr vinter i møde.
Derfor vil regeringen nu lægge et loft over danskernes energiregninger det kommende år. Danskerne kan vælge at indefryse deres energiregninger det kommende år og efterfølgende afdrage over en årrække. Anslået pris: Cirka 45 milliarder kroner.
Men der stadig plads til at løfte lønnen for de faggrupper i velfærden, som har sværest ved at rekruttere, som regeringen tidligere har foreslået.
Det forsikrede finansminister Nicolai Wammen (S) fast på et pressemøde i Statsministeriet onsdag, hvor A4 Medier var til stede.
Her fremlagde regeringen sit forslag om et energiloft, og varslede samtidig, at der vil komme yderligere initiativer til at dæmme op for det, Nicolai Wammen kaldte de højeste prisstigninger, vi har set i næsten 40 år.
Da A4 Medier spurgte til, om det er økonomisk ansvarligt at stille offentligt ansatte et lønløft i udsigt i en situation, hvor man også skal afbøde en inflationskrise, svarede finansministeren klart ja.
"Det er det, fordi, vi siger til folk, at den kæmperegning, de står over til at få, den kan de få lov at betale over en længere periode. Men vi siger samtidig også, at regningen skal betales. Så det er ikke sådan, at man bare kan bruge løs af energien, uden at der kommer en regning," sagde Finansminister Nicolai Wammen.
Det har jo skabt store forventninger hos mange af forbundene og de offentligt ansatte generelt, at I har snakket om, at der skal ses på en øget løn til dem. Skal de være bekymrede for, at de kroner, der skulle sættes af til højere løn, kan blive brugt på at afbøde de her prisstigninger?
"Det, vi er optaget af som regering, når det gælder inflation, er, at vi kan hjælpe danskerne samtidig med, at vi gør det på en økonomisk ansvarlig måde. Det er det, der har været den røde tråd hele vejen igennem. Og det vil det også være fremadrettet. I forhold til diskussionen om arbejdsvilkår, løn og andet, så er det ikke noget, der bliver påvirket af det initiativ, vi tager her," svarede finansministeren.
Så der er råd til både lønstigninger og afbødning af stigende priser?
"Der er ikke nogen sammenhæng mellem, at vi giver mulighed for, at danskerne kan få fordelt regningen ud over flere år i stedet for at skulle betale på en gang, og at der er en udfordring, når det gælder, at vi skal kunne rekruttere til de dele af vores velfærdssamfund, hvor vi allerede nu har meget svært ved at få folk. De to opgaver kan godt løses sideløbende," sagde finansministeren.
Lægger op til hurtig forhandling
Statsminister Mette Frederiksen fortalte, at man allerede torsdag vil starte på forhandlinger med Folketingets øvrige partier, så en hastelov hurtigt kan komme på plads.
Til forhandlingerne skal det blandt andet afgøres, hvor længe der må gå, før regningen skal betales tilbage. Her sagde Nicolai Wammen, at "fem år er et godt udgangspunkt".
Det er dog ikke gratis at udskyde betalingen. Adspurgt til hvor høj renten skal være, lagde finansministeren an til en rente i omegnen af to procent - noget der også skal forhandles om i de kommende dage.
