SF går til angreb på gule fagforeninger med krav til en ny regering: "I virkeligheden skulle de ikke have lov til at kalde sig fagforeninger"

20170412-141001-L-1920x1278we
SF blæser til kamp mod de gule fagforeninger. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
INTERVIEW: Det organiserede arbejdsmarked er ifølge SF-formand Pia Olsen Dyhr truet. Derfor fremlægger hun nu et udspil bestående af fem punkter, som skal styrke de røde fagforeninger på bekostning af de gule. Det skal samtidig forstås som krav til en ny regering.

Den danske model og hele vores arbejdsmarked er truet.

Og truslen kommer fra vigende medlemstal i de traditionelle røde fagforeninger, gratister og gule fagforeninger.

Det mener SF's formand, som nu vil tage skrappe midler i brug for at vende udviklingen.

“Vores arbejdsmarkedsmodel er udfordret fra mange sider. Og hvis vi ikke tænker på nye greb, så risikerer vi, at der er færre mennesker, der er organiseret i en fagforening,” siger formand Pia Olsen Dyhr (SF) i et interview med A4 Aktuelt.

SF fremlægger derfor nu et arbejdsmarkedspolitisk udspil, der i alt består af fem tiltag herunder at fjerne fradraget for gule fagforeninger og en særlig skat på virksomheder uden overenskomst. Tiltagene er en del af de 16 krav, som SF i august stillede for en ny regering.

SF-formanden ser det ikke som en falliterklæring for fagbevægelsen, at der er behov for en politisk håndsrækning.

"Vi har generelt i rigtig mange år gjort livet sværere for fagforeningerne. Og nu foreslår vi bare, at vi skruer lidt tilbage på den udvikling," siger Pia Olsen Dyhr og peger på, at man eksempelvis har gjort dagpengeperioden kortere og kortere.

Ned med de gule fagforeninger

Pia Olsen Dyhr har da også ret i, at vi er på vej mod et mindre organiseret arbejdsmarked.

I de seneste år er der sket et fald i antallet af danskere, der er medlem af en af de traditionelle fagforeninger. En rapport fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) fra maj viser, at 1,1 milioner danske lønmodtagere er dækket af en overenskomst uden selv at være medlem af et af de fagforbund, der har forhandlet dem på plads.

I stedet står de enten helt uden fagforening, eller også er de medlemmer i en af de gule fagforeninger, som ikke forhandler overenskomster på medlemmernes vegne, hvilket SF-formanden kalder en af de støre samfundsudfordringer i Danmark lige nu.

Konkret foreslår SF, blandt andet at man rækker de traditionelle fagforeninger en hjælpende hånd ved at hæve fradraget. Samtidig vil de helt fjerne fradraget for de gule fagforeninger.

Krifa og Det Faglige Hus har alene tilsammen knap 300.000 medlemmer, og begge har fortsat vokseværk.

SF's krav til et mere organiseret arbejdsmarked
  1. Flexicurity-skat
    En flexicurity-afgift på eksempelvis 1.000 kr. pr. fuldtidsansat betalt af virksomhederne, hvor bidrag til uddannelses- og pensionsfonde kan trækkes fra. Det betyder, at overenskomstdækkede virksomheder ikke kommer til at betale afgift.

  2. Flere i fagforening
    SF ønsker at øge fradraget for fagforeningskontingent for overenskomstbærende fagforeninger og finde en model for at fjerne det for såkaldte gule fagforeninger.

  3. Ordentlighed i udbud
    Når det offentlige udbyder opgaver, skal der være sikkerhed for, at opgaverne udføres på ordentlige, overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. SF har været med til at skærpe reglerne for, at der skal ansættes lærlinge, hvor det er relevant, men der skal også være krav om arbejdsklausuler, der sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det indebærer også, at man skal afvise bud, der er så lave, at man umuligt kan løse opgaven på lovlige og overenskomstmæssige vilkår, såkaldte skambud.

  4. Stop for falske selvstændige – reguler platformsøkonomi og lignende
    Der er i dag mennesker, som reelt er lønmodtagere, men juridisk set opfattes som selvstændige. For eksempel Woltbude. Når man betragtes som selvstændig, mister man en lang række rettigheder. SF ønsker regler, der sikrer, at virksomheder ikke kan omgå reglerne på denne måde – eksempelvis med en formodningsregel, der sikrer, at du betragtes som lønmodtager i tvivlstilfælde.

  5. Styrk myndighedskontrollen
    SF går ind for lov og orden på arbejdsmarkedet, og støtter den fælles myndighedskontrol mellem skattevæsen, Arbejdstilsyn og Politiet. Der er brug for højere og permanente bevillinger, og der er også brug for at se på, om samarbejdet kan styrkes organisatorisk.

Alligevel mener SF-formanden ikke, at det er et angreb på de stigende antal danskere, der melder sig ind i en gul fagforening.

“Jeg synes, det er en opbakning til det etablerede arbejdsmarkedssystem og det, der fungerer. De fagforeninger, der faktisk forhandler overenskomster - det er jo dem, vi gerne vil bakke op om. Så det er ikke et angreb på de personer, der er med i en gul fagforening, det er bare en meget kraftig anbefaling til dem om, at hvis de gerne vil have det her fradrag, så skal de melde sig ind i en fagforening, der faktisk kan forhandle overenskomst, og dermed skifte den gule fagforening ud,” siger Pia Olsen Dyhr.

Men det er vel mere tvang end hjælp at fjerne det her fradrag?

“Nej, det synes jeg ikke. Det at man tager et fradrag fra folk, er det nødvendigvis en pisk? Jeg synes ikke, vi behøver at give penge til ting, som samfundet ikke synes, er fornuftigt,” siger SF-formanden og sætter trumf på:

“Der er en falsk varebetegnelse ved de gule fagforeninger. I virkeligheden skulle de ikke have lov til at kalde sig fagforeninger, fordi det, synes jeg, simpelthen ikke de er,” lyder det fra Pia Olsen Dyhr.

Trods forsikringen om, at udspillet fra SF ikke er et angreb på de danskere, der melder sig ind i en gul fagforening, kalder Pia Olsen Dyhr gerne de samme mennesker for fagbevægelsens lidet flatterende udtryk ‘gratister’.

“De er jo gratister. Det er jo sandheden, hvis jeg skal være lidt firkantet. Man får jo alle fordelene, som dem, der har meldt sig ind i en lidt dyrere fagforening,” siger hun.

Justeringer af den danske model

Truslen mod den danske model kommer dog ikke kun via faldende medlemstal i fagforeningerne, men også fra SF selv. Forstået på den måde, at partiet ønsker justeringer af forhandlingsmodellen.

Da forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne blev indgået efter valget i 2019, fik SF skrevet en passage ind, der lød, at “overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked kan organiseres anderledes og bedre end i dag”.

Efter sidste års sygeplejerskekonflikt, der endte med et regeringsindgreb, udtalte SF’s folketingsmedlem Jacob Mark i Politiken, at den danske model på det offentlige arbejdsmarked “ikke er en ærlig model,” og at netop sygeplejerskekonflikten var et eksempel på behovet for justeringer.

Udfordringen er, at strejker ikke er det samme pressionsmiddel i det offentlige, som det kan være på det private arbejdsmarked.

Pia Olsen Dyhr gentager over for A4 Aktuelt da også partiets ønske om justeringer af den danske model.

“Jeg tror, vi har brug for at kigge den efter i sømmene. Det er interessant, hvad man gør i Norge og Sverige, hvor man gør det på en anden måde ift. det offentlige arbejdsmarked. Men i SF er vi ikke i mål med, hvad, vi synes, der vil være den rigtige model,” siger Pia Olsen Dyhr.

Der er imidlertid ikke sket noget på området.

Nu er det jo jer og støttepartierne, der har fået den her passus ind i forståelsespapiret fra 2019 om justeringer af den danske model. Burde I ikke så have været bedre til at tage fat på det?

“Jo, det kunne man måske godt mene, men vi har forsøgt. Vi har både gjort det i løbende forhandlinger med regeringen, når vi har haft finanslovsforhandlinger. Vores udfordring er jo, at vi ikke har 90 mandater, og vi har en meget særlig parlamentarisk situation på arbejdsmarkedet. For det første er Radikale ikke nemme at danse med, for de er meget blå, når det kommer til arbejdsmarkedspolitik,” siger Pia Olsen Dyhr.

SF har ad flere omgange udtrykt ambitioner om at komme i regering, og det står ved magt. Men ikke for enhver pris, siger Pia Olsen Dyhr:

"Det skal selvfølgelig også være en regering, som har den rigtige rettesnor, også på arbejdsmarkedsområdet."

GDPR