
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) går på sygeorlov på ubestemt tid efter et ildebefindende i sidste uge.
Det skriver han selv på Facebook.
»Jeg har haft usædvanligt travlt gennem længere tid. Nu sender min krop et signal om, at det er tid til at tage en pause, hvis ikke det skal ende galt. Det vil jeg lytte til«.
»Konklusionen er derfor, at jeg, efter råd fra min læge, bliver nødt til at trække stikket i en periode og tage orlov. Og så vender jeg tilbage, når jeg er klar«, skriver han.
Økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) vil være fungerende forsvarsminister i Ellemanns fravær.

















