Jobafklaring lever langt fra op til politisk mål

20200831-180621-A-1920x1280we__1_
Genrefoto. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Jobafklaringsforløb skulle have en maksimal gennemsnitlig varighed på seks måneder. Men ti år efter sygedagpengereformen har kommunerne mere end svært ved at afklare borgerne inden for den tidsfrist.

Sygemeldte borgere må vente stadig længere på at få deres arbejdsevne og helbredstilstand vurderet af kommunerne i de såkaldte jobafklaringsforløb.

Forløbene, som sygemeldte borgere overgår til, når deres sygedagpenge udløber, varede således i 2023 i gennemsnit 56 uger – eller et år og fire uger, viser nye tal fra Jobindsats.dk, som A4 Beskæftigelse har gennemgået.

Det er markant længere, end hvad der var den politiske ambition, da man indførte jobafklaringsforløbene i forbindelse med sygedagpengereformen i 2013, hvor man satte det som mål, at de maksimalt måtte have en gennemsnitlig varighed på seks måneder - eller 26 uger.

LÆS HELE ARTIKLEN PÅ A4 BESKÆFTIGELSE: Jobafklaringsforløb lever langt fra op til politisk mål: Nu må politikerne sande, at de har været urealistiske, mener forsker

Seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Frederik Thuesen mener, at både kommunerne og politikerne på Christiansborg bærer et ansvar for udviklingen.

”Politikerne har nok været for urealistiske, da de satte den målsætning dengang. Men samtidig har vi ofte at gøre med mere alvorlige fysiske eller psykiske lidelser, som nogle gange kan være besværlige at afklare. Der er ventetider i sundhedssystemet, og det kan tage lang tid for kommunerne at indhente de erklæringer, der skal til for at vurdere sagerne,” siger Frederik Thuesen til A4 Beskæftigelse.