Jobcenterledere tvivler på positive effekter af nyttejobs

20201011-160821-A-1920x1281we
Landets jobcenterchefer har ikke den store fidus til, at nyttejobs skal få flere indvandrere med ikke-vestlige baggrund i beskæftigelse. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
En række af landets jobcenterledere svarer i en ny spørgeskemaundersøgelse nej til, at de tror på en positiv effekt af nyttejobs til ydelsesmodtagere med integrationsbehov.

Da regeringen i september præsenterede sit forslag om nyttejobs, lød det, at det ville øge beskæftigelsen med 250 fuldtidspersoner.

Særligt skal indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund i nyttejob, hvis de ikke kan finde et arbejde selv. De er en del af den gruppe, regeringen kalder ydelsesmodtagere med et integrationsbehov. 

LÆS OGSÅ: Jobcentrene under øget pres for at få ledige hurtigere i arbejde

Landets jobcenterledere tror dog ikke meget på virkningen af nyttejobs. Det viser A4’s nye spørgeskemaundersøgelse, hvor 30 centerchefer har deltaget. Af dem svarer 19 - svarende til 63 procent - at de ikke tror på, at regeringens udspil om nyttejobs vil have en positiv effekt. 

En af dem, der har deltaget i undersøgelsen, er jobcenterleder i Skanderborg Kommune, Anja Nørby Sørensen. Til A4 Beskæftigelse siger hun:  

- Det er typisk job uden indhold, der ikke virker motiverende på nogen eller bringer dem tættere på arbejdsmarkedet.

Hun bakkes op af Rasmus Brygger, der er stifter af Videnscenter For Integration.

- Reformen handler om principper og signaler. Man skal ikke tro, at 37 timers ugentligt nyttejob pludselig får en masse i regulært arbejde. Man kan sagtens stille spørgsmålstegn ved, om indsatsen står mål med udbyttet. I hvert fald, hvis målet er at få flere i permanent beskæftigelse. 

Flere skal i job

Forslaget om nyttejobs er en del af regeringens samlede pakke, der handler om at få flere i arbejde.

På baggrund af surveyen med jobcenterlederne har A4 Beskæftigelse tidligere skrevet om, hvordan landets jobcentre føler et øget pres for at få ledige hurtigere i job i takt med, at efterspørgslen på arbejdskraft stiger.

Og der findes da også jobcenterledere, der tror på de positive beskæftigelseseffekter af nyttejobs. En af dem er Flemming Sommer, der er chef i Furesø.

- Der sker noget i relationen, og man vokser af at blive en del af fællesskabet. Når der er kontakt mellem arbejdsgivere og medarbejdere, oplever vi hos os tit, at det efterfølgende ender med nogle lønnede timer. Så er det selvfølgelig muligt, at det drejer sig om 10 timer ugentligt, og ikke 37. 

Selvom det ikke nødvendigvis ender med fuldtidsstillinger, opvejer de positive effekter af nyttejobs de negative for Flemming Sommer.

- Jeg tror på det. Hos os er der eksempler på opblomstringer ved at komme ud og i gang. Se bare på de podekorps, der har været på skolerne under corona. Der er mange gode ting i nyttejobs. 

For kollegaen i Skanderborg Kommune, Anja Nørby Sørensen, er troen på nyttejobs langtfra den samme.

-  Jeg er stor tilhænger af at finde en rigtig praktik i stedet. Det kan enten føre til et job, du gerne vil have, eller give dig en bredere arbejdserfaring. Lad os droppe jobs, der er ikke er jobs - og heller ikke flytter noget.  

Får på puklen af de økonomiske vismænd 

Også de økonomiske vismænd giver i deres efterårsrapport hug til forslaget. Her skriver de, at der ikke er belæg for at sige, at det vil øge beskæftigelsen med 250 fuldtidspersoner, som udspillet ellers lægger op til.

Samtidig hæfter de sig ved faren i, at det er jobcentrene selv, der skal betale de 200 millioner kroner, som forslaget står til at koste. Besparelser på den kommunale beskæftigelsesindsats risikerer nemlig at negligere de eventuelle positive effekter, ifølge vismændene. 

LÆS OGSÅ: Jobcenterchefer vil ikke af med dagpengemodtagere

Spørger man stifter af Videnscenter For Integration, Rasmus Brygger, er han helt enig i, at nyttejobs ikke er den rigtige vej at gå. I hvert fald ikke, hvis målet reelt er at få flere indvandrere med ikke-vestlige baggrund i beskæftigelse.

- Det kan have en lille effekt, men den vil være yderst begrænset. Man burde i stedet kigge på det, som vi ved, der er behov for: mere danskundervisning og mere ordinær uddannelse. Det er kontraproduktivt og paradoksalt, at det mangler i forslaget, for det er de to største barrierer for at få flere ikke-vestlige indvandrere i job. 

Her kan du læse skriftlige, anonyme, svar fra jobcenterlederne fra spørgeskemaundersøgelsen: 

Spørgsmål: "Tror du, at regeringens udspil om nyttejobs til ydelsesmodtagere med integrationsbehov vil have en positiv effekt?"

- Ja, måske - det er en svær størrelse at forudse, fordi der er mange andre udfordringer end blot ledighed. Igen er kvalifikationer og forudsætninger for at tilegne sig kvalifikationer et krav fra mange arbejdsgivere, før de ansætter en ledig. Nyttejob har en effekt på f.eks. ressourcestærke unge, som tænker, at de kan få finansieret Roskilde Festival i den der sommerferie mellem gym og uni - og når de så henvender sig i Jobcenteret, så bliver de sendt i nyttejob, og det gider de ikke, og så finder de enten en løsning med mor og far, og ellers så tager de et job i Netto. Denne effekt bliver svær at opnå, hvis Netto vurderer, at du ikke har kvalifikationer til at få et job, så er du nødt til at blive hængende i nyttejob. Igen, så afhænger det af, hvad der kan fyldes på et nyttejob - det må ikke være "rigtige jobs", som det er nu - så hvilken effekt ønsker vi af få ud af denne indsats?

- Det er dog ikke sikkert, at det står mål med de forøgede administrative omkostninger til etablering og drift af nyttejobs.

- Vi aktiverer i forvejen op mod 37 timer.

- Vi har gode erfaringer med praktik eller løntilskud i virksomheder, der reelt mangler arbejdskraft, frem for at benytte nyttejobs.

- Men ikke i det omfang man vurderer - det er klart, at for en stor del vil nytte job ikke gøre dem mere attraktivt for en arbejdsgiver, og det stiller krav til indhold, hvis der skal udvikles kompetencer - derfor er modellen ikke den, som vil flytte mest.

GDPR