K kalder sig selv arbejderparti, men udfordrer fagforeningerne: "Spørgsmålet er jo, hvor meget legitimitet, de egentlig har"

20220901-130515-L-1920x1280we
Der varsler nye tider for fagbevægelsen, hvis Konservative kommer til magten. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
INTERVIEW: Konservative udnævner sig selv som det sande arbejderparti, fordi det vil gøre mere for den hårdtarbejdende lønmodtager. Men samtidig skal fradraget ned, og fagforbundene er blevet for magtfulde, siger de. Hvordan hænger det sammen?

Socialdemokratiet har traditionelt set været anset som det danske arbejderparti.

Men på De Konservatives landsmøde fik partiet en ny titeludfordrer.

Her fik formand og statsministerkandidat Søren Pape Poulsen udnævnt Konservative som "det nye arbejderparti" med argumentet, at partiet vil sænke skatten for danskerne og dermed også lade lønmodtagerne beholde flere af egne penge.

Men kan man være et arbejderparti, når man samtidig mener, at den danske fagbevægelse har fået for meget magt, at fagforeningsfradraget skal ned, mens arbejdsgivernes fortsat skal kunne trække fagligt kontingent fra i skat – og at de gule fagforeninger i øvrigt skal have forhandlingsret?

Det har A4 Aktuelt spurgt Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard om.

Hvordan er Konservative det nye arbejderparti?

"Fordi vi i den grad varetager interessen for de helt almindelige danskere, som står op hver eneste morgen og tager madpakken under armen og møder ind på arbejde. Som knokler i både regnvejr og blæst, og som samtidig gerne vil have lov til at kunne se det på budgetkontoen og på lønkontoen, når måneden er omme," siger Mette Abildgaard.

Med partiets 2030-plan vil Konservative lette skatter og afgifter for omkring 40 milliarder kroner frem mod 2030. Det vil ifølge partiet selv betyde, at "en helt almindelig arbejderfamilie vil beholde 11.200 kroner mere om året", svarende til knap 1.000 kroner om måneden.

"Samtidig er vi et parti, som er optaget af, at der skal være forskel på at have et lavtlønsjob og være på overførselsindkomst," siger Mette Abildgaard.

Ifølge hende kan det for mange danskere nærmest ikke betale sig at arbejde, når man tager højde for transportomkostninger i form af benzin eller en busbillet.

"Det er på ingen måde en god incitamentsstruktur at have i et samfund, at der ikke er større motivation for at møde ind og passe et arbejde. Derfor mener jeg bestemt, at vi i Konservative repræsenterer mange af de værdier, som også har betydning for det arbejdende Danmark," lyder det fra den politiske ordfører.

Værdig tilbagetrækning?

Konservative vil med sin 2030-plan afskaffe Arne-pension og efterløn. Ifølge Mette Abildgaard har det ingen betydning for, om Konservative kan defineres som et arbejderparti eller ej.

"Det er meget interessant, hvis det at være et arbejderparti handler om at give folk mulighed for at komme ud af arbejdsmarkedet. Jeg synes i ligeså høj grad, det at være et arbejderparti burde handle om, hvordan vi gør det attraktivt at være og blive på arbejdsmarkedet," siger hun.

Så et arbejderparti skal gøre det mere attraktivt for folk at være på arbejdsmarkedet i højere grad end at hjælpe folk ud af arbejdsmarkedet?

"Vi bliver nødt til at anerkende, at fundamentet for vores velfærdssamfund er, at alle de, der kan, også skal bidrage på arbejdsmarkedet. Vi bruger alt for lidt tid på at diskutere, hvordan vi kan hjælpe folk til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, hvis man er fysisk klar til det og har lyst," mener Mette Abildgaard.

Konservative har som led i den tankegang fremlagt et forslag om at hæve beskæftigelsesfradraget for seniorer, hvilket skal gøre det mere attraktivt for de ældste danskere at blive på arbejdsmarkedet i nogle ekstra år.

Samtidig mener den politiske ordfører, at der grundlæggende skal ske en forandring i den måde, vi omtaler det at gå på arbejde. Her erklærer hun sig enig i statsminister Mette Frederiksens (S) ord fra sidste efterår, hvor hun udtalte, at "vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet".

"Vi har en forpligtelse til at forsørge os selv og vores familie, og den forpligtelse er der også, selvom det arbejde, man får mulighed for at tage, ikke er morsomt, og ikke er det, man drømmer om," siger Mette Abildgaard.

Fagforeningsfradraget skal ned

En af finansieringskilderne til skattelettelser i den konservative 2030-plan er at sænke fagforeningsfradraget. I dag ligger loftet på 6.000 kroner, men står det til Konservative skal beløbet halveres.

"Vi ønsker at sætte fagforeningsfradraget ned til, hvad det var, da vi var i regering. Men jeg tror også, at fagforeningerne er nødt til at overveje, om de tilbyder en pris til danskerne, som danskerne finder attraktiv nok," lyder det fra Mette Abildgaard.

Ser man på tallene, har den konservative ordfører en pointe.

De traditionelle fagforeninger mister medlemmer, og i dag er det kun godt halvdelen af de danske lønmodtagere, der er organiseret i fagbevægelsen.

Mens de røde partier er bekymrede over den udvikling, mener Mette Abildgaard, at systemet må laves om, hvis danskerne ændrer måde at organisere sig på.

"Som politikere kan vi vælge enten at tage udgangspunkt i et system eller tage udgangspunkt i mennesket. Hvis man tager udgangspunkt i systemet og den danske model, så kan man sagtens vælge at se det som et problem. Jeg vil hellere tage udgangspunkt i mennesket og tage udgangspunkt i, at flere danskere ønsker en anden løsning, end den de traditionelle fagforbund kan levere til dem," siger Mette Abildgaard.

"Spørgsmålet er jo, hvor meget legitimitet, fagforeningerne egentlig har, når man kun repræsenterer halvdelen af lønmodtagerne," siger den konservative ordfører.

Er den danske model blevet talt op til noget meget helligt, som man er blevet bange for at pille ved?

"Jeg tror, alle har en respekt for den danske models historiske betydning og de resultater, der er blevet leveret historisk set. Men det er klart, at vi som politikere hele tiden skal overveje, om vi synes, den er tidssvarende, og det deltager vi gerne i diskussioner om. Men ja, det er nok rigtigt, at der i en eller anden grad har været en form for berøringsangst i forhold til den danske model," siger Mette Abildgaard.

Fagforeningernes magt er for stor

Da bagagebåndspersonalet i Københavns Lufthavn i februar strejkede, skrev den konservative formand Søren Pape på Facebook, at "fagbevægelsens magt er blevet for stor".

Den betragtning er Mette Abildgaard enig i. Ifølge hende er der fagforbund, der benytter sig af "bøllemetoder, som ikke her i 2022". 

"Der har været nogle sindssyge historier fremme om medarbejdere, som i den grad er blevet presset og chikaneret på deres arbejdsplads, hvis ikke de har været medlem af et af de store fagforbund, og hvor jeg i den grad har oplevet en beskæftigelsesminister, som har været utrolig sløv til at tage afstand fra den her slags metoder," siger hun.

Med Konservative for bordenden varsler Mette Abildgaard nye tider.

"Fagbevægelsen står altid klar med skulderklap til Socialdemokratiet. Det, synes jeg bare, er en gammeldags måde at repræsentere arbejderne på," siger hun.