Nyvalgte Helle Bonnesen er beskæftigelsesordfører:
Konservative fordeler ordførerskaber

20221104-161119-L-1920x1280we
Mette Abildgaard, Søren Pape Poulsen og Mai Mercado fortsætter alle som en del af ledelsen af De Konservative. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
De Konservative har som det sidste parti i Folketinget konstitueret sig. Se alle ordførerskaberne her.

Søren Pape Poulsen og resten af Det Konservative Folkeparti har nu fordelt ordførerskaber mellem sig. 

De største poster forbliver dog, som de var før valget med Mette Abildgaard som politisk ordfører, Mai Mercado som gruppeformand og Mona Juul som gruppenæstformand. 

Partiets to nyvalgte medlemmer, Helle Bonnesen og Lise Bertelsen, får begge flere betydningsfulde ordførerskaber som blandt andet beskæftigelsesordfører og uddannelsesordfører. 

Se den fulde liste over ordførerskaber herunder.

Konservatives ordførere

Søren Pape Poulsen: udenrigspolitisk nævn-ordfører

Mai Mercado: grundlovsordfører, idrætsordfører, ligestillingsordfører, retsordfører

Mona Juul: energi- og forsyningsordfører, erhvervsordfører, forbrugerordfører, IT- og digitaliseringsordfører, klimaordfører, turismeordfører

Mette Abildgaard: politisk ordfører, familieordfører, miljøordfører, ældreordfører

Brigitte Klintskov Jerkel: børneordfører, handicapordfører, indfødsretsordfører, nordisk samarbejde-ordfører, socialordfører, udlændinge- og integrationsordfører

Helle Bonnesen: beskæftigelsesordfører, kirkeordfører, kulturordfører, medieordfører, menneskerettighedsordfører, udenrigsordfører, udviklingsbistandsordfører

Lise Bertelsen: forskningsordfører, kommunalordfører, psykiatriordfører, uddannelsesordfører, undervisningsordfører

Niels Flemming Hansen: europa- og EU-ordfører, landdistrikts- og ø-ordfører, transportordfører

Per Larsen: boligordfører, dyrevelfærdsordfører, fiskeriordfører, forebyggelsesordfører, fødevareordfører, landbrugsordfører, sundhedsordfører

Rasmus Jarlov: finansordfører, forsvarsordfører, grønlands- og færøerne-ordfører, reformordfører, skatteordfører

Kilde: Konservative.dk

GDPR