A4 Aktuelt
Køb abonnement

Kampen mod børsnotering af Nykredit-koncernen bør anerkendes som en del af klassekampen

13. november 2020 kl. 10.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Læs A4 Mediers regler for og krav til debatindlæg her. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

Nykredit, Totalkredit og Forenet Kredit slap ikke af med deres kritiske vagthund på sociale medier. 'Fair Bidragssats' har afholdt generalforsamling og besluttede at fortsætte kampen mod højere bidragssatser på boliglån. Den store facebook gruppe 'Kritiske Interessenter i Nykredit og Totalkredit', skal fortsat være "slumre-mine" parat til aktion, hvis Nykredit-koncernen kommer på afveje.

LÆS OGSÅ: Kreditforenings-aktivisterne står ved en korsvej

På generalforsamlingen danner Fair Bidragssats' formand Chresten Ibsen en alliance med foreningen Kritiske Bankkunder, som har Peter Kovacs som formand. For at brede foreningen ud til at varetage "bedre vilkår for alle danske boligejere" knyttes interesseorganisationerne Boligejerne og Fritidshusejerne, 'boligejerne.com' med formand Kim Voigt Juhlin også tæt til Fair Bidragssats. Målet er at "tilbyde løsninger, som sikrer organisationen et økonomisk fundament og en forretningsmodel. Det vil styrke os i fremtiden".

I januar måned 2012 åbner Arbejdermuseet dørene for udstillingen “PROTEST!”. Fair Bidragssats organiserede Danmarkshistoriens største kundestorm mod en af finanssektorens sværvægtere Nykredit-koncernen gennem Facebook-gruppen: 'Kritiske Interessenter i Nykredit og Totalkredit'.

Protestens arnested var et brev til alle Totalkredits kunder fra direktørerne Troels Bülow-Olsen og Camilla Holm. Mit brev var dateret den 4. februar 2016 med teksten: "Den 1/7-2016 forhøjer Totalkredit bidragssatserne. Det gør vi, fordi Totalkredit skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold".

Foto: Totalkredits brev, screenshot foretaget af Lars H. Nielsen.

Bidragsforhøjelsen udgjorde 922,01 kr. i kvartalet, og der var ni kvartaler til næste refinansiering. Jeg var stavnsbundet til at betale 8.298 kr. ekstra i bidrag. En ekstraordinær indfrielse ville beløbe sig til 22.765 kr. i kurstab, så muligheden for at skifte kreditforening var en elendig forretning. Følelsen af at blive afpresset af Totalkredit føltes overvældende voldsom. Men jeg var ikke alene. Fair Bidragssats' senere formand Chresten Ibsen og næstformand Flemming Trap satte en ekstrem voldsom protestbevægelse i søen.

Senere offentliggjorde koncernen en "livsnødvendig plan" om at børsnotere Nykredit-koncernen. Finanseliten gjorde klar til en fjendtlig overtagelse af de sidste kundeejede kreditforeninger: Totalkredit og Nykredit. Men i bund og grund er en kreditforening en "fagforening for låntagere". I total modstrid med en bank og en aktiebaseret kreditforening, hvor aktionærerne søger maksimal profit på at yde lån til gavn for aktionærerne.

Arbejdermuseet og forskerne fra Aarhus Universitet bør anerkende, at kampen mod børsnotering af Nykredit-koncernen var en central del af klassekampen i det finanskapitalistiske samfund, som Danmark havde udviklet sig til fra begyndelsen af 1980erne og de næste 40 år. Ronald Reagan og Margaret Thatcher grundlagde det finanskapitalistiske samfund med den neoliberale ideologi i årene omkring 1981. I 1989 gennemførte den konservative statsminister Poul Schlüter EU's første bankdirektiv med et forbud mod kundeejede kreditforeninger, som tvang de folkelige og demokratiske foreninger til markedsgørelse.

Det finanskapitalistiske samfund er baseret på fem søjler. Finanskrisen afslørede, at brådne kar helt generelt var hævet over loven: "To big to jail". Stort set ingen er dømt for ulovligheder efter finanskrisen. Finanssektorens lobbyister havde udhulet lovgivningens kraft. Tilsynsmyndighederne var besat med tidligere topfolk fra finanssektoren på lave budgetter. Universiteternes økonomiske fakulteter var stort set udrenset for kritiske forskere. Nationalbanken var passiviseret efter ønske fra Venstres statsminister Anders Fogh Rasmussen. (Christen Sørensen “Finanskrisen - kleptokratiets konsekvens”)

Fair Bidragssats skrev Danmarkshistorie ved at etablere en hybrid af en forening, der både havde en åben Facebook-gruppe som en ekstremt effektiv kommunikationskanal ud i offentligheden, KINT, og en lukket Facebook-gruppe for medlemmer, hertil årlige generalforsamlinger og en bestyrelse. Arbejdermuseet og Aarhus Universitet bør studere Fair Bidragssats for at få stærk indsigt i de brud, kontinuitet og variation i den politiske aktivisme i perioden frem til 2020. Fair Bidragssats viser de markante forandringer i de måder, hvorpå danskerne engagerer sig i politiske emner.

Forskerne spørger: Hvad motiverer mennesker til at blive aktivister, og hvad vil det sige at gå på barrikaderne for en politisk sag i dag?

Det kan brevet af 4/2-2016 fra Totalkredits to direktører Troels Bülow-Olsen og Camilla Holm sige noget om: "Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start - og stiger stadig. Derfor skal vi i Totalkredit øge indtjeningen".

LÆS OGSÅ: Forenet Kredit opfordrer alle medlemmer til at søge indflydelse

Totalkredits to direktører antændte en kundestorm - en bombe med to hoveder: Dels var danske boligejere trætte af at betale mere til den finanskrise, som finanssektoren selv havde udløst gennem massiv spekulation og overbelåning af tvivlsomme aktiver. Dels var der en overvældende følelse af uretfærdighed over, at finanssektoren havde sådan en enorm samfundsmæssig magt. Finanssektorens direktører havde frit lejde uanset, hvad de havde fiflet med i tiden op til finanskrisen. Men de havde også en enorm magt over politikerne uanset om statsministeren var en blå Anders Fogh Rasmussen eller Lars Løkke eller en rød Helle Thorning.

Henrik Sass Larsen (S) lægger navn til to fundamentale kritikpunkter mod finanssektoren. Dels kalder han bankpakke 2 i 2009 for "Danmarkshistorien største tyveri", i DR Dokumentaren 'Sikken en fest'. I dokumentaren fortæller Henrik Sass Larsen om, hvordan en såkaldt upside-model blev taget af bordet under de sene forhandlinger af bankpakke II i januar 2009. Den skrottede model kunne have sikret staten en fortjeneste, når bankernes aktiekurser steg igen.

Men Henrik Sass Larsen (S) angreb også finanssektoren for at være uansvarlig: "Jeg står ved den kritik, jeg tidligere er kommet med, af den finansielle verden. Jeg synes, at den var meget uansvarlig på mange områder, og det førte til, at vi fik en finansiel krise."

Journalisterne Claus Iversen og Kristoffer Brahm gjorde regningen for finanskrisen op i online-mediet Finans den 9/7-2017: "Hver dansker har mistet 350.000 kr. på finanskrisen - og tabet vokser fortsat. Det permanente tab som følge af finanskrisen løber op i 34.750 kr. om året for hver dansker". Regnskabet blev gjort op af professor ved CBS Jesper Rangvid.

LÆS OGSÅ: Ledelsen i kreditforeninger skal have modspil og respekt for medlemsdemokrati

Hvordan kunne finanssektoren unddrage sig at betale regningen og tørre udgifterne af på kunder og skatteydere? Her må vi se på den velorganiserede magt, som finanssektoren udgjorde både nationalt og internationalt. Bankerne havde frem til 2015 en finansielt jerngreb omkring de venligtsindede politiske partier med den pengestærke aktør: 'Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv'.

Finanssektorens største skurke overlever næsten hver og een uden at blive dømt. I Danmark som i USA gælder fænomenet: at lovovertrædelser ikke straffes. I USA taler man om "too big to jail", hvor de ansvarlige for grove finansielle lovovertrædelser ikke fører til domfældelse. Det samme gælder i Danmark.

En senere underdirektør i Nykredit afdækkede finanssektorens europæiske styrkeposition. Som medlem af EuropaParlamentet skrev Emilie Turunen i 2014 om finanssektorens lobbyisme: "Det er virkelig op ad bakke at lave nye regler på finansielle område, når man alene her i Bruxelles står overfor en lobby-hær på mindst 1700 personer fra den finansielle sektor. Det svarer til 4 lobbyister per embedsmand, der arbejder med finansiel regulering i EU-Kommissionen - og mere end 7 for hvert medlem af Europa-Parlamentets økonomiudvalg. Finanssektoren bruger 123.000.000 EUR (!) på at påvirke EU lovgivningen på det finansielle område - svarende til mere end 30 gange mere end NGO'er, fagforeninger og forbrugerorganisationer tilsammen."

Emilie Turunen sad i EuropaParlamentet for SF (senere Socialdemokratiet) og talte i 2014 for etablering af et et obligatorisk lobbyregister, fuld åbenhed om parti- og kandidatstøtte og et nyt stærkt 'financial consumer protection bureau' som USA indførte efter finanskrisen. 9. april 2014 offentliggjorde Emilie Turunen i Danmark EU-rapporten: "The fire power of the financial lobby - A survey of the size of the financial lobby at the EU level, 09.04.2014".

Der er et voldsomt misforhold af magt mellem kunder og finanssektoren. Finanseliten kan tilbyde de stærkeste og kritiske fortalere for forbrugerinteresser en gylden karrierevej. Men en kundeorganisation som Fair Bidragssats har ingen tilsvarende mulighed for at ansætte en eventuel renegat fra pengenes verden. Hvis en mand eller kvinde med moralske skrupler ønsker at vie sit liv til en mere retfærdig verden, så er der kun mulighed for et frivilligt engagement.

Om Lars H. Nielsen

Har været finanskritisk aktivist på sociale medier fra 2013 fra den dag, da DR dokumentar afslørede Jyske Bank i #skattely.

Er aktiv i OxfamIBIS og Fair Bidragssats.

I dag finanskritisk aktivist på Twitter @larshnielsen2 og medlem af Dansk Aktionærforening.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].

Mere fra A4 Aktuelt

GDPR