Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft nu - hvad er vi så bange for?

Gitte
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Udenlandsk arbejdskraft er ikke regeringens livret, men småkagefabrikkerne, hotellerne og slagterierne kan ikke vente tre-fire år på flere faglærte.

TIRSDAG MORGEN STOD BESKÆFTIGELSESMINISTER Peter Hummelgaard igen ude på sin hyggelige villavej og talte med en TV 2-journalist. 

Denne gang om tidens mest brandfarlige emne på det danske arbejdsmarked: Den akutte mangel på arbejdskraft, som plager både industrien, byggebranchen, serviceerhvervene og den offentlige sektor. 

- Hvad vil du gøre? lød spørgsmålet til Hummelgaard. ”Trepartsforhandlinger”, svarede ministeren.

Samme dag foreslog Radikale og Konservative at sænke beløbsgrænsen for at skaffe mere udenlandsk arbejdskraft til de pressede produktionsvirksomheder, der lige nu siger nej til ordrer, fordi de ikke kan skaffe arbejdskraft.

LÆS OGSÅ: Sanne blev TR få måneder inden pandemi, fyringer og konkurs: - Det var utrolig hårdt

Mere udenlandsk arbejdskraft er ikke regeringens livret. Det kolliderer med deres stramme udlændingepolitik, selvom det er den oplagte og hurtige vej til at skaffe de nødvendige hænder og hoveder her og nu.

- Det er min og regeringens klare ambition, at vi hurtigt i fællesskab kan finde løsninger. Vi har en enestående chance for at få de sidste med og ud i beskæftigelse, så virksomhederne kan få opfyldt deres behov, lyder det fra beskæftigelsesministeren.  

Men det er her og nu, at småkagefabrikken Bisca i Stege på Møn mangler produktionsmedarbejdere. De får ikke ansøgere nok og må sige nej tak til ordrer. Bisca kan ikke vente på flere faglærte om tre og fire år
Gitte Redder

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, vil også have de sidste med. Netop tirsdag spillede FH ud med et reformudspil med 110 forslag, hvor den røde tråd er at styrke beskæftigelsen med opkvalificering, uddannelse, bedre arbejdsmiljø og meget mere. 

- Svaret er ikke at åbne for sluserne for udenlandsk arbejdskraft, selvom nogle gerne vil, fastslog Lizette Risgaard fra talerstolen på Lønmodtagernes Topmøde.

Statsministeren konstaterede på topmødet, at mangel på faglært arbejdskraft er den største forhindring for regeringens ambitioner om grøn omstilling. 

- Vi har akut brug for arbejdskraft, lød det fra Mette Frederiksen. Det samme gjorde partiformændene for Venstre, Konservative og Radikale.

ORDET AKUT BLEV BRUGT IGEN OG IGEN. Også ordet klogt. For vi skal lave kloge reformer, der får alle med. Også de sidste. Både de ordblinde og ikke mindst drengene, der hader folkeskolen, skal på erhvervsskole og uddanne sig til håndværkere og elektrikere. 

Jamen, de har jo alle sammen ret. Vi skal have bedre arbejdsmiljø, mere opkvalificering, mere praktisk undervisning i folkeskolen, bedre brobygning, flere unge til at vælge en erhvervsskole fremfor et gymnasium, have ledige i job.

Men det er her og nu, at småkagefabrikken Bisca i Stege på Møn mangler produktionsmedarbejdere. De får ikke ansøgere nok og må sige nej tak til ordrer. Bisca kan ikke vente på flere faglærte om tre og fire år. De skal starte nu eller senest på mandag. Spørg hotellerne, slagterierne, rengøringsselskaberne. De kan ikke vente.

Så topchefen i DA, Jakob Holbraad, kom tættest på, da han sagde, at han da gerne vil have 2. generationsreformer og også godt kunne lide flere af FH’s reformforslag:

- Men her og nu mangler vi arbejdskraft. Gerne udenlandsk, så lad os sænke beløbsgrænsen, sagde han.

Under corona-krisen beviste trepartsinstitutionen for alvor sit værd. Lizette Risgaard, Jacob Holbraad, Peter Hummelgaard og Nicolai Wammen slog søm i den ene aftale efter den anden, der holdt hånden under beskæftigelsen og erhvervslivet i store dele af Danmark. Man tænkte stort og utraditionelt. Man turde. Og man stolede på den danske model. 

Go Big. Go Fast. For det er både flygtninge, indvandrere, unge danskere, ufaglærte og import af udenlandsk arbejdskraft, der skal i spil
Gitte Redder

Hvorfor gør man så ikke det, når det handler om udenlandsk arbejdskraft? Søren Faerber, direktøren for den store Scandic hotelkæde fortalte forleden, at man her og nu mangler 65 par hænder på hans hoteller. Dem er der åbenbart ingen af de ledige danskere, der gider søge. Men hotelchefen har fået øje de knap 500 evakurede afghanere, som lige nu sidder i Sandholmlejren i Nordsjælland og sunder sig efter at være evakueret fra Kabul.

DEN KARATEKYNDIGE HOTELDIREKTØR påpegede i samme forbindelse, at Scandic kan integrere som ganske få andre på det danske arbejdsmarked.

- Tilbage i 2020 havde vi 116 nationaliteter ansat. Over halvdelen af verdens nationaliteter var repræsenteret i Scandic Danmark. Vi har det sorte bælte i integration, så de er meget velkomne. Vi har både faglært og ufaglært arbejde og en meget bred skare af medarbejdere. Vores døre er åbne, lød det fra Søren Faerber i TV 2.

LÆS OGSÅ: Trods alarm fra minister: Nul nye hænder til arbejdsmarkedet i udspil til finanslov

Direktøren havde nemlig læst Berlingske Tidende: Her skabte udlændingeminister Mattias Tesfaye nervøse trækninger langt ind i sit eget bekymrede parti og ikke mindst i Dansk Folkeparti, da han kom med følgende opsigtsvækkende bemærkning i kølvandet på vores pinlige flugt fra Afghanistan:

- Lad os få både mor og far i arbejde. Og lad os hjælpe børnene med til fodbold og godt i gang på skolen. Det er, hvad jeg arbejder for. De skal ikke sidde på et asylcenter og stirre ind i væggen på statens regning i to år, lød det fra Tesfaye. 

Så spørgsmålet er nu: Kan Hummelgaard skaffe job til Tesfayes afghanske flygtninge og gøre Søren Faerber glad? Naturligvis skal de ansættes på normale danske løn- og arbejdsmarkedsvilkår. 

LIGESOM INDUSTRIARBEJDERE, SLAGTERIARBEJDERE, SOSUER og langt hovedparten af de udlændinge, der arbejder i Danmark.

For hvor stort er problemet med udenlandsk arbejdskraft, der ikke arbejder på danske overenskomster, når det kommer til stykket? Jo, i transportbranchen, men det er ikke normen. Heller ikke i service- og byggebranchen.

Nicolai Wammen sagde på Lønmodtagernes Topmøde, at han under corona-krisen var blevet spurgt af CNN om hemmeligheden bag de danske trepartsaftaler, der fik Danmark til at klare coronakrisen langt bedre end andre lande. ”Go Big, Go Fast”, lød svaret fra Wammen.

LÆS OGSÅ: Byggeleder fyret og politianmeldt: - Han har løjet, forfalsket og udsat os for livsfare

Hvis trepartsforhandlingerne skal løse den akutte mangel på arbejdskraft, skal regeringen og arbejdsmarkedets parter gøre det igen.

”Go Big. Go Fast”. For det er både flygtninge, indvandrere, unge danskere, ufaglærte og import af udenlandsk arbejdskraft, der skal i spil. 

Hvad er vi så bange for?

GDPR