Karen Dich: Bibliotekssag er en bekymrende eskalering af en i forvejen voldsom værdikamp

ZSS4-2204-0408__1_
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Den borgerlige modstand mod et arrangement på Frederiksberg Bibliotek, hvor der med udgangspunkt i en børnebog sættes fokus på mangfoldighed, afslører en grundlæggende modvilje imod, at børn og unge springer ud som LGBT+-personer.

En børnebogsforfatter, et giftigt debatklima, børn og unges kønsidentitet samt trusler om vold. Lyder det som noget, der foregår i USA? Eller måske en historie, der har Harry Potter-mor J. K. Rowling i en af de ledende roller? 

Det er det ikke. Denne saga begynder på et kommunalt bibliotek på Frederiksberg, og børnebogsforfatteren er Renee Toft Simonsen. Et arrangement med hendes bøger 'Børnene fra Sølvgade' er nemlig blevet centrum for en meningsudveksling af orkanstyrke, der har ført til dødstrusler og beskyldninger om pædofili. 

Sagen er en bekymrende eskalering af en i forvejen voldsom værdikamp om køn og diversitet. Og den understreger endnu en gang, at de konservative kræfter ikke har noget at lade venstrefløjen høre i debatten om identitetspolitik. 

Borgerlig forargelse

Det er ikke hverdagskost, at landets biblioteker bliver beskyldt for at “presse en dagsorden om kønsforvirring ned over hovedet på børn". Ikke desto mindre er det kritikken fra flere markante borgerlige profiler, der den seneste uges tid har regnet ned over Frederiksberg Bibliotek.

Deres brøde? At de til årets Lille kulturnat har lavet et arrangement hvor man blandt andet kan tegne sin selvvalgte familie og gå på opdagelse i garderobeskabet hos Miss Nelly, der er hovedpersonen i Renee Toft Simonsens børnebog. Og så vil to dragqueens optræde. 

Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti har udtalt til  FrederiksbergLiv, at arrangementet er en ”seksualisering” af børn. Hun blev bakket op af sin partifælle Mikkel Bjørn, der til TV2 udtaler, at “dragshows er meget seksualiserede”, og at han grundlæggende ikke mener, “at det hører sammen med børn”. 

LÆS OGSÅ: Analyse: Identitetspolitik skaber stemning - men flytter ikke stemmer

Men også på den mere liberale del af højrefløjen raser kritikken. Steffen Larsen, der er retsordfører for Liberal Alliance, mener, at arrangementet “lugter lidt af den der tidens trend, hvor man prøver at snige en kønspolitisk dagsorden ind i alle ting, hvor man inddrager børn”. Det siger han til Berlingske.

Ifølge den optrædende selv, Magnus Lykke Johansson, der optræder under navnet ’Diana Diamond', kommer han til ”at stå som en Disney-prinsesse og forsøge at få børnene til at glemme tid og sted og bare være i nuet med glitter og glæde”.

Det lyder meget lidt som en seksualisering endsige som nogen, der prøver at snige en kønspolitisk dagsorden ind. Medmindre selvfølgelig man betragter glitter og glæde som kønnede.

Amerikanske tilstande

Det er forunderligt, at et land, der har en lang historie med frimodigt børnefjernsyn og hvor frisind fremhæves som en national værdi, kan hidse sig op over en mand i dametøj, der optræder for børn.

Det er endda ikke nyt; allerede i 1959 spillede Dirch Passer Charle's tante? Og i begyndelsen af nullerne huserede Vera i det hedengangne Børne 1'eren og blev siden gennemgående figur på børne-TV-sendefladen.

Mens debatten om dragshows og børn kan virke fremmed for de fleste på de hjemlige breddegrader, så har den længe været ophedet i frihedens eget land, USA. 

Tidligere i marts ulovliggjorde Tennessee såkaldt “voksenorienterede forestillinger,” der involverer mænd eller kvinder, der optræder som det modsatte køn, på offentlig ejendom og andre steder, hvor de kan blive set af mindreårige. I mindst 13 delstater er der fremlagt lovgivning, der ligeledes har til formål at begrænse udførelsen af dragshows.

I Arizona kan et lovforslag, hvis det vedtages, betyde, at drags, der optræder for børn under 15 år, kan blive idømt mindst ti års fængsel og tvunget til at registrere sig som seksualforbrydere.

Og i Texas er man ved at færdiggøre en lov, som vil give mindreårige, der deltager i ethvert "stødende" og "seksuelt" dragshow, mulighed for at sagsøge enhver, der promoverer, er vært for eller deltager i showet.

Ofte er det venstrefløjen, der beskyldes for at importere identitetspolitiske positioner og debatter. Men denne historie viser med al tydelighed, at det fænomen også i høj grad - måske endda i endnu højere grad - findes på højrefløjen. 

Dødstrusler og beskyldninger om grooming

Selvom de borgerlige politikeres beskyldninger i sig selv er voldsomme nok, så er internettet flydt over med rasende kommentarer, der kalder arrangementet for perverteret og beskylder både de optrædende og bibliotekets personale for at være pædofile og groome børn. De to drag queens har sågar modtaget dødstrusler.

Beskyldninger om grooming og overgreb, fordi børn præsenteres for andre måder at leve livet på, er ikke nyt. Det blev også brugt som belæg, da Ungarn forrige år vedtog en lov, som forbyder omtale og portrættering af homo- og transseksualitet i skolebøger, film, tv og reklamer rettet mod mindreårige med den begrundelse, at det kan være skadeligt for deres udvikling. I Rusland overfaldes LGBT+-personer af folk, der ifølge dem selv “kæmper mod fordærvelse af vore børn”.

LÆS OGSÅ: LGBT+-rettigheder splitter EU: “Det er den største værdipolitiske kamp, min generation kommer til at stå over for”

Det er samme logik, der løber igennem de borgerliges modstand mod arrangementet på Frederiksberg Bibliotek, at børn, der oplever LGBT+-personer eller dragqueens, kan forledes til at ændre deres kønsidentitet eller seksualitet, og at det for alt i verden skal undgås. Her afslører modstanderne af arrangementet deres egentlige anke: At de ikke ønsker, at børn og unge springer ud som LGBT+-personer. 

At et arrangement på biblioteket kan vække sådan vrede, viser samtidig en meget lille tillid til det biologiske køn, som mange konservative ellers forfægter vigtigheden af. Hvis det virkelig er så determinerende, hvordan skulle en mand i kjole og glimmer ellers kunne skabe massiv kønsforvirring hos et barn?

Det kan ikke ligefrem tolkes som en overvældende tillid til egen forældreevne, hvis man tror at en mand i dametøj til et enkelt - frivilligt - arrangement kan undergrave ens egen kernekonservative opdragelse af poderne.