Kommentar: FH's troværdighed er svækket
Jeg vover lige noget politisk ukorrekt: Det største problem fagbevægelsen her oven på weekendens cirkus i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, er ikke de mulige oplevelser af overskridende adfærd.
Og derfor handler denne klumme heller ikke om overskridende adfærd. Der er i øvrigt rigeligt med folk, der både vil beskrive, anklage og dømme i disse sager. Så dem om det.
Det virker også, som om de selv mener, de har styr på både fakta og jus. Sådan uden sagerne er blevet undersøgt. Den ekspertise, tro på egne evner og spåkoneevner besidder jeg ikke. Det overlader jeg til medierne og tidligere FOA-formand Dennis Kristensen.
Og nej, jeg mener ikke grænseoverskridende adfærd er ok. Men de største problemer skal findes i fagbevægelsens håndtering af sagen.
FH's troværdighed er svækket
For det første er det selvfølgelig et kæmpe problem, at en del af fagforeningerne – eksempelvis HK og Danmarks Lærerforening - mener man skal drage konklusioner, inden den vedtagne undersøgelse er gennemført.
Hver evig eneste dag er der eksempelvis lærere landet over, som udsættes for kritik fra forældre om dette og hint. Skal man nu forstå det sådan, at DLF ikke mener sagerne skal undersøges? Medlemmerne skal bare kastes under bussen inden sagen er oplyst? Nej, vel sådan er det ikke. Men hvis jeg var medlem i DLF og HK vil jeg godt nok være nervøse oven på weekenden.
For det andet må man godt tænke sit hos modparten – arbejdsgiverne. For kan man overhovedet indgå aftaler med arbejdstagersiden, når de ikke en gang kan holde en aftale med hinanden.
For det tredje har de sidste dage vist, at man ikke kan holde interne drøftelser internt. Alt dette svækker FH's troværdighed. Og det er meget værre end, at en formand må gå. For FH består jo. Men hvad er det for et FH, der består? Har man politik og principper på hylderne eller kun pressestrategi? Kan man lave aftaler med FH? Og vil FH holde dem?
Det er de spørgsmål, der står tilbage, fordi nogle forbund ikke kunne modstå presset.
Få havde mandshjerte
Heldigvis er er der enkelte træer, der stadig står i den stolte skov af fagforeninger og bevarer det kølige overblik i en krisesituation.
En del formænd anført af Metals formand Claus Jensen og FOA´s Mona Striib har haft mod og mandshjerte – midt i blodrusen – til at påpege det indlysende: At fagforeninger - om nogen – skal holde på princippet om en fair proces inden der afsiges dom.
Og at aftaler skal holde og fagforeninger skal man kunne stole på. Nå, ja så er det også en kæmpe fordel, at man engang i mellem kan have en fortrolig drøftelse uden at have dagbladet Politiken på medhør.
Jeg håber, at de øvrige lytter til disse stemmer og modstår fristelsen, når de får stukket en mikrofon i hovedet i fremtiden. For hvad er det lige man er? En interesseorganisation eller et realityshow med mediehungrende deltagere? Og hvem er det lige man er til for? Medierne eller medlemmerne?