Kommentar: Socialdemokratiet har ét es i ærmet, hvis de vil genvinde tilliden til fagbevægelsen og vælgerne

Pihl
Simon Pihl.
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Det kan forbedre forholdet til fagbevægelsen, og det vil gå rent ind på fabriksgulvet.

Socialdemokratiet døjer stadig med eftervirkninger efter store bededag og vil formentlig gøre det frem til valget.

Og det er giftigt, fordi det ikke kun vil være partierne til venstre for Socialdemokratiet, som drager fordel af det. Nogle vælgere vil også trække i retning af Danmarksdemokraterne og DF. Og dermed har man genåbnet det krybespor hen over midten, som Mette Frederiksen ellers havde lukket ved at stramme udlændingepolitikken helt til.

Og hvad kan Socialdemokratiet så gøre ved det? Ja, det vil være fristende at sige, at de kan vende tilbage til den politik de førte for måneder siden - før valget - med fokus på velfærd og andengenerationsreformer i stedet for de sædvanlige blå reformer, der rammer lønmodtagerne.

LÆS OGSÅ: Nyt SF-udspil vil øge arbejdsudbuddet med 8.100: "Det skal være slut med reformer, hvor det handler om pisk og nedskæringer"

Men den nuværende regeringskonstruktion og regeringsgrundlaget peger ikke i den retning. Tværtimod var man med et kluntet forsøg på at sløjfe seniorpensionen godt i gang med at skovle endnu flere vælgere til højre og venstre for Socialdemokratiet. Den øvelse er godt nok sat på pause.

S har et és i ærmet

Men det er stadig den stramme styring og arbejdsudbudslogikken, der styrer. Men hvad kan man så gøre? Hvad er der så i regeringsgrundlaget, der kunne trække i den rigtige retning?

Ja, Socialdemokratiet har i hvert fald et vigtigt kort, der kan spilles. Et kort, som på en og samme gang vil forbedre forholdet til fagbevægelsen og samtidig sende et signal til Danmark uden for de store byer, uden for elitens snævre kredse, om at man vil hele befolkningen: Man kan satse big time på erhvervsuddannelserne.

LÆS OGSÅ: Tesfaye til A4: Flere faglærte er topprioritet

Pengene fosser ud af området, samtidig med at ingen tør gå hårdt til den øvre middelklasses foretrukne arenaer: Universiteterne, det almene gymnasium og efterskolerne.

Hver gang man nærmer sig disse områder, trækker de københavnske medier i kampuniformerne og interviewer dem, de kender fra eget reservat, om, hvor frygteligt det vil være at røre ved de institutioner, der befolkes af akademikernes børn. Imens er der ikke en kæft af dem, der kerer sig om erhvervsuddannelserne.

En styrkelse af erhvervsuddannelserne vil gå rent ind på fabriksgulvet og byggepladserne. Det vil forbedre forholdet til fagbevægelsen
Simon Pihl, arbejdsmarkedspolitisk kommentator

Men det gør man ude i det folkelige Danmark. Det gør man på arbejdspladserne. Det gør man i fagbevægelsen. Derfor burde det være oplagt for Socialdemokratiet at ”maxe helt ud” på det, der trods alt står i regeringsgrundlaget om erhvervsuddannelserne.

Hvis der endelig tilføres området midler, vil det trække i retning af det ikke-akademiske Danmark, man lige har pisset på i forbindelse med afskaffelsen af bededagen. En styrkelse af erhvervsuddannelserne vil gå rent ind på fabriksgulvet og byggepladserne. Det vil forbedre forholdet til fagbevægelsen.

LÆS OGSÅ: Stor fyringsrunde: Professionshøjskole nedlægger 60 stillinger efter faldende ansøgningstal

Og det vil gøre det lettere at komme i mål med den grønne omstilling. Og hvem ved, måske vil det også stoppe blødningen af vælgere. Hvis man er så heldig at møde et socialdemokratisk folketingsmedlem, kunne man derfor godt fristes til at sige: Glemt alt andet. It´s the erhvervsuddannelser, stupid!

GDPR