Første julefrokost efter metoo: Kommuner har ikke taget nye initiativer

Julefrokostsæsonen 2020 var præget af corona med nedlukninger og restriktioner til følge, og således er vi på vej ind i den første almindelige julefrokostsæson, siden anden metoo-bølge skyllede ind over landet. 

Men til trods for, at sociale sammenhænge med store mængder alkohol involveret er højrisiko for seksuel chikane og krænkelser, vil landets kommuner ikke lave særskilte retningslinjer i forbindelse med julefrokoster.  

LÆS OGSÅ: Kommune opsiger kontrakt med rengøringsfirma, der er afsløret i lønsnyd

Det viser en ny undersøgelse foretaget af A4 Arbejdsmiljø, der har 28 kommunaldirektører som respondenter. 

Samtlige af dem svarer nemlig nej på spørgsmålet om, hvorvidt deres kommune har lavet særskilte initiativer for julefrokoster.

Det ærgrer Henriette Laursen, der er direktør i Kvinfo. 

- Det havde været en oplagt mulighed for at få noget, som alle undersøgelser viser er et problem i forhold til seksuel chikane og krænkelser, på dagsordenen. Julefrokoster bør være et meget stort fokuspunkt, når vi snakker om de her ting.

Yderkanten af arbejdsmarkedet er ekstra udsat

Ikke overraskende er det ikke alle grupper, der er lige udsatte, når det kommer til risikoen for at blive udsat for seksuel chikane og krænkelser til julefrokoster. 

- Unge kvinder og minoriteter som LGBT+-personer og mennesker med anden etnisk baggrund end dansk er ekstra udsatte. Det samme gør sig gældende for grupper, der ikke helt har fået fodfæste på arbejdsmarkedet endnu, såsom lærlinge, praktikanter og løst ansatte. Det handler om magtforhold og hierarki. Det er sværere for dem på kanten af arbejdsmarkedet at sige fra, fordi de naturligt nok er urolige for at miste deres i forvejen usikre job, siger Henriette Laursen.

Hun peger på, at kommunaldirektørernes entydige 'nej' til nye inititativer taler ind i en ærgerlig tendens om, at man ikke helt tager julefrokostproblematikkerne alvorligt nok. 

 - I Kvinfo har vi lavet en undersøgelse blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer, der viste, at 33 procent af de rapporterede tilfælde af seksuel chikane skete i situationer, hvor der blev drukket alkohol. 

To af de steder, hvor man har opdateret sine retningslinjer for seksuel chikane og krænkelser, men ikke har villet lave særskilte initiativer for julefrokoster, er i Varde og Thisted. 

Mogens Pedersen er kommunaldirektør i Varde. Han fortæller til A4 Arbejdsmiljø:

- Når jeg kigger på de arbejdspladsvurderinger, vi har foretaget, tror jeg ikke på, at problemet er større end som så. Jeg tror på, at langt de fleste er ansvarsfulde og har fulgt med i debatten, så de godt ved, at en julefrokost krydret med sexchikane ville være helt og aldeles uacceptabelt. 

Samme argumentation finder man hos Ulrik Andersen, der er kommunaldirektør i Thisted.

- Som organisation har det ikke været en overvejelse, at der skulle laves særskilte initiativer for julefrokoster. I min tid i Thisted har jeg ikke oplevet, at der skulle være et problem.

Julefrokoster bliver hurtigt ekskluderende

Ifølge Henriette Laursen og Kvinfo ville der ellers være god grund til at kigge på, hvordan vi afholder vores julefrokoster. 

- Det er ikke et uproblematisk koncept, hverken i forhold til ligestilling eller mangfoldighed. Det bliver hurtigt ekskluderende, for eksempel hvis man har en udpræget drukkultur eller en sexistisk jargon.

LÆS OGSÅ: Fra kongelig balletdanser til bygningsarbejder: Nu vil svenske Sebastian tilbage til Danmark og arbejde

Afslutningsvis har Henriette Laursen et råd til både kommunaldirektører og resten af landets ledere: 

-  Det er vigtigt, at man som leder er opmærksom på, at seksuel chikane og krænkelser sagtens kan forekomme, selvom man ikke selv har set eller oplevet noget. Som regel vil det ikke være noget, der går ud over direktøren, men foregår på et helt andet niveau.

Undersøgelsen er lavet via en online survey, der blev sendt ud til alle landets 98 kommunaldirektører 2. november. Svarene er modtaget frem til 11. november.