Kommentar:
Krigen om store bededag kan kun have én vinder

A56A1780__1_
Simon Pihl, arbejdsmarkedspolitisk kommentator Foto: A4 Medier
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

"THERE CAN BE ONLY ONE" er et af 80'ernes mest berømte filmcitater. Det er de udødeliges motto i kultfilmen Highlander. De er simpelthen nødt til at slå hinanden ihjel. Ingen andre kan. Og det gør de så raskt væk.

Det samme kunne man sige om den kamp, der udspiller sig lige nu mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen – det moderne Danmarks mest sejlivede, nærmest udødelige aktører. Der kan kun være en vinder i kampen om store bededag. Der er ingen, der dør i denne udgave. Men taberen vil være hårdt såret og vil for evigt have skrevet sig ind i historiebøgerne som sådan.

Det forlyder i forbundshusene, at der er givet grønt lys til at tage forhammeren frem og banke til
Simon Pihl, arbejdsmarkedspolitisk kommentator

Det er nemlig uhyre sjældent, at det er en samlet fagbevægelse, der står direkte over for Socialdemokratiet i en verbal skududveksling, som den vi har set i den forgangne uge. Ikke fordi der som sådan ikke har været anledninger nok igennem årene, men fordi fagbevægelsens ledende kræfter næsten altid har bøjet af inden den endelige konfrontation. Eller fordi man ganske enkelt ikke har formået at mobilisere de brede masser.

Oftest er det endt i demonstrationer arrangeret af venstrefløjen i fagbevægelsen, som ingen på Christiansborg til højre for Enhedslisten rigtigt tager notits af. Og det er formentlig lige præcis den slags aktioner, man forventer på Christiansborg. Også denne gang.

MEN SÅDAN KOMMER DET IKKE til at gå. Denne gang står fagbevægelsen helt samlet. Fra højre til venstre. Fra Dansk Metal til de mere røde forbund. Og det forlyder i forbundshusene, at der er givet grønt lys til at tage forhammeren frem og banke til – også kampagnemæssigt.

Selvfølgelig fordi regeringen – set med fagbevægelsens øjne – har sendt en håndgranat ind i det skab, hvor man opbevarer og dagligt pudser det af, som fagbevægelsen opfatter som kronjuvelen: den danske model.

Udover det principielle – som vel nærmest betegnes som et forræderi mod det meste danske af alt, hvad der er dansk – den danske model – vil det konkret gøre de kommende forhandlinger om overenskomster nærmest umulige. For mens forhandlerne må regne med, at ”the usual suspects” og lidt flere til denne gang stemmer nej uanset resultatet, havde man sat sin lid til de mange tusinde lønmodtagere, der nok gerne vil have mere i lønningsposen, men som samtidig vægter jobsikkerhed lige så højt.

SÅ DENNE GANG BLIVER DER KRIG. Der bliver kampagner og mobilisering. Ikke fra en sølle blokvogn på Christiansborg, men over hele linjen. Vreden i fagbevægelsen er ikke blevet mindre af, at det hele kom som en tyv om natten, og at fagbevægelsen – modsat arbejdsgiverne – af hensyn til netop Socialdemokratiet holdt ret lav profil, mens man forhandlede regeringsgrundlaget på Marienborg.  Arbejdsgiverne var modsat her og der og alle vegne og fik sat gedigne aftryk på regeringsgrundlaget.

Spørgsmålet er, om fagbevægelsen kan mobilisere lønmodtagerne så meget, at man ryster på hånden på Christiansborg
Simon Pihl, arbejdsmarkedspolitisk kommentator

Spørgsmålet er, om fagbevægelsen kan mobilisere lønmodtagerne så meget, at man ryster på hånden på Christiansborg. Det lykkedes ikke at komme de unge faglige til undsætning, da de prøvede at samle underskrifter ind for at forbedre erhvervsuddannelserne. Man nåede som bekendt ikke de 50.000 underskrifter, selv om de fleste forbund kom ud af starthullerne til allersidst.

Derfor er alt på spil. Hvis fagbevægelsen ikke denne gang vinder i en sag, der burde kunne få alle lønmodtagere op af stolen, så kan de aldrig lykkes med det. Så er magien væk. Regeringen tror ikke, fagbevægelsen kan, ellers havde den vel ikke kastet sig ud i forsvar-for-bededags-projektet. Den tænker nok, det går som det plejer. Lidt råben og skrigen, og så er det slut.

Men måske tager regeringen fejl denne gang. Jeg tror det.

Under alle omstændigheder er en ting sikkert: ”There can be only one”.

GDPR