
Kristine Amalie Linnet skal fra midten af maj indtage jobbet som pressechef i Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Det skriver hun selv på LinkedIn.
Hun har de seneste 10 år arbejdet på TV2, hvor hun i dag er nyhedsredaktør på TV2 News.
På LinkedIn skriver hun selv, at stillingen i ministeriet er et drømmejob.
“Jeg glæder mig til at komme tættere på det politiske arbejde og forene nyheder med strategi og kommunikation.”
Kristine Amalie Linnet kommer til at være pressechef for Pernille Rosenkrantz Theil (S), der er social- og boligminister.