Ulovlig strejke er første sværdslag i sygeplejerskernes krig mod fleksibilitet

AUHstrejke
Over 100 sygeplejersker på Aarhus Universitetshospital nedlagde arbejdet mandag morgen. Foto: Privat
Ulovlig arbejdsnedlæggelse på Aarhus Universitetshospital understreger sygeplejerskernes markante utilfredshed, som i kombination med en stor feriepukkel kan gøre det meget vanskeligt at indhente udskudte behandlinger.

Sygeplejerskerne er vrede over det lovindgreb, der i lørdags afsluttede 10 ugers strejke uden en eneste lønkrone oveni det, der lå på bordet inden strejkens begyndelse.

Og de offentlige arbejdsgivere skal ikke regne med velvilje og fleksibilitet, når det kommer til at håndtere det store efterslæb af udskudte behandlinger, der har hobet sig op.

Det var budskabet, da mere end 100 sygeplejersker fra flere afsnit på Aarhus Universitetshospital mandag morgen gik i ulovlig strejke.

LÆS OGSÅ: Det gav intet at stå alene - nu skal fagbevægelsen hele sårene frem mod OK24

- Vi har et dagsprogram bestående af de planlagte operationer, og dem er der rigeligt af. Jeg forestiller mig, at de planlægger, at puklen skal afvikles i weekenderne eller i aftentimerne - og det har vi aftalt, at vi ikke vil, forklarede anæstesisygeplejerske Ulla Mortensen til Jyllands-Posten, mens hospitalets fællestillidsrepræsentant Vibeke Bak fortæller til BT, at hun frygter 'en bevægelse' med flere strejker til følge.

Vidner om stærk utilfredshed

Overenskomststridige aktioner hører til sjældenhederne for danske sygeplejersker. Det forklarer Laust Høgedahl, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

- Det er ikke noget, der sker hver eller hver anden gang, der er overenskomstfornyelse. Vi har set lignende før i Danmark i starten af 90’erne, men det er ikke noget, danske sygeplejersker har tradition for. Det vidner om, at sygeplejerskerne er meget frustrerede og utilfredse med hele forløbet, siger Laust Høgedahl.

De ansatte på AUH er ikke alene. 

Sygeplejersker fra hele landet har fortalt en række medier, herunder TV2, at det er slut med eksempelvis at dække huller i vagtplanen eller blive efter fyraften, fordi vagten slutter midt i en operation.

Grete Christensen smækker bommen ned

Ledende overlæge Torben Bæk Hansen fra Ortopædkirurgisk Afdeling i Holstebro fortalte allerede dagen efter lovindgrebet, at sygeplejerskernes vrede ville gå ud over afviklingen af udskudte operationer:

- Det var det første, jeg blev mødt med i morges. Jeg skulle ikke regne med, at de ville arbejde ekstra. Og det er sagt uden glimt i øjet. De er svært utilfredse. De føler sig virkelig kørt over, når man laver et lovindgreb, som de med stor overvægt har sagt nej til. Der er man nok naiv, hvis man ikke tror, at det udløser en reaktion, sagde Torben Bæk Hansen til Ugeskrift for Læger torsdag.

Det fik han ret i, og den ulovlige strejke i Aarhus er ikke den eneste reaktion, der er kommet.

I en mail sendt til Dansk Sygeplejeråds medlemmer fredag lægger formand Grete Christensen op til, at arbejdsgivere og politikere ikke fortjener, at sygeplejerskerne strækker sig længere end aftalt. 

- Er det nu, vi skal kigge på, hvor meget vi yder i dagligdagen, for at få sundhedsvæsnet til at hænge sammen? Det mener jeg, skriver DSR-formanden i mailen, der gentager budskabet om at "smække bommen ned" i en video på Facebook.

Med sygeplejerskernes fortsatte protester bliver arbejdskampen trukket ind i en periode, hvor der ellers burde være fred, fortæller arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl:

- Det er en hårfin balance, for efter indgrebet har sygeplejerskerne reelt set en overenskomst, og så er det i strid med fredspligten at nægte at arbejde. Men jeg kan ikke se, hvordan arbejdsgiverne skulle kunne gøre det til en faglig sag, at man nægter at tage overarbejde.

Gør sygeplejerskerne alvor af truslerne om ikke at gentage tidligere tiders fleksibilitet, kan det få store konsekvenser for sundhedsvæsenet, siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).

- Hvis der kommer en kollektiv beslutning om, at nu skal vi ikke være fleksible, så betyder det da noget for driften af sundhedsvæsenet. Det beror generelt på, at alle har et fælles mål om, hvordan det skal drives.

Feriepukkel gør det værre

Både Jakob Kjellberg og Laust Høgedahl peger desuden på, at de strejkende sygeplejerskers opsparede ferie skal afvikles, hvilket i kombination med den manglende fleksibilitet kan gøre det vanskeligt at få nedbragt puklen af udsatte operationer.

Der findes ikke en samlet oversigt over mængden af ferie, der skal afvikles i hele sundhedsvæsenet som følge af strejken, oplyser Danske Regioner til A4 Overenskomst.

Men med omkring 5.000 sygeplejersker, der har strejket siden juni, løber det hurtigt op i flere titusinder feriedage, der som følge af EU-regler skal afholdes inden nytår. Alene på AUH har sygeplejerskerne omkring 4.000 dage til gode.

- Det er jo problematisk, især for de meget specialiserede steder, som får svært ved at geare op og få taget hul på den pukkel, der er opstået under strejken, siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, der især peger på operations- og anæstesisygeplejersker som uerstattelige.

Overarbejde bliver altafgørende

Ifølge Sundhedsstyrelsens beregninger vil bunken af udskudte operationer kunne afvikles på lidt over et halvt år, hvis sundhedsvæsenet kører med 10 procent meraktivitet - svarende til godt 2.000 ekstra operationer om ugen.

Er ekstra-aktiviteten til gengæld kun på 2 procent vil det nærmere tage omkring tre år at komme puklen til livs. Og med sygeplejerskernes bebudede infleksibilitet samt feriepuklen, kan det blive en stor udfordring overhovedet at nå nogen ekstra-aktivitet.

- Hvis det er helt uden overarbejde, og der kommer det samme flow af behandlinger, og du ikke kan erstatte sygeplejerskerne, så vil du i princippet aldrig komme af med det, siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, til Sundhedsmonitor.

Det er dog svært at vurdere i hvor høj grad, utilfredsheden reelt set vil spille ind på afviklingen, mener Laust Høgedahl.

- I sidste ende bliver det et spørgsmål, der ligger hos den enkelte sygeplejerske, hvorvidt man ønsker at tage merarbejde. Det er jo også noget, der honoreres højere, siger Laust Høgedahl.

Både Jes Søgaard og Jakob Kjellberg fremhæver konflikten i 2008 som argument for, at det næppe vil tage flere år at komme efterslæbet til livs. Dengang var puklen af udskudte operationer endnu større, men blev afviklet indenfor et år, siger de to sundhedsøkonomer.

GDPR