Om Frix Rode:
LGBT+ Danmark ansætter ny kampagne- og kommunikationskonsulent

FRIX
"LGBT+ Danmark er en fantastisk organisation, som jeg virkelig har glædet mig til at hjælpe med at drive frem," siger Frix Rode, der er tiltrådt som kampagne og kommunikationskonsulent hos LGBT+ Danmark. Foto: Pressefoto
Frix Rode kommer fra en stilling som junior designer hos Geelmuyden Kiese.

Fra første januar har LGBT+ Danmark fået en ny kampagne og kommunikationskonsulent: Frix Rode, der kommer fra en stilling som junior designer hos Geelmuyden Kiese. 

"Det har jeg brugt hele juleferien på at glæde mig til, og jeg glæder mig lige så meget til at fortælle om alle de spændende ting, vi skal lave i løbet af året, hvor vi fejrer foreningens 75-års jubilæum!," skriver hun i et opslag på LinkedIn.

"LGBT+ Danmark er en fantastisk organisation, som jeg virkelig har glædet mig til at hjælpe med at drive frem. Vi sætter fokus på medlemskab, mobilisering og involvering her de kommende år, og det bliver en virkelig spændende opgave at udfolde de indsatser sammen med dygtige kolleger. Der er stadig et stort potentiale for forbedring af LGBT+ personers vilkår, rettigheder og trivsel i Danmark, og det arbejde glæder jeg mig til at understøtte med hjælp fra en stærk medlemsorganisering," siger hun til A4 Ligestilling. 

Frix Rode har en kandidatgrad i moderne kultur og kulturformidling fra Købenahvns Universitet, og ved siden af kommunikationsarbejdet har hun i mange år været engageret i samspillet mellem køn, krop og sport. 

GDPR