Debatstafet: Økonomisk ligestilling er en hjørnesten, hvis vi ønsker reel ligestilling i samfundet

Spørgsmål fra Herlige Svend, mememager og forfatter, til Aida Ammary, hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten:

Jeg kunne godt tænke mig at høre din holdning til Christiansborgs rolle på vejen mod et mere lige samfund. Hvordan mener du, at vores nationale politikere bedst kan fremskynde processen? Og som en lille chaser: Hvilken (kun én) lov på det her område, ville du selv gennemføre, hvis du var medlem af Folketinget og fik fuldstændig frie tøjler og havde 90 mandater i rygsækken ligegyldig hvad?

Bh. Sebastian/Herlige Svend

SVAR:

Der er ingen tvivl om, at Christiansborg har en afgørende rolle i vejen til et mere lige samfund. Ligestilling er ikke noget, der kommer af sig selv. Det er noget, vi aktivt skal arbejde (politisk) for, hvad end det handler om køn, seksualitet, etnicitet og så videre.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at økonomi er én af hjørnestenene, når det kommer til ligestilling, hvis du spørger mig. Er man ikke økonomisk ligestillet, så er vi langt fra målet.

Den politiserede ligestillingskamp er ikke ny. Op gennem 1800-tallet kæmpede danske friheds- og kvinderetsforkæmpere for, at menneskerettigheder og politisk medborgerskab skulle omfatte alle uanset køn og social status. Dette kulminerede i 1915, da kvinderne fik stemmeret.

Ved det første Rigsdagsvalg efter grundlovsændringen i 1918 var 41 ud af 402 opstillede folketingskandidater kvinder. Fire kvinder blev valgt til Folketinget og fem til Landstinget. Blandt dem Nina Bang, som i 1924 blev Danmarks første kvindelige minister - og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk valgt regering. Det kan vi være stolte af.

LÆS OGSÅ: Historisk: Blå Bog optager nu lige mange nye kvinder og mænd

Op gennem 1900-tallet fik vi med velfærdsstaten og uddannelsessystemet for alvor sat skub i ligestillingen. Børn kunne passes, kvinder kunne gå på arbejde og alle kunne pludselig få en uddannelse - alt sammen fordi vores politikere havde besluttet det.

Vi skylder en stor tak til alle dem, der har kæmpet før os. Der er blevet taget nogle hårde kampe gennem årene, og det har ikke været let at være hverken kvinde i toppen eller kvinde i bunden. Men selvom vi er nået langt, er jeg dog stadig ikke helt tilfreds.

Selvom kvinder kan blive statsministre, topdirektører, astronauter og professorer, så hænger kønsrollerne stadig fast i os. Og så bliver det pludselig svært at lave lovgivning, for hvordan lovgiver man sig ud af kultur?

LÆS OGSÅ: Hvorfor sætter ingen pris på kontormor?

Vi gjorde det med samtykkelovgivningen. En lovgivning, der først og fremmest søgte at sætte fokus på den kultur, der var omkring samleje og samtykke. Det handlede om at sige aktivt ”ja” fremfor ikke at få et nej. Vi kan allerede nu se de spæde resultater på, at lovgivningen har virket.

Men hvordan lovgiver man sig ud af ulønnet arbejde? Skal vi kræve, at det er far, der henter børnene, og mor der slår græs? Den går vist ikke helt.

Med EU’s nye lovgivning om barsel er vi kommet et skridt nærmere. Selvom den ikke er perfekt, så er det trods alt bedre, end hvad vi havde før. For når kvinder går på barsel, så arbejder de ikke. Og når man ikke arbejder, får man ikke løn eller pension. Når man så skal tilbage på arbejde efter orlov, tager det længere tid at komme højere op i hierarkiet end for mændene. Og det betyder simpelthen, at kvinderne ender med mindre pension og en lavere lønpose gennemsnitligt, når man når pensionsalderen, fordi barslen var ujævnt fordele mellem mor og far.

Pædagoger, socialrådgivere, ernæringsassistenter, sosu’er, radiografer, socialpædagoger, jordemødre og mange andre lavtlønnede og kvindedominerede fag får ikke den samme løn som mandsdominerede fag med samme uddannelseslængde og ansvar, fordi politikere i 1969 besluttede at lønne deres arbejde ringere.

LÆS OGSÅ: Lønstrukturkomiteen er på samme opgave som tjenestemandskomiteen i 1969. Men den har måske bedre chancer

Arbejdet i omsorgsfagene er vigtigt, selvom det ikke altid bliver portrætteret sådan. Det skaber værdi i vores samfund, når vi sender vores børn i daginstitution, når vi får en gratis uddannelse, kan komme på sygehuset og ved at vores bedsteforældre bliver passet på, står vi mere til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skaber værdi i den private sektor. Selvfølgelig skal arbejdet lønnes derefter.

Det var politik, der skabte uligheden, og det er politik, der kan løse det. Derfor mener jeg, at det er et helt klart sted at sætte ind, hvis jeg fik fuldstændig frie tøjler og havde 90 mandater bag mig. For økonomisk ligestilling er en hjørnesten, hvis vi ønsker reel ligestilling i vores samfund.

Spørgsmål fra Aida Ammary, tidligere folketingskandidat for Enhedslisten til Lai Christian Balsig, LGBTQ-aktivist og ambassadør for Pan Idræt

Hvad kan vi som samfund (og politikere) gøre bedre for at have et mere inkluderende samfund for LGBTQ+ personer? Hvert år ser vi virksomheder, der flager med Pride-flaget, men nærmest ingen intern LGBTQ+ politik har på området eller på anden vis bidrager til kampen mod diskrimination.