Lønløft glæder flere fagforbund - men vækker stor kritik i det private

20231204-153946-L-1920x1279we
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Både de offentlige arbejdsgivere og arbejdstagere er tilfredse med trepartsaftalen om lønløft. Men private forbund og arbejdsgivere kritiserer manøvren.

Bag finansminister Nicolai Wammen (S) stod en lang række frontpersoner fra både regeringen og arbejdsmarkedets parter, da der mandag blev præsenteret den længe ventede trepartsaftale om lønløft i det offentlige.

Og parterne er overordnet tilfredse med den aftale, de har skrevet under på. 

På lønmodtagersiden bliver der især lagt vægt på, at de 6,8 milliarder kroner, som regeringen har afsat til ekstra løn i det offentlige, vil være fuldt indfaset tidligere end i 2030, som regeringen ellers først havde meldt ud. 

LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan fordeles lønløftet på 6,8 milliarder kroner

“Jeg er meget glad for, at indfasningen sker allerede i 2026,” sagde FH-formanden Morten Skov Christiansen på pressemødet. 

Samme melding lyder fra både FOA's formand, Mona Striib, og BUPL's formand, Elisa Rimpler, der i en pressemeddelelse peger på, at “det gør en kæmpe forskel, at pengene kommer allerede nu”, fordi manglen på pædagoger er et akut problem.

Bekymring for modydelser

En af de grupper, som også er glad for aftalen, på trods af at den ikke stod på regeringens første liste over faggrupper, der skulle prioriteres, er jordemødrene. De får nemlig alligevel del i de ekstra lønkroner, men jordemødrenes formand er samtidig bekymret for modydelserne. 

“Jordemødrene udviser allerede en meget høj grad af fleksibilitet og har meget vagtarbejde. Der venter os en opgave i at indgå nye aftaler på disse områder, som yderligere øger fleksibiliteten på arbejdspladserne uden at gå på kompromis med arbejdsmiljøet,” siger Lis Munk, forkvinde for Jordemoderforeningen, i en pressemeddelelse.

Mindre begejstret er man hos Kost og Ernæringsforbundet, hvis medlemmer ikke er blandt faggrupperne, der er omfattet af aftalen. Her påpeger formand Ghita Parry, at lønløftet ikke er “en gratis omgang” på grund af modydelserne. 

“Flere skal arbejde fuldtid, flere skal tage længere vagter, og flere skal arbejde på skæve tidspunkter, ligesom seniordagene er blevet forringet for de udvalgte grupper, så de træder i kraft ti år inden pensionsalderen,” siger Ghita Parry i en pressemeddelelse

KL og regioner er tilfredse

En del af midlerne i aftalen er afsat til at få flere medarbejdere på fuldtid, og det er et af de elementer, som vækker begejstring på arbejdsgiversiden i kommunerne. 

“Vi har en ambition om at få udbredt de gode løsninger og erfaringer, der er udviklet i fuldtidsindsatsen indtil videre, og dét vigtige arbejde giver trepartsaftalen os nu mulighed for at sætte yderligere skub under,” siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, i en pressemeddelelse. 

Arbejdsgiverne i både kommuner og regioner ser samtidig aftalen som et vigtigt skridt mod at løse udfordringer med rekruttering især på skæve tider, idet en del af pengene er afsat til vagttillæg.

Et af de helt store fokuspunkter for de offentlige arbejdsgivere for at få en mere succesfuld rekruttering er, at aftalen åbner op for en større grad af lokal løndannelse. 

”Det kan både være specifikke områder i sundhedsvæsenet eller særligt udfordrede geografiske områder,” siger Heino Knudsen, formand for løn- og praksisudvalget i Danske Regioner, i en pressemeddelelse

Utilfredshed fra det private

Fra andre arbejdsgivere lyder der imidlertid kritik af lønløftet, der ses som potentielt et brud på den danske model. 

Det er “dybt skadeligt” for den danske model, at regeringen giver mere i løn til offentligt ansatte, lyder det fra administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jakob Holbraad i en pressemeddelelse

Han glæder sig dog over de modydelser, som aftaleparterne er blevet enige om med lønløftet.  

Også Kim Graugaard fra Dansk Industri ønsker at sætte to streger under, at lønløftet ikke må gentages i fremtiden. Han er dog positivt overrasket over resultatet. 

“Heldigvis er aftalen om et offentlig lønløft ikke blevet en ren gavebod,” siger Kim Graugaard i en pressemeddelelse

Han peger på, at overtidsbetalingen primært skal gå til fuldtidsmedarbejdere, og at der kommer flere penge til lokale lønforhandlinger.

Hos Dansk Metal er der heller ingen jubel over trepartsaftalen. Aftalen er dog blevet “bedre end frygtet”, lyder det fra forbundsformand Claus Jensen. 

“Vi er lykkedes med at trække det i den rigtige retning, så håndværkerne i det offentlige ikke kommer til at betale en for høj pris,” skriver Claus Jensen i et skriftligt svar til A4. 

Sammenkædning ved OK24

Som en af modydelserne har FH accepteret en sammenkædning ved OK24, der venter lige rundt om hjørnet. 

Dermed bliver alle FH-forbundenes stemmer puljet, når der skal stemmes "ja" eller "nej" til den kommende overenskomst. Og selvom forbundene tidligere har været meget skeptiske over for at lave en sammenkædning, slog Mona Striib på pressemødet fast, at det ikke bliver noget problem. 

Alligevel er der opmærksomhed på, at sammenkædningen godt kan få konsekvenser, hvis det bliver presset i forhandlingsrummet, når overenskomsten skal skrives. 

”Jeg tror godt, at arbejdsgiverne ved, hvad der er på spil. Hvis vi ikke lander en ordentlig aftale, der sikrer reallønsfremgang, risikerer de jo nu en storkonflikt. Det vil ingen være tjent med,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler i pressemeddelelsen

GDPR