Det er ikke alle penge i lønløftet, der skal gå til at løfte lønnen

20221026-114315-L-1920x1280we
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, finansminister Nicolai Wammen, statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke forud for pressemødet onsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
S-ministre åbner for at afsætte penge i trepartsforhandlinger om løn til arbejdsmiljøforbedringer. Dansk Sygeplejeråd mener, at udgangspunktet for en trepart bør være at diskutere højere løn. FOA er til gengæld ikke imod idéen om også at kigge på arbejdsvilkår.

Socialdemokratiet vil i de kommende år afsætte penge til lønstigninger til bestemte faggrupper i den offentlige sektor. Men ikke alle midler kommer nødvendigvis til at gå til en større løncheck.

Nogle af pengene, som skal udmøntes i trepartsforhandlinger, kan også komme til at gå til forbedringer af arbejdsvilkår og arbejdsmiljøet.

Det fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til A4 Aktuelt.

"Det er både løn og arbejdsvilkår, der skal forhandles om i trepartsforhandlingerne. Så pengene vil også kunne gå til arbejdsmiljøforbedringer. Hvordan fordelingen kommer til at se ud, er selvfølgelig noget, der skal forhandles mellem parterne," siger han.

Syv principper for bedre løn og arbejdsvilkår

På et pressemøde onsdag præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) og en række ministre syv principper for, hvordan man kan forbedre løn og arbejdsvilkår for faggrupper i den offentlige sektor, der har borgerkontakt, og som døjer med store rekrutteringsproblemer.

Pengene indfases fra 2024 og vil i 2030 udgøre tre milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Analyse: Mette Frederiksens lønløft varsler tre store slagsmål

I et regneeksempel skriver Socialdemokratiet, at 235.000 ansatte kan se frem til en lønstigning på 2.000 kroner om måneden i 2030, hvis der afsættes 2,5 milliarder kroner. Dermed vil der være 500 millioner kroner tilbage til andre initiativer som eksempelvis arbejdsmiljøforbedringer, uddannelsesløft eller andet. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forventer ligeledes, at penge til arbejdsmiljøforbedringer vil komme på dagsordenen under trepartsforhandlingerne.

"Arbejdsmiljø er en væsentlig del af det, vi ser for os som et element i forhandlingerne. Det har stor betydning for folks lyst til at arbejde og blive i fagene," siger han.

Sygeplejersker: Løn er det vigtigste

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er ikke helt på linje med ministrene. Hun mener, at udgangspunktet for trepartsforhandlingerne bør være at diskutere løn.

"Vi har lavet mange forskellige forslag til, hvordan man skal afhjælpe den store mangel, der er på sygeplejersker. Det starter med en højere løn, og så er der en række andre ting, som det også kan handle om. I vores afsæt vil det være et spørgsmål om primært at diskutere løn. Om der så er penge til arbejdsmiljøinitiativer, må vi se på i drøftelserne," siger hun og fortsætter:

"Det er vores opfattelse, at mange af arbejdsmiljøudfordringerne løses ved at give sygeplejersker en højere løn, så man kan få flere kolleger ud på afdelingerne."

FOA: God idé

I fagforbundet FOA er man positivt stemt over for idéen om også at afsætte midler til andet end løn.

"Det lyder som en god idé. Det er bestemt ikke noget, vi er imod. Vi bør kigge på både løn og arbejdsvilkår," siger FOA-formand Mona Striib.

LÆS OGSÅ: Lønstrid: Gør regeringens lønløft vold på et af "arbejdsmarkedets afgørende principper"?

Som eksempel fremhæver FOA-formanden, at man bør kigge på arbejdsvilkårene for de sosu-ansatte, der får omlagt vagterne, så de i stedet for faste dagvagter får mange nattevagter. 

"Omlagt tjeneste er et stort problem for mange sosu'er, fordi det skaber en stor belastning for dem, der har små børn og forsøger at få et familieliv til at gå op med arbejdslivet," siger hun.

Men det koster vel ikke noget? Det handler vel bare om at blive bedre til at få vagtplaner til at gå op?

"Så længe vi mangler personale derude, kan det være svært at få dem til at gå op. Hvis man giver en ansat ret til mere frihed efter at have fået omlagt en vagt, vil det betyde meget for den enkelte. Det vil selvfølgelig være noget, der skal aftales i overenskomstforhandlinger, og de forhandlinger skal jeg ikke foregribe nu," siger Mona Striib.

Ond spiral

Peter Hummelgaard besøgte forleden Herlev Hospital, og her fortalte de ansatte, at de står i en ond spiral, fortæller han. Snakken understregede for ham vigtigheden i, at man også fokuserer på forbedringer af arbejdsmiljøet.

"Når hospitaler mister medarbejdere, giver det dårligere arbejdsmiljø, fordi de bliver færre til at løfte opgaven. Færre kolleger betyder, at man skal bruge endnu flere vikarer, og det er de fastansatte, der skal bruge tid på at lære dem op. Det tager tid væk fra de fastansattes kerneopgave, og det betyder, at de skal løbe stærkere, som igen udfordrer arbejdsmiljøet," forklarer ministeren.

LÆS OGSÅ: Bred skuffelse over akutudspil fra S og V
 
Mere end hver anden sygeplejerske oplever at få uventede arbejdsopgaver, der øger tidspresset. 

Samtidig oplever hver fjerde sygeplejerske, sosu-medarbejder og pædagog, at et højt arbejdstempo påvirker kvaliteten af det arbejde, de udfører. Det viser en ny arbejdsmiljøundersøgelse fra Arbejdstilsynet i 2022.

GDPR