Madsen: Frederiksen talte om Aula, pocherede æg og flagermus for at slippe for CO2, velfærd og skat

DSC02681_redigeret_bg
Foto: A4 Medier
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Mette Frederiksen lagde de vigtige spørgsmål, der splitter regeringen, til side og fokuserede på symbolske markeringer og falske dilemmaer i tynd åbningstale til Folketinget.

Det er en bemærkelsesværdig transformationsproces, som SVM-regeringen har været igennem. Fra sin skabelse som et fælles svar på verdens komplekse kriser og krigen i Ukraine, er det nu strømmen af beskeder på forældreappen Aula, der er blevet dens mest presserende problem.

Det er - lidt sat på spidsen - det tynde udtræk af den tale, statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag åbnede den politiske sæson med i folketingssalen.

Regeringens lovkatalog er omvendt en ambitiøs moppedreng med store, svære reformplaner på programmet.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kommer for eksempel til at sidde i et forhandlingslokale stort set hele næste år med kontanthjælp, arbejdsskade og arbejdsmiljø på programmet oven i den varslede trepart om tilbagetrækning.

CO2, skattelettelser og kontanthjælp venter

Regeringens indre sammenhold er presset: Socialdemokratiet skal stå på mål for den nye linje, om at der ikke længere er et valg mellem velfærd og skattelettelser, samt de fortsatte kommunale besparelser. Regeringen skal finde en vej til at lave en CO2-afgift for landbruget, som på den ene side ikke er så svag, at det ligner et grønt ophørsudsalg, og på den anden side ikke så barsk, at det sprænger Venstre i luften. Og så er der folkeskolereform, sundhedsreform og et væld af andre sager oven i hatten.

LÆS OGSÅ: David Trads: Uligheden bliver bare ved med at vokse – også under Frederiksen

Det næste år bliver afgørende for SVM-regeringens eftermæle: Bliver den kun husket som regeringen, der fjernede store bededag, eller laver den bærende reformer, der lægger nye spor ud?

Set i det lys var åbningstalen den svageste af de fem, Mette Frederiksen har holdt indtil videre.

Hun skøjtede let hen over de store problemer og borede sig dybt ned i de små. I al væsentlighed blev talen en ouverture til næste uges folkeskoleudspil.

Kan en 20-årig lærervikar skabe autoritet?

Statsministeren bruger ofte et retorisk trick med at reducere komplekse politiske problemer til falske dilemmaer, hvor der åbenlyst er ét rigtigt svar: Vil du have grøn omstilling for at redde planeten, eller skal den bremses på grund af et par flagermus på Stevns? Vil du have 117 bindende mål på knudret bureaukratsprog eller frisatte lærere med autoritet i klasseværelset? Det giver vist sig selv.

Og så er det jo ikke så simpelt endda, vel? Det er næppe flagermusenes skyld, at vi har været for langsomme med den grønne omstilling. Og det er soleklart landbrugets skyld, at store dele af havet omkring Danmark er dødt. Men det dilemma er for ubehageligt selv for Mette Frederiksen, der ellers i talen roste sig selv for sit anlæg for at handle i stedet for at snakke. 

Det er skønt, at lærerne skal tage autoriteten tilbage i klasseværelset, men det er vanskeligt, hvis læreren er en 20-årig vikar, snarere end en erfaren og ordentligt uddannet skolelærer. I dag har hver femte bag katederet ikke en uddannelse som lærer. Og selv om Mette Frederiksen afviste, at det handler om penge, ja så handler det også om penge, som Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, næsten desperat råbte fra talerstolen på forbundets kongres.

Pocherede æg er næppe fremtiden

Det er sikkert udmærket at sanere i de bindende mål for folkeskolen, selv om det næppe vil få større indflydelse på børnenes skoledag. Men det er, som om Mette Frederiksen lægger op til en genindførelse af hendes og min generations folkeskole, hvor man spillede fodbold i gymnastiktimerne og lavede dårlig mad fra Karolines Køkken i hjemkundskab.

Det mærker man, for eksempel når Mette Frederiksen i talen langer ud efter undervisningen i madkundskab:

“Hvor tre ud af fire kompetencemål ikke handler om at kunne lave mad, men om at kunne begrunde valget af råvarer og fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår. Som den skoleelev, der til sin prøve i madkundskab tilberedte et perfekt velpocheret æg. Men fordi han ikke kunne forklare, hvilke kemiske reaktioner der opstår i det let kogende vand, som gør, at æggehviden lægger sig som en kugle om den smilende blomme i ægget. Ja, så måtte han gå skuffet fra sin eksamen,” lød det fra hende fra folketingssalens talerstol.

Hele pointen i undervisningen er at kombinere det praktiske og teoretiske, så højdespring i idrætstimerne bliver en trampolin for at lære om fysiologi. Og pointen i folkeskolen er ikke at lære at pochere et æg, men at bruge den praktiske erfaring til at lære kemi, så undervisningen ikke blot bliver tal og tavleundervisning. 

LÆS OGSÅ: Analyse: Mette Frederiksen flytter folkeskolen fra kampplads til skueplads

Jeg er ked af at sige det, men vores børn bliver ikke i sig selv rustet til fremtidens arbejdsmarked ved at pochere æg eller bygge skæve fuglekasser. Det bliver de, når praktisk undervisning bruges som løftestang for at lære matematik, dansk, kemi eller lignende.

Det står vist klart for de fleste, at folkeskolen gik for langt i retning af fokus på ren faglighed i 00’erne og 10’erne. Dengang vi skulle konkurrere med kineserne, og hver ny Pisa-undersøgelse blev en stor historie i pressen om danske børns manglende læseevner, og timerne ikke kunne blive mange nok.

PLC hedder stadig PLC

Men det ville være forkert at svinge pendulet så langt i den anden retning, som statsministerens tale lægger op til. Den store risiko er, at de mest ressourcestærke forældres flugt fra folkeskolen vil fortsætte med forøget kraft.

Heldigvis er jeg langt fra overbevist om, at det hele bliver til noget. Mon ikke også lærere i fremtiden vil lægge vægt på andet end ægge-pochering.

Nogle gange fyrer statsministeren bare sådan nogle ting af som symbolske markeringer uden at følge dem op.

I åbningstalen i 2019 var Mette Frederiksen også ude efter folkeskolen:

”Ved I for eksempel, hvad PLC er? Nej vel. Det står for pædagogisk læringscenter. Engang hed det et skolebibliotek. Hvorfor er vi holdt op med at kalde ting det, de er? Det er en helt unødvendig fremmedgørelse,” lød det dengang.

Det hedder, efter fire et halvt år med Mette Frederiksen som statsminister, fortsat et pædagogisk læringscenter. Og det er der nok en god grund til.

GDPR