Madsen: Triumfer og nedture i 2023

DSC02681_redigeret_bg
Kristian Madsen, chefredaktør, A4 Medier. Foto: A4 Medier
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Læs, hvem der vinder årets bog, årets vatnisse og årets dårlige ide, i chefredaktørens tilbageblik på året, der gik.

2023 synger på sidste vers, og det er tid til at se tilbage på de største sejre, skuffelser, retræter, lortejob og fadæser i det forgangne år.

Årets exit: Risgaard faldt på 48 timer

Mens Jakob Ellemann-Jensens (V) exit blev en lang lidelseshisstorie gennem hele 2023,  tog det kun 48 timer fra de første artikler om upassende adfærd over for en række unge mænd blev trykt, til Lizette Risgaard måtte trække sig som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Et helt uventet crash fra tinderne for en af Danmarks mest magtfulde kvinder, der skabte massive dønninger i fagbevægelsen, og banede vejen for Morten Skov Christiansen som FH's nye formand.

Årets ord: Klovnebussen

Politisk kommentator Lars Trier Mogensen fik læst og påskrevet fra Moderaternes ledelse, da han kaldte partiet en "klovnebus". Udtrykket en fordanskning af 'Clown Car' - et traditionelt cirkusnummer, hvor en usandsynlig masse klovne bliver ved med at vælte ud af en lillebitte bil. Men det viste sig at være uhyggeligt præcist. Siden er Kristian Klarskov, Jon Stephensen og Mike Fonseca tumlet ud af det lille parti efter hver sin lille skandale. Kommer der flere tumlende frem i det nye år? The show must go on.

Årets øjenåbner: Havbunden som månelandskab

Berlingske satte billeder på det, vi måske godt vidste, men som det er mest bekvemt at fortrænge: Landbruget har forvandlet vores havbunde til golde månelandskaber. Den næste generation af danskere kommer ikke til at fange en fisk eller smage en torsk fra Østersøen. Hvorfor lod vi det dog ske? Forhåbentlig får vi i 2024 endelig et indgreb mod landbrugets svineri.

Årets Fadæse: Store bededag

Aldrig er så meget politisk kapital blevet brændt af for så lille effekt, som da regeringen fjernede store bededag som fridag. Mette Frederiksen (S) havde kalkuleret med et lille pip fra fagbevægelsen, men fik i stedet de første FH-ledede demonstrationer mod en S-regering i en menneskealder. Selv Dansk Metals altid S-loyale formand trak i demo-tøjet. Så ved man den er gal! Regeringen er aldrig kommet sig over det knæk i meningsmåligerne, som sagen skabte, og den grumme nyhed er, at vi om lidt bliver mindet om det hele igen, når vi skal på arbejde på en skøn forårsdag istedet for at være sammen med familien. 

Årets fuser: Konflikten, der blev væk

Åh, jeg tilstår: Som journalister havde vi nok håbet på lidt mere drama, end det de private overenskomster kunne levere. Måske endda en storkonflikt, bare en lille kort en? Oven på inflation, reallønsfald og store bededag. Men Dansk Metals Claus Jensen og Dansk Industris Lars Sandahl satte tonen med et solidt gennembrudsforlig, så alle dominobrikkerne faldt på plads ned gennem rækkerne. Nå, men vi ses i 2026.   

Årets retræte: Arne plus-minus

Regeringen droppede sin største reformtanke: at afskaffe seniorpensionen og sende fysisk nedslidte på en Arne plus-ordning. Efter bededagsballaden skulle Socialdemokratiet ikke ud i endnu en offentlig fribrydningskamp med fagbevægelsen. Men hvis ikke en flertalsregering hen over midten kan sanere i de tilbagetrækningsordninger, der er knopskudt som resultat af politiske løfter gennem de seneste ti år, hvem kan så? Problemet består også i 2024.

Årets job-afslag: Nato

Mette Frederiksen blev ikke Natos generalsekretær, og hvis du tror på, at hun slet ikke var kandidat, skal du holde dig fra pokerborde. Men stakkels Jens Stoltenberg, der så frygtelig gerne ville hjem til langrendsløjperne, måtte blive i Bruxelles. Jeg hører til dem, der tvivler på, at Mette Frederiksen er i dansk politik til næste valg. Nato virker nu udelukket, men hvis en post i EU-kommissionens top kommer inden for rækkevidde, tror jeg, at hun slår til.

Årets lortejob: Kommualpolitiker

Mens finansminister Nicolai Wammen (S) aflyste krisefortællingen, og social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lovede "guldstandarder" på socialområdet, var der smalhals og strambuks i kommunerne. Jeg har lidt ondt af de stakkels mennesker, der er gået ind i lokalpolitik for at gøre en forskel for deres lokalsamfund og hvert år ender med at skulle sidde med det lortejob at skære ned og blive bestormet af borgerprotester i de opgør, som Christiansborg ikke tør tage. 

Årets nybrud: Lønløft i den offentlige sektor

For halvandet et år siden stod sygeplejerskerne og strejkede i ubemærkethed, og deres krav om højere løn blev modtaget med kolde skuldre og hovedrysten. I december blev det en realitet efter et dramatisk forhandlingsforløb. Nu er spillereglerne helt ændret for de offentlige overenskomstforhandlinger næste år, og de langsigtede konsekvenser for den danske model er uklare.

Årets vatnisse: Fra LGBT+ til minus LGBT

Chr. Hansen har i mange år profileret sig som frontløber på LGBT+-området med samarbejde med Copenhagen Pride og alskens mangfoldighedshalløj på sin hjemmeside. Men da store kunder i USA blev utilfredse, stak enzymproducenten halen mellem benene og fjernede alle spor af regnbuer. Både ynkeligt og lærerigt: Det er ikke gratis, at polere sine ESG-mål med gode hensigter, hvis man ikke faktisk mener det. 

Årets bog: SF-komets tåreperser

Jakob Mark slog sit navn fast som SF’s kronprins med den atypiske politikerbog ‘Fartblind’ om hans nedtur med stress. Det er en virkelig velskrevet og rørende bog. På en mærkelig måde også lidt for velskrevet. Det er, som når man ser en tvivlsom romantisk komedie, og man tuder på det rigtige tidspunkt, når instruktøren lægger strygermusikken på. Mark kan dygtigt få dig til at like alt på sociale medier og snøfte ned i siderne på sin selvbiografi. 

Årets citat: Skål!

"Jeg håber, at efter denne sejr, at vi vil komme her igen. Måske er det ikke traditionen, at præsidenter siger den slags, men jeg vil gerne sige: 'Ja, vi kommer her igen, måske sidder vi sammen et sted, og så vil vi sige skål'."

Sådan lød det fra Volodomyr Zelenskyj, Ukraines præsident, i sin tale foran Christiansborg.

Ån, må Zelenskyj dog få ret. Men udviklingen ser frygtelig urovækkende ud: Den vestlige verdens hjælp er for lille og for langsom, og det ser ud til at blive værre næste år

Årets comeback: Bjerre is back

Marie Bjerre (V) nåede kun at være eksminister i to uger, før hun var tilbage efter Mia Wagners (V) sygemelding. 80 procent af succes består af at møde op, som Woody Allen har sagt.

Årets dårlige ide: ATP-direktørens velfærdstanker

ATP-direktør Martin Præstegaard kom på tanken om, at danskerne i fremtiden selv skal spare op til ældreplejen. Den rørte Socialdemokratiets ordfører, Christian Rabjerg Madsen, op til kronik i Jyllands-Posten, der var et forsøg på at være tænksom, men i stedet gjorde ham til den mest upopulære socialedemokrat i dansk fagbevægelse. Og Præstegaard fik en røffel af bestyrelsen, og man skulle ærligt talt også tro, at han har andet at foretage sig i et ATP, der styrtbløder penge.

Årets tale: Pauseklovnen fra proletariatet

Vi slutter turen ned af memory lane på årets første dag, hvor forfatteren Glenn Bech holdt årets nytårstale i Deadline, og det lille performative intermezzo med Lars Løkke Rasmussen (M), der griner, er noget af de mest urovækkende, jeg har set længe. Bech var i 2023 her, der og alle vegne med sin udfordring af vores syn på klasse, identitet og kulturel kapital fra bogen 'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet', der både er en kærlighedserklæring og et spark i skridtet til velfærdssamfundet. Ham hører vi endnu mere til i 2024.

Godt nytår!

GDPR