Madsen: Comeback til flæsketønder og symbolpolitik

DSC02681_redigeret_bg
Foto: A4 Medier
SVM-regeringen er presset i bakgear af meningsmålingerne, og når reformerne står i stampe, må gaveuddelinger og gamle symbolske travere tage over.

Amerikanerne har et vidunderligt udtryk lidt i stil med vores “valgflæsk”, der stammer helt tilbage fra 1800-tallet, for det at politikerne deler små gode gaver ud til vælgerne: ‘pork barrel politics’ - flæsketøndepolitik.

Nøje afpassede portioner fra tønden med saltet svinekød deles ud til udvalgte interessenter og lokalsamfund, så den overordnede politik glider lettere ned.

Flæsketønden stod på vid gab, da forhandlerne fra regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti præsenterede finansloven forleden. Der var et par millioner kroner til et videnscenter, en sum til en taskforce og engangsbevillinger, der lapper huller i sociale projekters budgetter.  

En for en stod ordførerne frem og adopterede hver sin mærkesag. LA havde sikret børnene en skattelettelse, DF gav seniorerne støtte på arbejdsmarkedet, og SF sikrede tvillingefamilier mere barsel. 

Er handlingslammelsen ved at sætte ind?

Hver især sikkert udmærkede initiativer, men samlet set helt uden nogen overordnet retning for Danmark. Det eneste formål med finanslovsforliget for regeringen, der allerede havde sit eget flertal, var at stække anklagerne om magtfuldkommenhed, og en samlet pris på omkring 350 millioner kroner er en relativt billig politisk flæskenotering.

LÆS OGSÅ: Ny finanslov sikrer millioner til orlov til forældre med tvillinger og voldsudsatte mænd

Men reformregering? Undskyld min latter. Er handlingslammelsen allerede ved at sætte ind?

Der blev ikke taget fat på den nødvendige genopretning af erhvervsuddannelserne. Rekrutteringskrisen i velfærden står ubesvaret. Klimaet rykker længere frem på hockeystavens kurve for ønsketænkning. 

Regeringen demonstrerer, at hele dens eksistensberettigelse, de mange kriser, der kræver akut handling, er falsk:

Finansloven blev reduceret til det rene teaterstykke, som oppositionen måtte spille med i, for dog at få lov at dele lidt ud til hver deres kæledægger i vælgerkorpset. 

"Bare vent, det kommer i Nina Smiths 22. rapport"

Det går forbløffende langsomt med reformerne i den her regering, i betragtning af at flertallet allerede er på plads.

"Det kommer, det kommer", råber regeringen normalt stillet over for den slags indvendinger. "Det kommer i 'Danmark Kan Mere XII' eller efter Nina Smiths 22. rapport". Men tid er den dyreste ressource i politik, og regeringen har mere travlt, end den forestiller sig. Og jo mere meningsmålingerne rasler ned for de deltagende partier, desto sværere bliver det reelt at røre sig. 

Mette Frederiksen (S) lagde i går op til et taktisk tilbagetog for tanken om at afskaffe seniorpensionen. Og i Venstre pipper flere stemmer om, at det bliver vanskeligt med et hårdt opgør med landbruget om CO2-afgifter, så længe stemmetallene går stik syd, samtidig med at formandens fremtid er uafklaret.  

LÆS OGSÅ: Analyse: Regeringen slår bak i slaget om seniorpensionen

Når man tager vand ind i meningsmålingerne og de store, konkrete reformplaner sejler mod uvisse skæbner, så må regeringen i stedet ty til symbolpolitikken. Så statsministeren relancerede i denne uge en af de virkelig dårlige ideer, hun har turneret med i mange år: 37 timers arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere.

Det lyder jo smukt: Ret og pligt skal følges ad og så videre. Men det handler reelt kun om at signalere en hård kurs over for kvinder med anden etnisk baggrund på kontanthjælp - en gruppe, der ellers har oplevet fremskridt i de senere års jobfest.

Den tidligere regering havde et identisk forslag, men selv daværende udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) erkendte, at det var "et signal", der stort set ingen effekt har på beskæftigelsen. Om noget fortrænger det job på især FOA- og 3F-området. 

Så meget for at sætte kommunerne fri

Det eneste sted, det vil skabe virkelig ny beskæftigelse, er på landets jobcentre, der får endnu en bureaukratisk tung regel udstukket fra staten, som, man ved, ikke virker, som jobkonsulent Karina Sørensen påpeger på Twitter.

Så meget for ambitionen om at spare på administration i jobcentrene og sætte kommunerne fri fra snærende statslige bånd, der hidtil har været et erklæret mål. Det kan også statsministerens partifæller se.

”Jeg frygter, at vi får lavet et stort, bureaukratisk monster, og det er ikke godt for nogen. Jeg kan dog godt være nervøs for, at det er det, der vil ske. For hvordan vil man frisætte beskæftigelsesindsatsen med den ene hånd og så samtidig aktivere 27.000 borgere i nogle indsatser, der bliver bøvlet?” siger Aarhus' beskæftigelsesrådmand, Anders Winnerskjold (S), til A4 Beskæftigelse.

Den sørgelige status på denne regering er, at den fyrede al sin politiske kapital af på at fjerne store bededag. Nu står den politisk afpillet tilbage uden den handlekraft, der kunne have gjort en forskel på de store virkelige udfordringer: uddannelseskrisen, trivlselskrisen blandt unge og klimakrisen.

Så må man istedet dykke ned i flæsketønden.

GDPR