Madsen: Frederiksen underminerer tre års resultater med sin appel til blå blok

Madsen_
Arne-pension, stigende dagpenge, minimumsnormeringer. Regeringens vigtigste resultater havde været umulige med V, K eller Løkke i regering. Hvorfor synes S nu, at de skal have del i magten?

Hvorfor i alverden går rød blok ikke samlet til genvalg? Det er den dybe undren, jeg sidder tilbage med efter valgkampens første timer. 

Igennem tre år har Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og de radikale styret Danmark i det store hele til deres vælgeres tilfredshed. 

Klimaloven, der skaber grønne arbejdspladser. Arne-pension. Højere dagpenge. Minimumsnormeringer i daginstitutioner. Væk med besparelser på uddannelser.

Regeringen har været forbløffende god til at skabe resultater på centrum-venstres banehalvdel. Den har været bemærkelsesværdig god til at lave forlig hen over midten.

Derfor er det både besynderligt, at Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet river tæppet væk under den succes.

Hvorfor ikke gå til valg på rød bloks resultater?

Det Radikale Venstre, der har haft kæmpe indflydelse på stort set al politik i de sidste tre år, har helt glemt at tale om deres politiske mærkesager til fordel for en parlamentarisk stammedans med omkvæd om ‘en regering med både røde og blå partier’.

LÆS OGSÅ: Her er fire centrale stridspunkter i valgkampen set fra lønmodtagerens perspektiv

Nu har statsministeren så tilsyneladende også opgivet rød blok-regeringen til fordel for nogle fluffy tanker om en ‘regering hen over midten’. Undskyld, hvorfor? Hvorfor ikke bare fortsætte kursen? Hvorfor ikke gå til valg på at fortsætte succesen? 

Nuvel, den politiske realitet er, at den socialdemokratiske et-parti regering er død efter de radikales erklæring om, at det koncept er for magtfuldkomment. Men så må man jo bygge noget nyt sammen i rød blok.

Hvorfor er det, at Mette Frederiksen pludselig ser det som afgørende, at få Venstre eller Konservative i regering?

Der er ikke noget politisk projekt over midten

Måske er det Lars Løkke Rasmussens Moderaterne, som Mette Frederiksen først og fremmest har kig på, som en mulig koalitionspartner. Løkke talte allerede i 2019 om en sådan regering. 

Lars Løkkes synspunkt gav mening, for han kunne reelt ikke regere landet. Han var, som han selv har formuleret det, ‘i lommen på Dansk Folkeparti’. 

Mette Frederiksen har faktisk evnet at regere. Hvorfor vil hun nu forplumre sine egne muligheder?

Måske skyldes det bare, at ‘samarbejde hen over midten’ er populært som slagord hos vælgerne. Og det lyder da også skønt.

Problemet er, at det er meget svært at se det politiske projekt. Virkeligheden er, at ikke ret mange af de progressive resultater, som regeringen bryster sig af, ville være blevet til noget, hvis V, K eller for den sags skyld Moderaterne, sad i regeringen. Nul.

Taktisk brøler at dumpe De Radikale

Derfor var det i mine øjne en taktisk brøler, at Mette Frederiksen nu klart udelukker en SR-regering. Mette Frederiksen er så stærk, at den gamle socialdemokratiske frygt for, at vælgerne flygter skrigende bort, blot man nævner de radikale, er passé. Ingen vil seriøst tro på, at Sofie Carsten Nielsen banker Mette Frederiksen på plads i udlændingepolitikken.

Læs også: Madsen: Mette Frederiksen gjorde Danmark til den lysende plet på en dyster planet

Reelt åbner Mette Frederiksens melding hele scenen for Lars Løkke Rasmussen, der i meningsmålingerne står til måske at blive kongemageren i dansk politik.

Det spotlys vil den gamle statsminister, der er en snu parlamentarisk ræv, nyde. Men det vil ikke fremme den dagsorden, som S-regeringen hidtil har stået for.

Måske er det bare strategisk snik-snak. Men regningen kan blive dyr, når man tæsker på den tradionelle radikale allierede og krammer de gamle modstandere i blå blok.