Madsen: Hvis Troels Lund ikke kan klare CO2-mosten, må V træde ud af regeringen

DSC02681_redigeret_bg
Foto: A4 Medier
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Det vil være en miljømæssig katastrofe og en politisk brøler at slække på CO2-krav for at tækkes Venstres nye formand. Så må S og M køre videre alene.

Der er ved at åbne sig en taktisk kløft internt i Socialdemokratiets folketingsgruppe: Skal man kaste en redningskrans ud til den efter alt at dømme kommende høvding i Venstre, Troels Lund Poulsen? Eller skal man hellere kaste en ambolt?

På det første hold finder man statsminister Mette Frederiksen (S) og en række centrale ministre, der er klar til at drøfte at slække på de hårde krav til landbrugets CO2-udledning, der reelt synes at have fældet Venstres nu afgåede formand Jakob Ellemann-Jensen.

Her tales der højstemt om “ånden fra Marienborg”, hvor arbejderpartiet og bondepartiet så hinanden i øjnene og lovede loyalt at arbejde for at hjælpe hinanden med løsninger på politiske problemer i baglandet. Ligesom Venstre accepterede at lempe på regeringsgrundlagets ord om en afskaffelse af seniorpension, da det rumlede i fagbevægelsen, må Socialdemokratiet være forstående for Venstres situation, når høtyvene rasler i stalde og lader landet over i protest mod CO2-beskatning. 

Men flere S-folketingsmedlemmer stiller nu på de indre linjer spørgsmålstegn ved strategien. Måske er det bedre at stå fast på regeringsgrundlagets ambitioner, og hvis Venstre ikke kan klare mosten, må de forlade regeringen.

Topskattelettelser bliver de største siden rødvinsreformen

Venstre har allerede fået betaling i lovning på ekstra topskattelettelser, som tilsyneladende bliver de største siden rødvinsreformen i 2009. I en situation, hvor vismændene ønsker økonomisk opstramning, og besparelserne brager gennem den kommunale velfærd, savner de enhver saglig begrundelse. De er kun på tapetet som politisk forsvarsmekanisme for Venstres deltagelse i regeringen og værn mod Alex Vanopslaghs (LA) raid ind i Venstres kernevælgere.

Hvis Socialdemokratiet ovenikøbet skal fire på de grønne ambitioner, bliver prisen for Venstres problemer endnu højere for Socialdemokratiet, og både SF og De Radikale vil med rette anklage Socialdemokratiet for at være fuld af tomme ord, mens de danske fjorde er blevet til fisketomme månelandskaber efter iltsvind på grund af landbrugets udledninger, som Berlingske har vist med sine skræmmende fotos.

Millarder på vej til landbruget

Allerede på første dag som partiformandskandidat lagde Troels Lund Poulsen i kakkelovnen i Politiken til en betændt debat internt i regeringen. Han vil i modsætning til sin forgænger ikke erkende, at en del af en CO2-afgift skal lægges direkte på landbruget. Og så bliver det reelt umuligt at nå i mål med en ambitiøs klimastrategi. 

Det er allerede et bekymrende halvår, der tegner sig forude for Socialdemokratiet. Pengene vælter ud til skattelettelser og til landbruget, der får guldrandede erstatninger på minkfarmsniveau for de jorde, der skal udtages. Det er i sig selv næsten oprørende. Skal man så ovenikøbet acceptere en plan, der reelt ikke virker?  

Med andre ord: Hvornår er nok nok?

Socialdemokratiet bør insistere på ikke at vige en tomme fra ambitionerne om en reduktion på 55-65 procent CO2 i sektoren. Og det er kun realistisk med en høj produktionsafgift på landbruget, der alt for længe har fået lov at overtrække naturens kassekredit.

Troels Lund kan ikke holde til et valg

Socialdemokratiet er nødt til at kalde det bluff, som Troels Lund Poulsen nu kommer anstigende med. Hvis ikke de nye formand har mod til at gå op imod Axelborgs lobbyister, må han forlade regeringen med halen mellem benene, ligesom SF forlod S-R-SF-regeringen i 2013. 

Vil han true med at udløse et valg, mens Venstre roder rundt på otte procent af stemmerne? God fornøjelse med det. Et klimavalg, hvor Venstre genindmelder sig i blå blok, ligner opskriften på et totalskadet parti, der bliver udraderet i storbyer og købstæder.

Socialdemokratiet er nødt til at gøre sig klart, at denne afgørelse rækker videre end SVM. Længe efter at Mette Frederiksen har forladt politik, vil det med rette stå som en skamstøtte over hele partiet, hvis man opgiver at være helt i front på det helt nødvendige opgør med landbrugets svineri og klimaet i bredere forstand. Det vil være en politisk kapitalbrøler at stille sig på ud på de yderste gyllemarker for blot at redde Troels Lund Poulsens skind.

GDPR