Madsen: Mexit - Socialdemokratiet efter Mette

DSC02681_redigeret_bg
En ny sæson af socialdemokratisk ‘Succession’ er i gang, og hvis ikke det hele skal smelte ned efter Mexit, må arvingene til at arbejde sammen.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) er bestemt ikke uden humor. Det viste han senest, da han åbnede sin traditionsrige optræden som DJ på Folkemødet på Bornholm i weekenden med tonerne af temaet fra TV-serien ‘Succession’.

I denne populære HBO-serie slås tre tvivlsomt kvalificerede arvinge om at køre sig i stilling som deres fars efterfølger som leder af et stort mediekonglomerat, og det var svært ikke at tolke som Heunickes skælmske kommentar til den magtkamp, der er brudt ud om arvefølgen efter Mette Frederiksen i Socialdemokratiet.

Det socialdemokratiske Succession-tema vil overdøve det meste andet, indtil der er fundet en afgørelse på Mette Frederiksens politiske fremtid. Og uanset om Mette Frederiksen forsvinder til Nato, EU eller noget helt tredje, er partiet nødt til at have en Mexit-plan for Mette Frederiksens exit. Kampen er igang og kan ikke stoppes af nok så mange møder og hold kæft-taler.

Teltduge drev af magtkampe

De socialdemokratiske magtkampe drev ned af teltdugene på Folkemødet. Det var næsten som at være tilbage i 90’erne og 00’erne, da intrigerne kørte på de højeste nagler mellem de socialdemokratiske fløje.

Det er længe siden, jeg har hørt partiets topfigurer lufte så direkte kritik mod hinanden, som det skete uden for citat på Folkemødet, og hele det politiske kommentariat oplever nu igen at blive kontaktet af S-folk, der lige vil bidrage med en negativ analyse af deres partifæller. 

Mette Frederiksen har på den måde ufrivilligt undermineret sin egen uantastede position i dansk politik, og hendes måske vigtigste bidrag til Socialdemokratiets historie: Mette Frederiksen lukkede Socialdemokratiets fløjkrige, og nu åbner hun dem igen på vej ud.

Wammen, Hummelgaard og Heunicke

De ondskabsfulde analyser fra ølteltene lyder nogenlunde sådan:

Wammen er for meget Bjarne Corydon og vil ikke kunne få arbejdervælgere til at sætte krydset øverst på stemmesedlen, lyder det fra Hummelgaard-fløjen. Han mangler Hummelgaards ideologiske skarphed og blik for manden på gaden.

Hummelgaard er omvendt endnu for uerfaren især i den økonomiske politik og vil blive spist til morgenmad af Lars Løkke Rasmussen (M), lyder det fra Wammens folk. Han mangler Wammens runde borgmesterfacon og sans for håndværket.

Og så er der en ikke ubetydelig gruppe, der mener at begge kandidater er for ukarismatiske og humorforladte til at kunne vinde danskernes hjerter, og at man må kigge mod et bredere felt - for eksempel mod manden bag DJ-pulten, Magnus Heunicke, der fik et folkeligt gennembrud som sundhedsminister under coronakrisen.

Det handler om rå magt - og det er den gode nyhed

Den gode nyhed for partiet er, at der ikke endnu er den samme diskussion om den politiske linje, som prægede magtkampene i 90’erne og 00’erne mellem Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen. I dag ligger udlændingepolitikken fast - den har i praksis ingen intern opposition. Og i den økonomiske politik er der højst nuanceforskelle mellem de oplagte kandidater. Det handler om rå magt, hvem skal være kalif i stedet for kaliffen.

Den dårlige nyhed er, at det er meget svært at se, hvordan Mette Frederiksens efterfølger får en god start på tilværelsen. 

For det første trues SVM-regeringen af indre opløsning. Det eneste, der forsvinder hurtigere fra regeringen end vælgerne, er partiformændene. Mette Frederiksen har blikket rettet udenlands, så meget står i hvert fald fast. Det er fortsat tvivlsomt om Jakob Ellemann-Jensen (V) nogensinde kommer tilbage, og hvor længe han i givet fald holder. Sikkert er det, at han træder direkte ind i en shitstorm om det israelske våbenkøb, når sygeorloven er forbi. Løkke synes også at være interesseret i en tur til Bruxelles.

Kun Frederiksen kan bære SVM's lasede pjalter

For det andet har Venstre og Moderaterne allerede krævet, at regeringsgrundlaget skal "genbekræftes", hvis Mette Frederiksen forsvinder, og det synes at være et kodeord for nye skattelettelser. 

Formelt set har Løkke og Troels Lund Poulsen (V) et stærkt argument at stå på: Regeringen går af, når statsministeren går af, og formelt set skal en helt ny dannes. 

For det tredje, har Løkke Rasmussen ret, når han siger, at SVM-projektet i høj grad er personbåret. Det er kun Mette Frederiksen, der kan bære de lasede SVM-pjalter med nogenlunde troværdighed. 

For det fjerde er der ikke konturerne af et Socialdemokratisk politisk projekt post-Mette Frederiksen, og det bliver utroligt vanskeligt for partiet at genopfinde sig selv, mens man sidder i regering.  

Og endelig har S, hvis man skal tro meningsmålingerne, kurs mod det ringeste resultat for partiet nogensinde ved næste folketingsvalg. Der er en overhængende risiko for, at den næste arvefølgekrig begynder i kulissen umiddelbart efter et nederlag.

Konturerne af en Mexit-plan

På den baggrund er de ledende kræfter i de famøse kaffeklubber nødt til at finde sammen om en fælles Mexit-plan, der i hvertfald kan vare SVM-regeringens tid ud. Konturerne af den kunne se sådan ud:

Nicolai Wammen er det eneste reelle bud som statsminister, og Morten Bødskov den eneste, der fra dag ét vil kunne træde til som finansminister. Peter Hummelgaard kunne blive partiets næstformand og klare nummer to med licens til at holde den ideologiske fane højt, så det socialdemokratiske projekt ikke forsvinder i SVM's leverpostej. Og så bør en regeringsomdannelse betyde en markant forfremmelse af Heunicke, der er for stort et aktiv til at henslæbe sit politiske liv i Miljøministeriet.

Mette Frederiksen vil bringe sit parti i en meget prækær position, hvis hun flygter fra sit eget SVM-projekt. Det er de tilbageblevne nødt til at indstille ambitionerne efter: For alternativet til en fælles Mexit-plan er, at der ikke bliver ret meget at vinde i den store socialdemokratiske Succession-krig.

GDPR