Madsen: Minksagens dukketeater har været gift for tilliden til det danske demokrati

DSC02681_redigeret_bg
Foto: A4 Medier
Minkskandalens foreløbige punktum giver bundrekord til både mediers, embedsværkets og politikeres troværdighed. Men ingen vil tilsyneladende lære af forløbet. 

Et opslag i kommunikationsbureauet PrimeTimes nye tillidsbarometer er som at skue ud over et feltlazaret efter mink-skandalens eksplosion. 

Hårdest medtaget er politikerne, der har erobret titlen som nummer sjok fra pressen. Kun 26 procent af de adspurgte danskere har tillid til vores folkevalgte, et dramatisk fald på 14 procentpoint siden sidste år. Dannelsen af SVM-regeringen, hvor Venstre brød det kategoriske løfte om ikke at gøre Mette Frederiksen (S) til statsminister, og fjernelsen af bededagen uden hverken debat eller dialog har nok også spillet ind.

Medierne er “kun” faldet med fem procentpoint til 32, mens de engang så respekterede embedsmænd er faldet som en sten fra 48 til 36 procent. 

Det samlede billede er klart: Der er en stadig dybere tillidskrise mellem befolkningen og demokratiets bærende institutioner. Vi har alle tre tabt i minksagen, og alle har noget at lære. Intet tyder på, at nogen har lært noget.

Minksagen var øverst i skandalernes richterskala

Lad os lige runde den seneste udvikling, hvor sanktionerne mod fire topembedsmænd er trukket tilbage. Efter at rigspolitichef Thorkild Foged blev frikendt ved et tjenstligt forhør, vurderede Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, at det juridiske grundlag er trukket væk under sanktionerne over for tre yderligere topembedsmænd, herunder Statsministeriets  departementschef, Barbara Bertelsen.

Hvor efterlader det os? Har hele minkdebatten været spild af tid? Havde Mette Frederiksen i virkeligheden ret, da hun sidste sommer ville diskutere, om skandalen overhovedet var en skandale?

Svaret er et klart nej. Minksagen er en skandale i den øverste ende af spektret. Ikke alene måtte den ansvarlige minister, Mogens Jensen (S), forlade sin post. Den udløste endda et folketingsvalg, der som bekendt førte til et farvel til kilden for beskyldningerne om magtfuldkommenhed, den socialdemokratiske et-parti-regering, og til en udvidelse af regeringen med to af de hårdeste kritikere, Venstre og Lars Løkke Rasmussen (M).

Men både oppostionen og dele af medierne betragtede disse konsekvenser, der er højt oppe på skandalernes richterskala, vel kun overgået af Tamil- og instrukssagerne, som helt utilstrækkelige.

Men nu, hvor det foreløbig sidste punktum er sat, får vi så nogen form for refleksion? Nej. Intet tyder på, at nogen har tænkt sig at lære af forløbet. Tværtimod graves tillidskrisen dybere.

Dybvad-rapporten synes at blive arkiveret lodret

Ser vi på embedsværket, har det længe stået klart, at man havde en kollektiv nedtur i minksagen under en ellers imponerede håndteret epidemi. Det må ikke ske, at der ikke er styr på lovgrundlaget for en så vidtrækkende beslutning som at slå alle danske mink ned. Det er man nødt til at lære af.

Det var en af årsagerne til, at Dybvad-udvalget, hvor blandt andre jeg selv har siddet, anbefalede et stærkere system for tjek af lovligheden af store beslutninger og referater fra møder i de centrale regeringsudvalg, der i dag helt uvirkeligt foregår uden officielle noter. Offentlighedsloven har fået embedsværket til at lukke sig om sig selv.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) tog pænt imod anbefalingerne, men gik tilsyneladende hjem og arkiverede dem lodret. Statsminister Mette Frederiksen lod forstå, at embedsfolkene på Slotsholmen er dygtige og hårdtarbejdende. Det betvivler ingen, men det er ikke rigtig pointen.

Der er vist også brug for at få slået fast, hvornår en udmelding fra myndighederne, som statsministeren helt åbenlyst selv opfattede som en direkte instruks, juridisk set i virkeligheden bare er en politisk overvejelse.

Oppositionens alvor var bare et teater

Blandt politikerne er der ofret meget spalteplads på Mette Frederiksen. “Lev med det”-skandalen, der ikke var en skandale, magtfuldkommenhed og så videre. 

Men efter danneksen af SVM-regeringen er det nærmere Venstre og til dels Lars Løkke Rasmussen, der skylder en undskyldning. Venstre, der stemmer for en rigsretssag mod Mette Frederiksen, kører en lang valgkamp på "magtfuldkommenhed", og få uger senere gør samme parti Mette Frederiksen til statsminister? Og nu accepterer Venstre altså, at advarslerne i sagen trækkes tilbage.

Man har selvfølgelig ret til at blive klogere, men det er ikke det, der er på spil her. Nej, skiftet afslører, at kritikken fra oppositionen hele tiden var et tomt teaterstykke, der kun havde til formål at besejre en statsminister, man ikke evnede at besejre på de politiske ideers slagmark.

Jakob Ellemann-Jensen (V) og hans topfolk skylder os alle sammen en undskyldning for at have undermineret al tillid til den politiske debat. Hvem kan fortænke nogen i at tro, at det bare handler om magt?

Bananstat og rædselskabinet

Og så er der medierne, der i mine øjne har været alt for drevet af proces-sporet i minksagen snarere end indholdssporet. Det gælder ikke mindst på leder- og kommentarplads, hvor relativt spage journalistiske fund er blevet fremstillet som banebrydende afsløringer.

Jyllands-Posten kalder helt overgearet Danmark for en bananstat efter frifindelsen af Bertelsen, og Frihedsbrevet fremturer med sit dukketeater, selvom præmissen for vokskabinettet - der, indrømmet, er sjovt tænkt - for længst er smeltet.

Fælles for de to er, at læserne efterlades med indtrykket af, at der er en foregået et magtovergreb. En påstand, som ingen af dem har journalistisk belæg for: At en gruppe embedsmænd regerer i det skjulte - eventuelt i en kamarilla med Socialdemokratiet - hvilket nu skal trækkes ud i lyset.

Men det er ikke den bedst opnåelige version af sandheden. Det er bevidst forvredne vrangbilleder, der som like-hungrende statusopdateringer, skal skabe affekt og forargelse snarere end oplysning. Det er underminerende for tilliden til medierne.

For sandheden er, at selv om juristerne er uenige om sanktionerne for de involverede, så har vi efterhånden et ganske godt billede af, hvad der skete under minksagen. Der blev begået en grov fejl, og den blev ikke rettet rettidigt. 

Alligevel har hverken regeringen, oppositionen eller pressen tilsyneladende tænkt sig at lære af forløbet, så vores kollektive bundrekord i tillid hos befolkningen, kan sikkert snildt blive værre til næste år.

GDPR