Madsen: Det trækker op til et “Mette eller Kaos”-valg

KM
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
For første gang kan man ane et scenarie, hvor Mette Frederiksen mister magten i et kluddermorvalg med 14 partier på stemmesedlen. Men det står omvendt også klart, at alternativet til Mette Frederiksen og støttepartierne er kaos.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fik to dårlige nyheder i denne uge, der tegner konturerne af, hvordan Socialdemokratiet kan miste regeringsmagten til næste valg: Hvis ‘friske pust’ fra midten og fra venstre får for meget vind i sejlene.

For det første sendte en meningsmåling fra Voxmeter for første gang rød blok ned under 50 procent af stemmerne og peger på, at der ligger en joker ved navn Lars Løkke Rasmussen i bunken ved næste valg.

For det andet blev Frie Grønne opstillingsberettiget til næste folketingsvalg og vil således enten yderligere øge stemmespildet på venstrefløjen eller skabe et nyt kompromisløst usikkerhedsmoment i koalitionen bag Frederiksen.

Med stor politisk snilde er det lykkedes Løkke, der har været fuldtidspolitiker hele sit liv og har bjerge af dårlige sager i bagagen, at stå som dansk politiks friske pust
Kristian Madsen, chefredaktør for A4

Der er naturligvis ingen grund til panik i regeringskontorerne: Mette Frederiksen er fortsat storfavorit til at genvinde statsministerposten og kan politisk kontrollere forløbet frem mod udskrivelsen af folketingsvalget. 

Men tilsammen tegner de to begivenheder et billede af, at det er farligt for Socialdemokratiet blot at hvile på coronaens laurbær. 

Der er brug for at tegne projektets næste skridt, der igen kan forene Arne, der vil på tidlig pension, med unge Astrid, der vil kæmpe for klimaet, i en vindende koalition.

Løkke er jokeren i bunken

Der skal tages alle tænkelige forbehold for præcisionen i en enkeltstående måling, men tallene ser isoleret set grumme ud for rød blok, der har tabt 2 procentpoint siden sidste september.

Især fordi Lars Løkke Rasmussens nye parti - Moderaterne - fortsat ikke er regnet ind i Voxmeters valgmatematik. 

Løkke-partiets indtog er isoleret set skidt for Venstre og Jakob Ellemann-Jensen, men for den samlede blå blok giver Moderaterne nye tangenter på klaveret.

Oppositionen har manglet et parti, der kan trække vælgere over midten på andet end udlændingespørgsmålet; en slags blå udgave af Det Radikale Venstre, der kan være landingsplads for Corydon-socialdemokrater, der er dødtrætte af makrelmadsmetaforik og Kansas-romantik fra regeringen.

Den flanke ser Lars Løkke Rasmussen ud til at genåbne for blå blok. Det er ikke sikkert, at Løkke kan stå distancen, men det er helt afgjort, at han kommer til at fylde ekstraordinært meget i en kommende valgkamp: Med stor politisk snilde er det lykkedes Løkke, der har været fuldtidspolitiker hele sit liv og har bjerge af dårlige sager i bagagen, at stå som dansk politiks friske pust.

Ud med Marx, ind med queerfeminisme

Samtidig har Folketinget nu igen et parti på venstrefløjen, der vil levere kompromisløs kritik af regeringen.

En af nøglerne til Mette Frederiksens succes har været Enhedslistens omdannelse til et pragmatisk magtparti, der søger resultater i stedet for at vente på revolutionen. 

 

Det er et realistisk scenarie, at alle syv blå partier kommer i folketinget, mens rød blok får stemmespild fra tre partier, der ikke når spærregrænsen

Kristian Madsen, chefredaktør for A4

Med fremvæksten af Frie Grønne har Folketinget igen et klassisk kompromisløst venstrefløjsparti, der satser på at ride på den nye storbygenerations bølge af klimabevidsthed og ‘woke’ aktivisme. Ud med Marx og klassekamp, ind med Malcolm X og queerfeminisme.

Det er stadig usikkert, om Frie Grønne, der ironisk nok fik slæbt sig over stillergrænsen efter en hundedyr annoncekampagne hos de amerikanske tech-giganters sociale medier, har talentet til at udfylde rummet til venstre for Enhedslisten.

Men muligheden er der for at skille sig ud og skaffe to procentpoint, når de ‘voksne’ røde politikere står samlet og taler om resultater og bredt samarbejde. Uffe Elbæk viste det i 2015. Kan Siddique gøre ham kunsten efter? Det er slet ikke umuligt.

En ting er sikkert: Hvis Frie Grønne eller Veganerpartiet, der synes at være forsvundet på det seneste, bliver afgørende for det røde flertal, skal Mette Frederiksen pludselig ud i en mere kompliceret regeringsforhandling.

Ligeså slemt risikerer det at blive, hvis Frie Grønne ender som yderligere stemmespild for rød blok. Det er et realistisk scenarie, at alle syv blå partier kommer i folketinget, mens rød blok får stemmespild fra tre partier, der ikke når spærregrænsen: Frie Grønne, Alternativet og Veganerpartiet. 

Blåt kludetæppe af syv partier

Det totale kaos som fjorten partier i valgkamp vil betyde, er imidlertid også en fordel for Mette Frederiksen. Hun vil alt andet lige stå som coronakrisens sikre hånd på roret, og som en statsminister, der har kunnet formidle et bredt samarbejde på en række punkter.

Alternativet til det relativt stabile politiske billede, som Mette Frederiksen har stået for, er et broget borgerligt kludetæppe, der skal række fra Jens Rohde til Pernille Vermund. 

Årene fra 2015-19 viste, at blå blok reelt ikke kunne regere landet, da man blot skulle samle Kristian Thulesen Dahl og Anders Samuelsen. Og nu bliver situationen endnu værre.

“Mette eller Kaos” kunne efterhånden være en rimelig overskrift på næste folketingsvalgs socialdemokratiske plakater. 

Men målingerne viser, at man ikke helt kan udelukke, at vælgerne ender med at foretrække det sidste.