Madsen: Regeringen optræder som spritstiv student i SU-reform

DSC02681_redigeret_bg
Kristian Madsen, chefredaktør, A4 Medier Foto: A4 Medier
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
SU-reform er et tragisk forsøg på at gøre indtryk på arbejderklassen ved at straffe dens mønsterbrydere, og den vil gøre os fattigere som velfærdssamfund.

DEN NYE SU-REFORM, som regeringen blev enig med hovedparten af blå blok om forleden, fik mig til at tænke på en scene i Martha Christensens roman 'Dansen med Regitze'.

Hovedpersonen, Karl Aage, pisker glædesstrålende hjem på cyklen fra arbejdet på skibsværftet for at fejre sønnen John, der er blevet familiens første student.

Karl Aage er lykkelig, fordi hans søn nu får en masse af de muligheder, han ikke selv havde. Johns uddannelsesmæssige opstigen giver ny mening til alt det hårde slid, Karl Aage selv har måttet døje, og i bredere forstand til det velfærdssamfund, hans generation har skabt.

Det er John, der bliver ofret i et misforstået forsøg på at gøre indtryk på Karl Aage
ristian Madsen, chefredaktør, A4 Medier

Men en småstiv student forvandler Karl Aages stolthed til skam med en salonkommunistisk hyldest til arbejderklassen som revolutionens fortrop.

I stedet for at være manden, der har sikret sin søns fremtid ved at opbygge velfærdssamfundet, reduceres han til en politisk rekvisit for overklassen. Ud af øjenkrogen kan han se John med studenterhuen, der skammer sig over sin far, der står i sit arbejdstøj. 

Symbolik for pædagogmedhjælpere og rengøringsassistenter

Med den nye SU-reform optræder regeringen i rollen som denne stive student. Fjernelsen af det fleksible SU-år - "fjumreåret" - er, som Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Rasmus Stoklund, klart siger det på det sociale medie X, først og fremmest en symbolsk markering, der skal vise rimelighed for dem, der ikke modtager SU.

Måske har Stoklund ret i, at nogle af de små 250.000 rengøringsassistenter, pædagogmedhjælpere og andre danskere, der har forladt Socialdemokratiet siden seneste valg, kan lokkes tilbage ved at prygle nogle påstået forkælede studerende.

LÆS OGSÅ: SU-forlig opsagt: Regeringen, LA, K og DF enige om reform, der fjerner det sjette SU-år

Men så bør det i hvert fald ikke undre nogen, at opbakningen til velfærdssamfundet forvitrer: Mere end 20 procent af de unge stemmer på Liberal Alliance og forstår, ikke hvorfor de skal være med til at betale for Arnes pension.

Men i selve sit politiske indhold er forslaget under alle omstændigheder helt tåbeligt. Selv hvis man vil reformere SU’en og presse unge gennem systemet hurtigere, er fjernelsen af det sjette SU-år, som Dansk Industri rigtigt påpeger, en uklog vej at gå. 

Rammer professionshøjskoler hårdt

Reformen rammer især de studerende, der kommer fra lavindkomsthjem, viser en helt ny analyse fra Rockwool Fonden. Det er John, der bliver ofret i et misforstået forsøg på at gøre indtryk på Karl Aage.

Forslaget vil gå hårdest ud over professionsuddannelserne - uddannelserne til lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog. Mange af de studerende på disse uddannelser har først læst noget andet og ombestemmer sig, fordi de efter en tid med akademiske studier finder ud af, at de vil læse noget mere praksisnært.

I en perfekt verden ville den udfordring måske kunne løses med bedre vejledning, så færre valgte forkert til at begynde med. Men så god er verden næppe i virkeligheden. Det vil betyde, at flere falder fra til ingenting. 

Det vil svække os som velfærdssamfund både økonomisk og ideologisk.

Unge springer over politikernes forhindringer

Det mest bemærkelsesværdige er måske, hvor lidt regeringen har lært af de tidligere reformer, der alle har haft den ambition at presse studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet som fremdriftsreformen fra Thorning-regeringens tid og udflytningen af uddannelser under den socialdemokratiske etpartiregering. 

Snarere end at gøre som de voksne siger, så tilpasser unge sig og finder krumspring og strategier til at komme uden om de forhindringer, som politikerne stiller op. Hvis der bliver færre studiepladser i København, så flytter de unge ikke hjem til Holbæk og læser til pædagog, men tager et år mere som ufaglært tjener på en café i hovedstaden. 

De unge har luret, hvad det går ud på. I de seneste syv år er andelen af unge, der tager tre eller flere sabbatår efter gymnasiet næsten fordoblet til 38 procent - stik mod den politiske forventning. 

Litteraturvidenskab på Sorbonne

Når politikerne stiller en forhindring op, der siger, at du skal nå målstregen uden pauser, så venter de unge med at stille sig op ved startlinjen. Det er en rationel reaktion. 

Når de nu siger, at du skal være helt sikker på, at du vælger rigtigt fra starten, så vil flere vente endnu længere med at komme i gang.   

Det hele skal gennemføres af en minister - Christina Egelund (M) - der som ung kvinde tog til Sorbonne i Paris for at læse litteraturvidenskab, afbrød sine studier og tog hjem til Nordjylland. Her drev hun et feriecenter i en årrække, før hun blev valgt til Folketinget, røg ud og blev lobbyist og siden blev gjort til uddannelses- og forskningsminister for Moderaterne. 

Hun af alle burde forstå, at livet ikke altid er en lige vej.