Dansk Erhverv: - Træls, at 3F fortæller os, hvor arbejdskraften skal hentes

Peter_Halkj__r_widescreen
Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedschef i arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, er ikke enig i, at arbejdsgiverne har kunnet efteruddanne sig ud af problem med manglende arbejdskraft. Foto: Dansk Erhverv
Dansk Erhverv er ikke enige med 3F og en arbejdsmarkedsforsker i, at arbejdsgivere har kunnet gøre mere for at sikre, at faglært arbejdskraft ikke er en mangelvare.

Danske virksomheder mangler arbejdskraft, og problemet bliver kun større i fremtiden. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at der i 2030 vil mangle 99.000 faglærte.   

LÆS OGSÅ: 3F om mangel på arbejdskraft: Kig til udlandet

Søren Heisel, forbundssekretær fra 3F, og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, mener, at en del af ansvaret ligger hos virksomhederne selv:

De skal være bedre til at oprette praktikpladser, efteruddanne og rekruttere fra EU-landene

Den forklaring køber Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedschef i arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, ikke. 

- Selvfølgelig er det vigtigt, at virksomhederne løfter sin del ved at efteruddanne og tage elever ind. Men den situation vi står i, den accelererer på tværs af brancher og kompetencer, så jeg har svært ved at forstå, hvordan arbejdsgiverne har kunnet efteruddanne personalet ud af manglen.

Efterlyser reformer

Han mener desuden ikke, at det er 3F's anliggende at blande sig i, hvordan virksomhederne rekrutterer. 

- Det er lidt træls at høre 3F fortælle os, hvor arbejdskraften skal hentes. Som fagbevægelse burde de være ligeglade, så længe vi skaber jobs. Vi ville da ønske, at vi kunne få flere ledige 3F’ere til at troppe op til de ledige stillinger. Men det sker ikke i tilstrækkeligt omfang. 

Peter Halkjær gør også opmærksom på, at det ikke kun er faglært arbejdskraft, der mangler, men også eksempelvis rengøringsassistenter og chauffører. 

Der er slet ikke den mobilitet i EU, som vi kunne ønske os. Vi får ikke bare folk fra Spanien og Grækenland til at komme hertil for at arbejde, bare fordi vi slår et job op
Peter Hakjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv

-  Det er stillinger, hvor de fleste nemt kunne oplæres. Det er hele den samlede arbedjskraft, der er for lille, og derfor efterlyser vi reformer. 

Dansk Erhverv har eksempelvis i deres 2025-plan foreslået, at beløbsgrænsen, altså det beløb som udlændinge skal have garanti for af en arbejdsgiver på, at de vil tjene i Danmark om året, sættes ned fra 440.000 kr. til 360.000 kroner. 

Der er ikke mobilitet

Hvorfor gør virksomhederne ikke mere for at hente arbejdskraft inden for EU. I den fælles Europæiske jobdatabase EURES ligger Danmark helt i bund i forhold til de andre nordiske lande i at slå stillinger op? 

- Byggeriet har haft held med at hente medarbejdere fra Østeuropa. Og vi har også haft stor nytte af at kunne tiltrække arbejdskraft fra Sverige og Tyskland. Men der er slet ikke den mobilitet i EU, som vi kunne ønske os. Vi får ikke bare folk fra Spanien og Grækenland til at komme hertil for at arbejde, bare fordi vi slår et job op. 

- Desuden kan man ikke sammenligne med, hvad de andre europæiske lande gør. I vores nabolande har de nogle helt andre arbejdsstrukturer end i Danmark, og de mangler en helt anden type medarbejdere, end vi gør. 

Et stort ansvar at have elever

A4 Beskæftigelse har spurgt Claus Rosenkrands Olsen, der er uddannelseschef hos Dansk Erhverv, om, hvorfor virksomhederne ikke opretter flere praktikpladser. 

- Der er mange udfordringer, som man ikke kun kan lægge over på arbejdsgiver. Mange virksomheder har ikke rutinen, og der følger også et stort ansvar med ved at have en elev. Når man ansætter en elev, så er det virksomheden, der har ansvaret for uddannelsen og ikke skolen. Der er også mange områder og brancher, hvor udfordringen er, at man ikke kan skaffe elever. Eksempelvis har mange bagere svært ved det. 

LÆS OGSÅ: 3F om mangel på arbejdskraft: Kig til udlandet

- Så det handler meget om balance. Derfor mener vi, at det læreplads-opsøgende arbejde, der er forankret på erhvervsskolerne, hvor skolerne hjælper med at opsøge virksomheder og matche elever med virksomhederne, er sindssygt vigtigt.  

 

GDPR