Stor mangel på tysklærere: - Vi risikerer en folkeskole uden tysk

20210712-100602-6-1920x1279we
Der mangler lærere, og i særdeleshed mangler der tysklærere. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Det er svært at finde uddannede lærere til tyskundervisningen i folkeskolerne. En skoleleder og formanden for Danmarks Lærerforening frygter, at det kan være slut med tysk på skoleskemaet i fremtiden.

En folkeskole uden faget tysk kan blive en realitet i fremtiden. Selvom faget er obligatorisk fra femte klassetrin, kan manglen på tysklærere nemlig gøre det svært for landets skoleledere at leve op til det krav.

LÆS OGSÅ: Massivt flertal af lærere frygter for elevers faglighed: Stor belastning for deres arbejdsmiljø

På Hellerup Skole har skolelederen to gange måtte slå en stilling som tysklærer op, uden det er lykkedes at finde en ny medarbejder. 

- Lærermanglen har ikke været markant i Storkøbenhavn hidtil, men nu er vi begyndt at mærke den. Det er stadig forholdsvis nemt at få dansk-, historie- og billedkunstlærere, men det er blevet meget svært at finde lærere til tysk og fransk, fortæller Lasse Reichstein, der er skoleleder på Hellerup Skole, og uddyber sin bekymring:

Der er bestemt risiko for, at der vil være en folkeskole uden tyskundervisning i fremtiden
Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening. 

- Tysk skal være på skoleskemaet, men det kan ende med, at faget bliver samlet på eksempelvis ungdomsskolerne. Og det er sårbart, fordi unge falder fra, når de skal skifte matrikel. 

Hos Danmarks Lærerforening deler man bekymringen. 

- Der er bestemt risiko for, at der vil være en folkeskole uden tyskundervisning i fremtiden. Det er et stort problem. Udover, at Tyskland er vores naboland, er det også en af vores største samhandelspartnere, siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening. 

Nyt udspil

Det er ikke kun tysklærere, der er en mangelvare. Andelen af ikke-læreruddannede i kommunale lærerstillinger er steget fra 10,3 procent i 2012 til 18,1 procent i 2019, viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i maj. 

Ifølge Gordon Ørskov Madsen er problemet både, at der ikke er nok, der søger ind på uddannelsen, og at der er mange af især de yngre lærere, der forlader faget. Formanden fortæller, at Danmarks Lærerforening, blandt andet i samarbejde med Undervisningsministeriet, kommer med et udspil til ændringer af læreruddannelsen om en måneds tid. 

De studerende kan frit vælge den kombination, de ønsker. Vi har eksempelvis den udfordring, at vi får ansøgere, der har linjefag, der rammer ind i både indskolingen og udskolingen, og det kan være svært at få det til at passe ind i et skema
Lasse Reichstein, skoleleder på Hellerup Skole

- Vi skal have forbedret uddannelsen, og vi skal have højnet kvaliteten, men vi skal også sikre, at der er nok, der uddanner sig inden for de forskellige linjefag. Det er en udfordring, der kræver investeringer.  

Lasse Reichstein fra Hellerup kunne godt tænke sig, at der blev rådgivet i, hvilken kombination af fag, der mangler på skolerne. 

- De studerende kan frit vælge den kombination, de ønsker. Vi har eksempelvis den udfordring, at vi får ansøgere, der har linjefag, der rammer ind i både indskolingen og udskolingen, og det kan være svært at få det til at passe ind i et skema. 

Problemet starter i folkeskolen

På Københavns Professionshøjskole erkender Lis Madsen, der er institutchef, at der er rekrutteringsudfordringer. 

-  Udover, at vi gerne vil uddanne flere lærere, end vi gør, så har vi også nogle undervisningsfag, som kun få vælger. Men det er udfordringer, der peger helt tilbage til folkeskolen og gymnasiet, hvor der er mange, der er glade for engelsk, men ikke så mange, der er interesserede i fransk og tysk. Der er simpelthen for få, der vælger de sprog på ungdomsuddannelserne, så vil de hellere have for eksempel begynder-spansk. 

Vi laver sprogcaféer, hvor vi prøver at få de kommende studerende til at forstå, at undervisningen er andet end at terpe bøjninger
Lis Madsen, institutchef på Købehavns Professionshøjskole

Selvom det er vilkår, der peger tilbage til tiden før, de unge starter på læreruddannelsen, fortæller Lis Madsen, at skolen prøver at gøre tysk og fransk mere attraktive fag.

-  Vi laver sprogcaféer, hvor vi prøver at få de kommende studerende til at forstå, at undervisningen er andet end at terpe bøjninger. Desuden har vores hold ofte studieture til Tyskland og Frankrig, og studerende tager på udveksling. Og så har vi et samarbejde med Goetheinstituttet i København. I det hele taget har vores fremmedsprog-undervisere antennerne ude.  

LÆS OGSÅ: Lærere har haft bedre tid til kerneopgaven under coronakrisen

Der er 68 studerende på tyskholdet på Københavns Professionshøjskole og 41 på franskholdet.