Medieudspil: Blandede reaktioner på krav om overenskomst og kædeansvar

20220203-121822-L-1920x1280we
Kulturminister præsenterede regeringens medieudspil hos Sjællandske Medier i Ringsted. Udspillet indeholder som varslet forslag om overenskomstlignende forhold og kædeansvar. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Torsdag præsenterede regeringen sit udspil til en ny medieaftale. Som tidligere varslet indeholder udspillet et forslag om at skabe ordnede forhold i film- og mediebranchen.

Nu er det sikkert og vist. Overenskomster og kædeansvar for underleverandører bliver en del af de kommende medieforhandlinger.

Det står klart efter kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) torsdag præsenterede regeringens medieudspil 2022 på et pressemøde hos Sjællandske Medier i Ringsted.

I udspillet står der ‘Tilskudsmodtagere fra public service-puljen skal leve op til de overenskomstlignende løn- og arbejdsvilkår, der er gældende på området’ samt ‘Tilskudsmodtagere skal leve op til kædeansvar, når det gælder underleverandører.’

Forslagene får allerede nu en blandet modtagelse.

Stor glæde hos Dansk Journalistforbund

Hos Dansk Journalistforbund (DJ) er der stor begejstring over forslagene, der længe har været på fagforbundets ønskeliste.

DJ-medlemmer i filmbranchen er ofte ansat på korte kontrakter uden pension, og har skæve arbejdstider og overarbejde der ikke afspadseres. Dertil kommer bl.a. problemer med underbemanding.

Det er rigtigt og helt indlysende, at man stiller det krav til offentlige penge. Jeg er dog bekymret over, hvem der skal håndhæve det
Claus Ladegaard, direktør på Det Danske Filmsinstitut

Forbundets formand, Tine Johansen, peger på forslagene om ordnede forhold som centrale.

- Hvis jeg skal prioritere , så er jeg simpelthen så glad for, at løn- og arbejdsvilkår også er en del af aftalen, siger DJ-formanden, til fagbladet Journalisten.

Også formanden for Dansk Skuespillerforbund har tidligere udtrykt sin begejstring over forslaget.

‘Man vil endda føre arbejdsmarkedspolitik med støttekronerne’

Hos mediebranchens arbejdsgivere i Danske Medier kalder man omvendt forslagene for ‘uskøn sammenblanding af arbejdsmarkedspolitik og mediepolitik, der ikke hører hjemme i den danske model’.

- Vi må insistere på, at mediestøtte af enhver form udelukkende baseres på objektive kriterier til indholdet, og at armslængdeprincippet på denne måde fastholdes. Det er meget ærgerligt, at regeringen vil sammenkoble mediestøttemidler med krav om overenskomstlignende forhold, siger Mads Brandstrup, der er direktør i Danske Medier, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Medieforhandlinger: Kulturministeren vil indføre arbejdsklausul og kædeansvar i medie- og filmbranchen

Berlingske kritiserer på lederplads det samlede medieudspil for at øge statslig kontrol med medierne. Avisen skriver bl.a. ‘og man vil endda føre arbejdsmarkedspolitik med støttekronerne i public service-puljen med krav til overenskomster og kædeansvar.’

Også Konservative Folkeparti har kritiseret forslaget. Partiets kulturordfører, Birgitte Bergman, har kaldt forslaget en 'krigserklæring'.

- Vi mener ikke, at vi skal blande os i arbejdsmarkedets egne aftaler, og vi har også en arbejdsmiljølov, der gælder. Det bliver også svært at sætte en grænse for, hvornår man er underleverandør – hvad med dem, der leverer vand og mad til filmsettet, skal de også tælle med?, har Birgitte Bergman tidligere udtalt til Berlingske.

Bekymring over håndhævelse

Det er Det Danske Filminstitut (DFI) der bevilger midler til filmprojekter under Public Service-puljen. DFI’s direktør, Claus Ladegaard, er bekymret over hvordan håndhævelsen af regeringens forslag skal finde sted.

- Det er rigtigt og helt indlysende, at man stiller det krav til offentlige penge. Jeg er dog bekymret over, hvem der skal håndhæve det, siger Claus Ladegaard til filmmagasinet Ekko, og fortsætter.

- Arbejdsmiljø skal jo håndhæves af arbejdsmiljømyndigheder, og jeg er nervøs for, hvis Filminstituttet skal håndhæve den slags. Det har vi hverken ressourcer eller kompetencer til.

GDPR