Menighedsrådene afviser at ændre i ledelserne: Folkekirkens problemer med arbejdsmiljø skal løses med dialog

20200915-210119-L-5472x3648ma
Tidligere har det været på tale at overføre ledelsesopgaverne til ansatte i provstierne frem for frivillige fra menighedsrådet for at løse trivselsproblemer. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Landsforeningen af Menighedsråd vil blive bedre til at kommunikere om ledelseskurser ud til menighedsrådene. I rådene er medlemmerne frivillige og har ikke alle erfaring med ledelse. Foreningen afviser, at der er behov for at ændre i ledelsesstrukturen i folkekirken.

Den lokale dialog skal styrkes for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken, mener Inge Kjær Andersen, der er næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd. 

"Vi skal på de lokale arbejdspladser have samtaler om arbejdsmiljø og om, hvad der skaber trivsel. Og Landsforeningen (af Menighedsråd, red.) skal sammen med biskopper og provstier have fokus på at oplyse menighedsrådene om de muligheder, de har for at få hjælp til at være arbejdsgivere ude lokalt," siger hun. 

Landsforeningen tilbyder allerede selv lederkurser, men det er ikke obligatorisk for lederne i menighedsrådene at tage dem. Inge Kjær Andersen siger, at "man kan overveje, om det kan være en løsning" at gøre det obligatorisk.

LÆS OGSÅ: Minister kaldt i samråd: Folkekirken er plaget af et hårdt psykisk arbejdsmiljø

"Der er bare nogle udfordringer i forhold til, at vi eksempelvis ikke kan tilbyde at frikøbe folk fra deres arbejde, for at de kan deltage i et sådant kursus," siger hun. 

Kunne det være en af de ting, Landsforeningen af Menighedsråd vil drøfte med Kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)?

"Ja, det vil i hvert fald være en af de ting, jeg vil bringe i spil. Men vi kan ikke kræve, at menighedsrådsmedlemmer, der er på arbejdsmarkedet, skal tage en obligatorisk uddannelse, uden at de kompenseres økonomisk. Det vil der i givet fald skulle findes en løsning på, når vi samtidig lægger vægt på, at menighedsrådene skal dække befolkningen bredt, altså bestå af både folk, der er på arbejdsmarkedet, og som er gået på pension," siger Inge Kjær Andersen.

Hendes kommentar kommer på baggrund af en undersøgelse, DR har foretaget med svar fra omkring 3.000 ansatte i folkekirken, hvor hver tredje svarer, at de er blevet nedgjort på deres arbejde inden for de seneste fem år.

Kirke- og kulturministeren er siden blevet kaldt i samråd om sagen. 

Interessekonflikter i menighedsråd

I folkekirken er ledelsesstrukturen en anelse uigennemskuelig. 

Præsterne har provsten, biskoppen og Kirke- og Kulturministeriet som arbejdsgivere, mens kirkens øvrige ansatte som kirkesangere, kordegne og gravere arbejder under menighedsrådet. Samtidig er præsterne også en del af menighedsrådet, hvorfor der kan opstå interessekonflikter, som leder af Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning Hans Hjerrild tidligere har sagt til A4 Arbejdsmiljø.

Menighedsrådene har desuden en kontaktperson, der fungerer som leder. Nogle steder har man en personalekonsulent ansat, som ikke nødvendigvis sidder i menighedsrådet, og som løser nogle af ledelsesopgaverne.

Men i nogle sogn er det formanden, der er kontaktperson, hvilket kan gøre rollefordelingen yderligere forvirrende, da det i praksis betyder, at menighedsrådsformanden fungerer som både HR-konsulent og arbejdsgiver. 

Det er kontaktpersonen eller en eventuel personalekonsulent, der eksempelvis står for MUS-samtaler.

Det er vigtigt at fastholde, at folkekirken har en demokratisk forankring, og hvis man vil det, skal det også være muligt at blive valgt uden at have forudgående forudsætninger
Inge Kjær Andersen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd

Leder af Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning Hans Hjerrild har oplevet, at menighedsrådenes medlemmer kan glemme, at de er arbejdsgivere for kirkens funktionæransatte. Derfor står arbejdsmiljøforpligtelser ikke altid øverst på dagsordenenen ifølge hans vurdering.

Adspurgt om det er et problem, at lederen for kirkens ansatte er frivillig, siger Inge Kjær Andersen, at det frivillige element i sig selv ikke er problematisk, men at det er vigtigt, at menighedsrådet understøttes i arbejdsgiverfunktionen for at kunne løse sine opgaver.

"Jeg mener, at det er vigtigt at fastholde, at folkekirken har en demokratisk forankring, og hvis man vil det, skal det også være muligt at blive valgt uden at have forudgående forudsætninger," siger hun.  

Landsforeningen af Menighedsråd oplyser, at siden 2017 har 450 kontaktpersoner, der altså fungerer som ledere i sognene, gennemgået en lederuddannelse hos foreningen. I alt er der 1.634 menighedsråd, hvor der som udgangspunkt er en kontaktperson i hvert råd. Tallene er fra 2020, og nogle råd er slået sammen siden, så tallene er behæftet med en vis usikkerhed.

Nogle kontaktpersoner har også ledererfaring fra deres private erhverv, men Landsforeningen af Menighedsråd har ikke overblik over hvor mange. 

Afviser ny ledelsesstruktur

Som menighedsrådsformand eller kontaktperson er man frivillig, men modtager et mindre honorar, som varierer fra sogn til sogn. 

Inge Kjær Andersen, vil en bedre løn gøre, at man bliver mere motiveret til at lægge mange timer i arbejdet og tage ledelsesopgaverne mere alvorligt?

"Jeg tror ikke, at honoraret er afgørende for, om man lader sig vælge som formand og kontaktperson. Og min oplevelse er også, at menighedsrådene tager den her opgave meget alvorligt. Det er jo så ikke nok til at hindre, at vi desværre står med den her udfordring lige nu," siger hun. 

Der er jo steder, hvor der ikke bliver taget hånd om arbejdsmiljøet. Hvor er det så, udfordringen ligger?

"Der kan være mange forklaringer. Derfor er jeg også glad for, at vi nu i folkekirken er enig om at lave vores egen trivselsundersøgelse, hvor vi kan få stillet nogle af de spørgsmål, der kan give os mere hjælp til at forstå, hvad vi skal ændre på. Der er ingen tvivl om, at den tostrengede ledelsesstruktur giver nogle udfordringer, men det er ikke noget, jeg ønsker at ændre på. Men det kræver ekstra opmærksomhed og nogle flere snakke om, hvad det betyder," siger Inge Kjær Andersen. 

Desuden er kirkens ansatte ifølge hende vant til at arbejde alene inden for deres eget felt og tilrettelægger ofte selv deres arbejde. Måske er man derfor ikke altid opmærksom på de udfordringer, der kan opstå, hvis ikke medarbejderen selv beretter om det, vurderer hun.

Hvis det skulle ændres, kan man for mig at se ikke gøre ret meget andet end at flytte kompetencerne opad, og så vil vi ende med at få en kirke, der vil få ledelsen længere væk
Inge Kjær Andersen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd

Tidligere har det været på tale at overføre ledelsesopgaverne til ansatte i provstierne frem for frivillige fra menighedsrådet.  

Inge Kjær Andersen anerkender, at den nuværende ledelsesstruktur giver udfordringer, men hun ønsker ikke at ændre det. 

"Det er meget grundlæggende for folkekirken at have samspillet mellem det læge og det gejstlige. Og hvis det skulle ændres, kan man for mig at se ikke gøre ret meget andet end at flytte kompetencerne opad, og så vil vi ende med at få en kirke, hvor ledelsen er længere væk, og hvor det sandsynligvis vil være provsterne eller biskopperne, der kommer til at stå for det. Og så synes jeg, at vi som folkekirke mister det folkelige element," siger hun.

Landsforeningen af Menighedsråd skal sammen med Præsteforeningen og Provsteforeningen mødes med kirkeministeren i  begyndelsen af september for at finde løsninger på problemerne med det psykiske arbejdsmiljø.