Målrettet indsats for unge i 'restgruppen' kan give samfundet milliardgevinst

20220830-173925-L-1920x1280we
FGU-elever i Korsør i sommer under besøg af Dronning Margrethe. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Der er adskillige milliarder at hente, hvis flere unge løftes fra restgruppen og bliver faglærte gennem den forberedende grunduddannelse (FGU), viser ny undersøgelse. Samtidig tyder nye toner fra Mette Frederiksen på, at restgruppen er en del af regeringsforhandlingerne.

Knap 50.000 unge mellem 15-24 år har i dag hverken en uddannelse, er i gang med en uddannelse eller har et job. Dermed er i de en del af den såkaldte ‘restgruppe’.

Det er en gruppe af unge på kanten, som samfundet gennem flere år ikke har kunnet nedbringe i antal. Og det kommer med både store menneskelige og økonomiske omkostninger.

En undersøgelse fra november fra tænketanken Cevea viser, at der ikke kun er store gevinster at hente for den enkelte unge, hvis de kommer i uddannelse eller beskæftigelse og dermed kommer ud af restgruppen. Også for samfundet er der et økonomisk kæmpe potentiale.

Hvis blot 100 af disse unge årligt kan blive indskrevet i et lærlingeforløb på den forberedende grunduddannelse (FGU) de næste ti år, vil det give en samfundsgevinst på mellem 1,1 milliarder og 3,3 milliarder kroner, viser Ceveas analyse.

LÆS OGSÅ: Knap 50.000 unge er på kanten af samfundet

FGU-uddannelsen blev oprettet tilbage i 2019 og henvender sig netop til unge under 25 år, som hverken har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse.

Modsat en almindelig erhvervsuddannelse er der på FGU ikke et krav om et karaktergennemsnit på 02 i dansk og matematik fra folkeskolen, og samtidig er uddannelsen mere praksisorienteret.

FGU skal prioriteres

Ifølge Asbjørn Sonne Nørgaard, der er direktør i Cevea, ligger den potentielle offentlige besparelse ved at løfte unge fra restgruppen over på lærlingeforløbet på FGU formentlig et sted midt imellem de to yderpunkter på 1,1 milliarder og 3,3 milliarder.

Han vurderer samtidig, at det er realistisk at flytte flere end 100 unge om året.

Men siden starten i 2019 har FGU-skolerne haft det svært, fordi rammevilkårene ikke har været tilstrækkelige.

Der har både været problemer med økonomi, manglende lærerkompetencer og utilstrækkelige bygninger.

Derfor er det ifølge Asbjørn Sonne Nørgaard også fuldstændig afgørende, at man politisk prioriterer FGU-skolerne.

“Hvis vi taler om de her knap 50.000 unge, som ikke er i job og ikke er under uddannelse eller har gennemført en ungdomsuddannelse, så synes jeg, at man generelt har haft for lidt fokus på den gruppe. Der kan FGU være med til at løfte den her gruppe og uddanne dem til faglærte,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

En del af regeringsforhandlinger

I sidste uge kom Dansk Arbejdsgiverforening (DA) med et udspil omkring unge og uddannelse, hvor en af pointerne også var at styrke FGU-uddannelsen.

“FGU skal i langt højere grad være uddannelsesalternativet for unge på offentlig forsørgelse”, lyder det blandt andet i udspillet.

Uddannelses- og integrationschef hos DA, Jannik Bay, understreger behovet for at tilføre penge til FGU-området.

“Vi mener, at FGU skal styrkes med mere økonomi. Dels for at give bedre driftsmæssige rammer, dels for at styrke lærerkompetencerne, og dels for at opgradere de fysiske rammer herunder bygningerne,” siger han.

Regeringen har foreslået at afsætte 170 millioner kroner på Finansloven til FGU-området i 2023. Men det er ifølge Jannik Bay ikke nok.

“De foreløbige ressourcer er ikke tilstrækkelige. Så der er behov for at sætte sig ved forhandlingsbordet en gang til og se på, hvor mange ressourcer der er behov for, for at institutionerne kan være velfungerende og sikre et ordentligt grundlag fremadrettet,” siger Jannik Bay.

Asbjørn Sonne Nørgaard er enig og mener, at restgruppen bør være et centralt emne under de nuværende regeringsforhandlinger.

“Det skal virkelig på dagsordenen. Det vil være en gevinst for den enkelte unge, for virksomhederne og for statskassen, hvis vi får flere med,” lyder det fra Cevea-direktøren.

Noget kunne tyde på, at de to herrer får deres ønske opfyldt.

I hvert fald blev de unge uden uddannelse og job nævnt, da den kongelige undersøger Mette Frederiksen på Facebook tirsdag gav en opdatering på de igangværende regeringsforhandlinger på Marienborg.

Således lød det, at hvis der skal gives "mere håb til de 45.000 unge, der hverken er i gang med uddannelse eller arbejde, så skal vi sikre højere beskæftigelse."

En politisk aftale fra 2017 indgået af et bredt flertal i Folketinget indeholdt blandt andet en målsætning om, at antallet af unge i restgruppen skal halveres frem mod 2030.

DA mener også, at en kommende regering har en opgave foran sig i forhold til at skabe bedre muligheder for disse unge.

“Vi synes, at samfundet svigter den store restgruppe af unge uden job og uddannelse. Der er behov for, at en ny regering prioriterer tiltag for at få den her gruppe i job og i uddannelse fremadrettet. Man kan ikke være bekendt fortsat år efter år at have en gruppe, der ikke kommer i job eller i uddannelse,” siger Jannik Bay.

Du kan læse mere om analysen fra Cevea og beregningerne bag i A4 Uddannelse.

GDPR