A4 Aktuelt
Køb abonnement

Minister om gensidig forsørgerpligt: "Et væsentligt antal pensionister har en fordel"

27. februar 2020 kl. 17.43
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er klar til at hjælpe borgere med at udforme borgerforslag i fremtiden. (Arkivfoto) | Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Alternativets Torsten Gejl havde torsdag kaldt to ministre i samråd for at få besvaret en række spørgsmål om et borgerforslag, som går ud på at afskaffe den gensidige forsørgerpligt.

Både beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og finansminister Nicolai Wammen var torsdag kaldt i samråd af Alternativets socialordfører, Torsten Gejl, som forlangte svar på, hvorfor regeringen afviser at støtte et borgerforslag om at afskaffe den gensidige forsørgerpligt.

LÆS OGSÅ: Mette F. afkrævet svar om gensidig forsørgerpligt - 'Man skal forsørge sig selv'

I november sidste år havde et borgerforslag om afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt på rekordtid fået opbakning fra mere end 50.000 personer. Dermed var Folketinget forpligtet til at behandle forslaget i Folketingssalen.

Men den socialdemokratiske regeringen vendte hurtigt tommelfingeren nedad til forslaget med henvisning til, at det ville koste 12,3 milliarder at afskaffe den gensidige forsøgerpligt. Men siden har et svar fra finansminister Nicolai Wammen vist, at regningen blot vil lyde på 460 millioner kroner, hvis den kun afskaffes for folke- og førtidspensionister. 

De fortjener selvfølgelig også, at der bliver redegjort for de her ting, og at diskussionen kommer videre.
Peter Hummelgaard Thomsen, beskæftigelsesminister

- Hvad er der sket, som får tusinder af mennesker til at tænke, at deres forslag er blevet misforstået, og at det er blevet hældt ned af brættet på et forkert grundlag?, spurgte Torsten Gejl retorisk på samrådet og fortsatte:

- Hvordan kan vi undgå, at det sker en anden gang med lovforslag generelt, men i sandhed også med borgerforslag?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard slog ved samrådet fast, at det ikke mindst er en vigtig diskussion, fordi den omhandler de grundlæggende principper i ydelsessystemet.  

- Men det er selvfølgelig mest af alt også vigtigt, fordi de mange borgere, som har skrevet under på det og hver dag diskuterer det ivrigt på sociale medier og andre steder - som jeg også selv kan skrive under på. De fortjener selvfølgelig også, at der bliver redegjort for de her ting, og at diskussionen kommer videre, lød det fra ministeren.

Torsten Gejl forlangte svar på, hvorfor ministeren efter hans opfattelse har tolket borgerforslaget således, at det handler om at hæve ydelsen for samlevende til samme niveau som enlige, folke- og førtidspensionister. Socialordføreren mente nemlig, at forslaget først og fremmest handler om modregning i ydelserne grundet partnerens indtægt.

LÆS OGSÅ: Alternativet-profil kræver svar fra ministre - "En skandale"

Men beskæftigelsesministeren satte en tyk streg under, at han ikke har anlagt en bestemt tolkning af hverken borgerforslaget eller beslutningsforslaget. Tværtimod gav han udtryk for, at både han og finansministeren har svaret på de forskellige dele af beslutningsforslaget, som de var blevet spurgt til af udvalget. 

- Når jeg lagde vægt på, at forslaget har til formål at ensrette ydelserne i pensions- og kontanthjælpssystemet, hænger det blandt andet sammen med titlen og indledningen på beslutningsforslaget. For eksempel fremgår det, at beslutningsforslaget sigtet mod, og jeg citerer, total afskaffelse den gensidige forsørgerpligt for førtidspensionister, folkepensionister og andre, det berører, citat slut, sagde Peter Hummelgaard.

Det er simpelthen, fordi de forsøger at finde rundt i noget, der er så kompliceret, at vi politikere også bliver forvirrede over det. Det betyder også, at hvis borgerforslaget nu skulle blive vedtaget, så vil der være tusinde fortolkninger af, hvad det skulle betyde.
Peter Hummelgaard Thomsen, beskæftigelsesminister

Han lagde også vægt på, at det af beslutningsforslaget fremgår, at der er omkring 730.000 folke- og førtidspensionister, som lever under de "uretfærdige vilkår". Men ifølge ministeren dækker tallet over det samlede antal pensionister, som er gift eller samlevende i pensionssystemet. 

- Men i virkeligheden er det langt færre, som oplever, at deres pension nedsættes på grund af ægtefællens eller samleverens indkomst. Og et væsentligt antal pensionister har endda en fordel af den fælles indtægtsregulering, fordi de kan udnytte partnerens uudnyttede indkomstfradrag, sagde beskæftigelsesministeren. 

Peter Hummelgaard åbnede dog også døren for at drøfte, hvordan man i fremtiden kan hjælpe borgere med at tydeliggøre deres forslag. Og den udmelding vækker glæde hos Torsten Gejl, som i kølvandet på samrådet overfor A4 Arbejdsliv erkendte, at borgerne har brug for hjælp til at gøre deres forslag mere skarpe.  

- Det er simpelthen, fordi de forsøger at finde rundt i noget, der er så kompliceret, at vi politikere også bliver forvirrede over det. Det betyder også, at hvis borgerforslaget nu skulle blive vedtaget, så vil der være tusinde fortolkninger af, hvad det skulle betyde. Vi er så uenige om, hvad det egentlig handler om, at det vil være umuligt at implementere. 

LÆS OGSÅ: Særlig lov rammer førtidspensionister - Nu gør borgere oprør

Gensidig forsørgelsespligt

Gensidig forsørgelsespligt betyder, at hvis du er på visse offentlige forsørgelsesydelser, som eksempelvis kontanthjælp, førtidspension eller folkepension, så bliver din ydelse sat ned, hvis din ægtefælle har en indkomst på mere end 236.728 kroner, og I begge derudover har en indkomst på mere end 125.000 kroner.

Eksempelvis:

Du er førtidspensionist og har en privat pension på 110.000 kr. Din ægtefælle er ikke pensionist, men arbejder og tjener 334.780 kroner om året.

Sådan beregnes din førtidspension:

Der ses bort fra de første 236.728 kroner af din ægtefælles indtægt. 334.780 kroner – 236.728 kroner = 98.052 kroner. Jeres samlede indkomst til beregning af førtidspension udgør herefter 98.052 kroner + din private pension 110.000 kroner = 208.052 kroner.  Der fradrages herefter 125.000 kroner.

208.052 kroner – 125.000 kroner = 83.052 kroner , nedrundet 83.000 kroner.

For hver 100 kroner af de 83.000 kroner bliver din førtidspension sat 30 kroner ned. Det svarer til 30 procent eller 24.915 kroner. Din førtidspension bliver derfor 192.528 kroner – 24.915 kroner = 167.613 kroner om året eller 13.968 kroner (afrundet) om måneden - ATP-bidrag 94 kroner = 13.874 kroner om måneden før skat.

 

Kilde: Lov om aktiv socialpolitik, Lov om social pension (pensionsloven), borger.dk

GDPR