Moderaternes kandidat slukkede for A4's optager, da han blev spurgt til dagpengesatsen
Det er ikke, fordi Moderaterne ikke har politik på hylderne.
Det slår Lean Milo, der er folketingskandidat for partiet, fast, da A4 Beskæftigelse møder ham torsdag aften til en paneldebat om beskæftigelsesindsatser og jobcentre i Valby.
Alligevel er han øjensynligt ikke meget for at svare på, hvad Moderaternes beskæftigelsespolitik konkret er. Han vælger resolut at slukke for optageren på A4 Beskæftigelses udsendtes mobiltelefon, da han bliver spurgt til partiets holdning til forhøjelse af dagpenge i de første tre måneders ledighed.
"Når vi er nede i den slags detaljer, vil jeg gerne lige tilbage og undersøge, hvad vi mener," begrunder Lean Milo, efter at han igen har påpeget, at partiet har politik på alle hylder.
Læs uddybende artikel på A4 Beskæftigelse.