Muslimske lærerstuderende nægtede at give hånd og fik afbrudt praktik: Nu får de 25.000 kroner

20190408-172859-6-1920x1429we
Der var tale om "indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro", da to kvinder fik afbrudt et praktikophold på den samme folkeskole. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nævn har afgjort, at der i en sag var tale om indirekte forskelsbehandling på grund af religion.

To kvindelige muslimske lærerstuderende nægtede at give hånd til mænd. Nu skal de hver især have 25.000 kroner i godtgørelse, skriver Jyllands-Posten.

Det er afgørelsen i to enslydende sager, som Ligebehandlingsnævnet har taget stilling til.

Nævnet har afgjort, at der var tale om "indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro", da kvinderne fik afbrudt et praktikophold på den samme folkeskole.

Det fremgår ikke, hvilken kommune der skal betale godtgørelsen.

Det var ifølge mediet under et velkomstmøde i februar i 2019, at de to kvinder nægtede at give en praktikvejleder hånd, fordi han var en mand.

I stedet valgte de at hilse på vedkommende ved at placere en hånd på brystet og bøje hovedet.

Men den beslutning faldt ikke i god jord hos skolen, der indkaldte de to kvinder til et møde.

Ligebehandlingsnævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at skolen efterfølgende krævede, at kvinderne i fremtiden skulle give hånd til alle personer - og det skulle være uanset køn.

Det valgte de to kvinder dog at afvise, og derfor ophørte praktikken.

Nikolaj Nielsen, der er ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, hæfter sig blandt andet ved, at nævnet også har lagt vægt på, at kvinderne gerne ville have fysisk kontakt med eleverne.

- Det var uanset køn, så det var ikke noget, der ville få betydning for omgangen med eleverne, siger han til Jyllands-Posten.

Han vurderer dog også, at afgørelsen ikke har den rækkevidde, at det til enhver tid vil være i strid med loven at stille krav om, at man skal give hånd uanset køn.

Tilbage i 2018 var håndtrykket en varm kartoffel i dansk politik.

I december det år valgte et politisk flertal nemlig at vedtage en omstridt lov, hvor der for at få dansk statsborgerskab er krav om at deltage i en grundlovsceremoni med håndtryk.

/ritzau/

GDPR