Reformkommissionens topekspert: Erhvervsuddannelserne skal udelukkende være voksenuddannelser

20220406-144128-L-1920x1280we
Forperson for Aarhus Kommunes HPX-advisory board Nina Smith giver bud på to konkrete praksisrettede ungdomsuddannelser. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Gymnasiet er i dag reelt den eneste ungdomsuddannelse for unge, lyder det fra Reformkommissionens formand økonomiprofessor Nina Smith.

Gymnasiet er i dag reelt den eneste ungdomsuddannelse for unge, og det problem fortsætter, hvis erhvervsuddannelserne fejlagtigt fortsat bliver kaldt ungdomsuddannelser.

Sådan lyder det fra formand for Reformkommissionen Nina Smith, der i et advisory board i Aarhus Kommune har arbejdet videre med kommissionens anbefalinger om en ny ungdomsuddannelse.

“Det er en pseudoting at kalde erhvervsuddannelser for ungdomsuddannelser. Det er de ikke. Det er simpelthen skævt, hvis vi ikke får lavet et uddannelsessystem, hvor vi parallelt med gymnasiet - også tilbyder en ungdomsuddannelse for dem, der er mere praksisorienterede,” siger Nina Smith til A4 Uddannelse.

LÆS HELE HISTORIEN PÅ A4 UDDANNELSE: Nina Smiths bud på to nye uddannelser: Erhvervsuddannelserne skal udelukkende være voksenuddannelser

Økonomiprofessoren foreslår helt at fjerne første grundforløb fra erhvervsuddannelserne og i stedet lade den del foregå på den nye ungdomsuddannelse HPX, der også skal samle 10. klasse.

Idéen med HPX er at være en alternativ for de unge, der passer bedre til en mere praksisorienteret ungdomsuddannelse end gymnasiet. Ifølge Nina Smith er der nemlig et behov for en ny ungdomsuddannelse, der retter sig mod erhvervsuddannelser og professionsuddannelser - også for elever uden et højt karaktergennemsnit fra grundskolen.

Erhvervsuddannelsernes andet grundforløb (GF2) skal udelukkende være voksenuddannelser, mener økonomiprofessoren, men slår fast, at det stadig skal være muligt for elever at starte på en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen. Det skal bare være direkte på andet grundforløb. 

GDPR