Nye tal: Ansatte på nul-timers-kontrakter har elendige vilkår

20180326-133000-7-1920x1281we
En ansættelse med en nul-timers-kontrakt betyder, at man ikke er garanteret et bestemt antal arbejdstimer, som man får løn for. (Arkivfoto) Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ansatte på nul-timers-kontrakter har ikke samme rettigheder på arbejdsmarkedet som almindelige lønmodtagere. Og det er et stort problem, mener direktør i Cevea.

En tur i sygesengen eller en familieforøgelse kan blive en dyr fornøjelse, hvis man er ansat på en såkaldt nul-timers-kontrakt.

Hele 45 procent af den type ansatte har hverken ret til løn eller sygedagpenge, hvis de bliver syge. Og de har derfor ingen indkomst, hvis de brækker benet eller får influenza. Det samme gælder for nærmest ingen af de almindelige lønmodtagere, viser en spørgeskemaundersøgelse fra tænketanken Cevea.

LÆS OGSÅ: Ansatte på nul-timers-kontrakter hårdt ramt af coronakrisen

En ansættelse med en nul-timers-kontrakt betyder, at man ikke er garanteret et bestemt antal arbejdstimer, som man får løn for.

Og selvom det måske kan virke åbenlyst, at den type ansatte er dårligere stillet end lønmodtagere med garantier i en kontrakt, er det alligevel væsentligt med en undersøgelse af deres rettigheder, mener direktør i Cevea, Asbjørn Sonne Nørgaard, der er en af forfatterne bag undersøgelsen.

- Det er måske ikke så overraskende, at det er sådan her, men vi får med analysen dokumenteret, at det her med nul-timers-kontrakter faktisk er en stor udfordring for det danske arbejdsmarked. Der er rigtig store andele, der ikke nyder de samme rettigheder på arbejdsmarkedet, som andre gør, siger han.

Ingen løn under barsel

Cevea-direktøren hæfter sig blandt andet ved, at der op til vedtagelsen af den nye barselsmodel, hvor 11 uger blev øremærket til faren, var store diskusioner om selvstændiges muligheder og udfordringer i forhold til at gå på barsel.

Der er rigtig store andele, der ikke nyder de samme rettigheder på arbejdsmarkedet, som andre gør
Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør, Cevea

Men også for ansatte på nul-timers-kontrakter kan der være et problem, hvis familien forøges med en lille ny. 35 procent oplyser i undersøgelsen, at de hverken har ret til løn eller barselsdagpenge, hvis de går på barsels- eller forældreorlov. Det samme gælder kun to procent af de almindelige lønmodtagere.

- Der er altså også nogle andre grupper, det her med barslen ikke er løst for. Det er den her gruppe, man ikke skal glemme, når vi på en god dag fejrer den danske model. Den hylder jeg også i stor stil, men den er altså ikke udbredt til alle på arbejdsmarkedet, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Kender måske ikke egne rettigheder

Analysen er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse fra Megafon. Og det er derfor de ansatte selv, der har svaret på, hvilke rettigheder de har eller ikke har.

Der kan derfor være nogle, der har svaret, at de ikke har ret til eksempelvis sygedagpenge under sygdom, selvom de måske rent faktisk har den ret, som man optjener, når man har arbejdet et vist antal timer inden for en periode op til den første sygedag.

LÆS OGSÅ: Arbejdslivsforsker: Coronakrise afslører revnerne i den danske model

Men derfor er det stadig relevant, når 45 procent svarer, at de ikke har ret til sygedagpenge, mener Asbjørn Sonne Nørgaard.

- Hvis du er ansat på en nul-timers-kontrakt, og du ikke kender dine rettigheder, så handler du derefter. Så går du altså heller ikke hen til kommunen og beder om sygedagpenge, som du ikke tror, at du har ret til, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Han understreger dog, at de fleste vil vide, om de har ret til løn under sygdom, så snart de har prøvet at være syge en enkelt gang og kan se på bankkontoen, om det har haft konsekvenser for lønnen.

Ceveas metode

Næsten 300.000 danske lønmodtagere er ansat på nul-timers-kontrakter, har Cevea konkluderet i en tidligere analyse. I den forbindelse fik tænketanken kritik for sin metode til at opgøre omfanget. 

Kritikken gik blandt andet på, at undersøgelsen var præget af stor usikkerhed, af afgrænsningen af nul-timers-kontrakter og valget af vægte, man havde brugt. Cevea har svaret på alle kritikpunkterne i et svar på sin hjemmeside, og Asbjørn Sonne Nørgaard understreger over for A4, at tænketankens metodiske valg er velbegrundede og konklusionerne robuste. Han mener derfor, at kritikken skyder ved siden af.

Fraregner man studerende og andre, som ikke er primært beskæftiget på en nul-timers-kontrakt, vurderer Cevea omfanget af ansatte på nul-timers-kontrakter på det danske arbejdsmarked til at være omtrent 150.000.

Analysen af rettighederne for de ansatte på nul-timers-kontrakter er lavet med udgangspunkt i den samme spørgeskemaundersøgelse fra Megafon, som den Cevea tidligere har fået kritik for. Denne analyse omfatter kun personer, der havde arbejde som deres primære beskæftigelse. Hverken kategorien 0-timers-ansatte eller almindelige lønmodtagere omfatter ledige, studerende, hjemmegående, sygemeldte, pensionister eller personer på barsels- eller forældreorlov, også selvom de måtte have haft en eller anden form for betalt arbejde i den seneste måned.

GDPR