Tidligere politisk rådgiver i S: Fagbevægelsens bededags-angreb forstærker vælgerflugt

20230117-154645-L-1920x1280we
Ny meningsmåling viser, at SVM-regeringen i dag står til at miste 15 mandater. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fagbevægelsens mobilisering mod afskaffelsen af store bededag koster regeringen vælgere, vurderer tidligere politisk rådgiver i Socialdemokratiet. I dugfrisk meningsmåling er regeringens største parti ikke blevet målt lavere, siden Helle Thorning-Schmidt (S) var formand.

SVM-regeringen er kommet i strid modvind siden dens begyndelse i december.

Det viser en ny meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter, der blev offentliggjort mandag.

Fra at have et de facto flertal på 89 mandater, står de tre regeringspartier i dag blot til 74 mandater og er dermed langt fra det nuværende flertal.

Artiklen fortsætter under grafikken.

"Efter valget var der jo egentlig bred opbakning blandt vælgerne til en bred regering. Det har vist sig med de tal, vi har set nu, meget hurtigt at falde til jorden. Så man må sige, at danskerne på relativt kort tid er gået fra, at bakke en bred regering op, da det stadig var en teoretisk tanke, og man ikke konkret vidste, hvad det indebar, til i dag i stor stil at have ændret holdning. Og jeg synes, det er meget markant."

Ordene kommer fra Sune Steffen Hansen, der er partner i public affairs bureauet Rud Pedersen og tidligere har været politisk rådgiver for Socialdemokratiet samt arbejdet for Dansk Metal. Derudover er han vært på podcasten 'Pollster' om dansk politik og vælgeranalyser.

Han er overbevist om, at diskussionen om regeringens bededags-planer er en af de største årsager til den store tilbagegang for de tre regeringspartier.

"Det er jo relativt beskedent, hvilke politiske forslag, der har været diskuteret ud over afskaffelsen af store bededag," siger Sune Steffen Hansen.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Fagbevægelsen har bidraget til at fokusere det politiske fokus ved at tordne mod regeringens planer om at afskaffe store bededag.

"Fagbevægelsen repræsenterer jo nogle vælgergrupper, som har ligget tæt på Socialdemokratiet, og som har spillet en afgørende rolle de sidste 20 år i dansk politik ved at kunne bevæge magten fra den ene blok til den anden blok. Det er vælgerbevægelser, som har gået fra Socialdemokratiet til Venstre og Dansk Folkeparti, og som fra valget i 2019 er gået tilbage til Socialdemokratiet fra blå blok," siger Sune Steffen Hansen.

LÆS OGSÅ: FH-formand Lizette Risgaard: "Tilliden til regeringen er på et lavpunkt"

Den store modstand fra fagbevægelsen mod bededags-forslaget kan også have skabt vælgervandringer, mener Sune Steffen Hansen.

I den nye måling står Socialdemokratiet til at få 22,8 procent af stemmerne, hvilket er 4,7 procentpoint lavere end ved folketingsvalget 1. november sidste år.

Det er samtidig den laveste måling til Socialdemokratiet i en Voxmeter-måling siden januar 2015, hvor Helle Thorning-Schmidt var statsminister i S-R-regeringen.

Knap 450.000 personer havde mandag skrevet under på fagbevægelsens underskriftindsamling for at få regeringen til at droppe planerne om at afskaffe helligdagen.

Artiklen fortsætter under grafikken.

I 2012 flirtede den daværende S-R-SF-regering også med planer om at afskaffe store bededag for generelt at kunne finansiere et stadigt dyrere velfærdssamfund. Planerne blev dog dengang droppet.

"Det var bestemt ikke et populært forslag på noget tidspunkt dengang, men man kunne se, at modstanden tog til, desto mere der blev snakket og diskuteret om det. Og det er klart, at når fagbevægelsen i den seneste måned for alvor kaster fokus på det, så begynder det også langsomt at synke mere og mere ned i befolkningen. Det sætter sig i målingerne på et tidspunkt," lyder det fra Sune Steffen Hansen.

SF og LA i fremgang

I målingerne er det særligt SF og Liberal Alliance, der går frem siden folketingsvalget 1. november.

Alligevel er det ifølge Sune Steffen Hansen for tidligt at fastslå, præcist hvor vælgerne der stemte S, V eller M vil gå hen, da målingerne typisk tager 'tvivlere' fra.

"Der er store tvivlergrupper derude stadigvæk. Det vi kan se, det er, at de folk, som har det hårdeste arbejde i Danmark, og det er typisk ufaglærte og faglærte grupper i samfundet, de reagerer meget skarpt i disse år på arbejdsmarkedspolitik, og i særdeleshed, når det drejer sig om, at arbejde mere eller længere," siger Sune Steffen Hansen.

"Vi også set i forbindelse med pensionsspørgsmål, hvor bevægelige de her grupper er. Ved valget i 2019, valgte store dele af denne gruppe Socialdemokratiet til for første gang i rigtig mange år på grund af Arne-pensionen. Så vi ved, at det er et sprængfarligt emne at diskutere arbejdslængde i forhold til de her sociodemografiske grupper," siger han.

Ifølge Sune Steffen Hansen er det en vælgergruppe, hvor mange typisk har bevæget sig mellem partier som Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og førhen også Venstre.

"De kunne selvfølgelig godt ende i SF nogle af dem, men jeg ville nok nærmere forvente, at det ville være mere nærliggende for mange i den her gruppe at ende et sted på højrefløjen," vurderer Sune Steffen Hansen.

I stedet ser han en tendens til, at offentligt ansatte søger mod SF, mens privatansatte bevæger sig over mod blå blok.

"Den spaltning kunne man godt formode kunne fortsætte," siger Sune Steffen Hansen

At processen omkring store bededag har været så hurtig, giver også udslag i målingerne, vurderer han.

"Ja, det vil jeg tro. Altså, det kunne have en stor effekt på rigtig mange grupper. Vi ved fra undersøgelser, at det betyder noget for vælgerne, at politikerne får forklaret, hvorfor bestemte tiltag er nødvendige. Og der kan godt sidde nogen tilbage og muligvis føle, at der ikke er en naturlig kobling mellem øgede forsvarsudgifter og store bededag," siger Sune Steffen Hansen.

"Kommunikativt udstår der nok en opgave med at få forklaret, hvorfor det er nødvendigt at opgive store bededag, for det tyder på, at der er en uforståelighed i befolkningen om, hvorfor regeringen finder det nødvendigt at lave denne manøvre."

GDPR