Udsigten til en bred regering over midten splitter de store fagforbund

20221102-170750-L-1920x1280we
Mette Frederiksen holdt efter valgsejren fast i, at hun vil forsøge at danne en bred regering, selvom der er et rødt flertal. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
De færreste vil gå ind i bogstavlegen om en kommende regering, men mellem linjerne viser forskellige ønsker sig mellem de offentlige og private fagforbund.

En vild valgkamp er overstået. Flertallet bag den nuværende regering er reelt intakt, men Mette Frederiksen (S) har alligevel indledt jagten på en bred regering henover midten.

Og det er der delte meninger om blandt fagbevægelsens top.

Kun få forbund leverer klar tale, mens størstedelen tøver. Men mellem linjerne tegner der sig et billede af en mindre splittelse mellem de offentlige og private forbund.

En af dem med et klart ønske er BUPL's formand Elisa Rimpler. Hun betegner en rød regering som ideel for, at hendes medlemmer tilgodeses bedst muligt.

"Der er skabt store og gode resultater for et udsultet børneområde i den seneste regeringsperiode. Og det ser vi gerne, at de får mulighed for at videreudvikle på," siger Elisa Rimpler.

Hun peger især på indførelsen af minimumsnormeringer og ambitionerne om at løse den offentlige rekrutteringskrise - begge emner som Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet har markeret sig på, siger Elisa Rimpler, der tvivler på, hvor stor en prioritet børneområdet vil blive i en bredere konstellation med eksempelvis Moderaterne.

Dansk Metals formand Claus Jensen er også rimelig klar i spyttet, men med omvendt fortegn. Han mener, at det "vil være stærkere for Danmark" med en bred regering og fremhæver, at det vil skabe et sikkert fundament til fremtiden med fire års bredt funderede reformer.

"Der er næsten ikke noget værre end blokpolitik, hvis det betyder, at der er store fundamentale forandringer i vores samfund, hver gang den ene blok udskiftes med den anden," siger Claus Jensen. 

Usikkerhed om samarbejdet

Men valgkampen har dog alligevel lagt en dæmper på Metal-formandens optimisme. Han frygter, at det i en bred regering vil gå mere op i at stikke til hinanden end at bevæge sig fremad.

Hvis man indgår i regeringssamarbejde ligger der vel også et ønske om netop at samarbejde for at få politikken igennem?

"Det kan du sige. Men jeg kan godt huske, da Margrethe Vestager var med i Thorning-regeringen. Der gik det mest ud på at prøve at finde nogle ting, der kunne genere Helle Thorning maksimalt. Der kom nogle helt latterligt hårde principielle krav fra de Radikale. Og sådan et scenarie er jeg rigtig bange for vil gentage sig," siger Claus Jensen.

HK-formand Anja C. Jensen kalder det både "sejt" og "rigtigt", at Mette Frederiksen i første omgang afsøger muligheden over midten i en tid, "hvor mange danskere har det svært".

Hun forudser dog ligesom Claus Jensen, at samarbejdet mellem Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre bliver "bøvlet" - særligt med henblik på arnepensionen og en række forskelle i værdipolitikken. 

Hvorfor mener du så ikke, at en regering baseret på det røde flertal er bedst for dine medlemmer, når det er den, der har indført retten til tidlig pension? 

"Hvis man kun tænker arnepension, er det klart. Men vi har jo flere ting på vores ønskeliste. For eksempel tiltag til en sikker og tryg økonomi og et bredt forlig om uddannelsessektoren. Og hvis Mette Frederiksen kan få flest muligt til at dedikere sig til det, er jeg sådan set tryg ved det," siger HK-formand Anja C. Jensen. 

Under valgkampen fik den brede midterregering desuden også opbakning fra Fødevareforbundet NNF's formand Ole Wehlast:

"Socialdemokraterne har et godt og stærkt fokus på at sikre gode danske lønmodtagere et godt arbejdsliv, og Venstre har fødderne godt plantet hos landmændene i den fede, danske muld," skrev Ole Wehlast i et debatindlæg. 

LÆS OGSÅ: Fødevareformand ønsker bred SMV-regering: "Jeg er ikke blind for udfordringerne"

Handler om politikken

I afdelingen for de lidt mere tøvende forbund har vi Dansk Sygeplejeråd og FOA, som begge afviser at gå ind i bogstavlegen.

Mona Striib siger dog, at hun godt kan se fordelen i, at velfærdssamfundet "ikke kommer til at hoppe fra tue til tue hvert fjerde år".

Så er jeg nødt til at spørge om lønløft …

"Ja, det er et must for os uanset regeringskonstellation," lyder den klare melding fra Mona Striib.

Men partier som Enhedslisten og SF har lagt penge til at løfte lønnen for jeres medlemmer, hvilket ikke er set hos Venstre og Moderaterne - peger det ikke i retning af, at en rød regering vil være mere garant for at levere på det?

"Jeg har svært ved at forestille mig, at Socialdemokraterne kunne lave et regeringsgrundlag, hvor lønløftet ikke indgår. Faktisk er det helt utænkeligt. Og set på økonomien er det faktisk et ganske godt forslag, Socialdemokratiet er kommet med," siger Mona Striib.

Også hos Dansk Sygeplejeråd siger formand Grete Christensen, at fokus er på den førte politik og ikke, hvem der udfører den. 

Grete Christensen fremhæver, at sygeplejerskerne har to ønsker til en ny regering: Rekrutteringsudfordringen i den offentlige sektor skal håndteres, og så skal en kommende regering vise, at den “ikke længere ønsker et samfund, hvor vi aflønner kvindedominerede fag lavere end de øvrige”.

Og her er “det helt tydeligt”, at de røde partier har talt mest om de to ønsker under valgkampen, men Grete Christensen ønsker ikke at lukke nogle døre. 

“Fordi vi ved jo ikke, hvad man kan få andre partier til at være med på, når de sidder i regeringsdannelsen. Jeg vil bare sige, at vi har de her ønsker, og så er det jo en opgave for Mette Frederiksen at finde den konstellation, der bedst kan samles om dem,” siger Grete Christensen.

3F-formand Henning Overgaard har ikke ønsket at kommentere, hvad forbundet ser af udfordringer og muligheder i en kommende regeringskonstellation. Det har Dansk Erhverv heller ikke.