Ny undersøgelse: Lønforskel mellem akademiske kvinder og mænd er steget

Siden 2019 er lønforskellen mellem kvindelige og mandlige akademikere på det private arbejdsmarked steget med ét procentpoint.

Kvindelige akademikere tjener nu knap 17 procent mindre end deres mandlige kolleger, viser en ny undersøgelse, som den akademiske fagforening DM (tidligere Dansk Magisterforening) har lavet på baggrund af en rundspørge blandt foreningens medlemmer.

Det skriver Dagbladet Information.

Den stigende lønforskel bekymrer Camilla Gregersen, der er formand for DM.

- Det er problematisk, at kvinder fortsat tjener mindre end mænd, og endnu mere problematisk, at der er sket en stigning hen over de seneste par år, siger hun til Information.

Mens den gennemsnitlige månedsløn for mandlige akademikere ligger på 56.911 kroner om måneden, er den for kvinderne 47.283 kroner, hvilket svarer til en lønforskel på 9.627 kroner.

Cirka to tredjedele af lønforskellen mellem DM’s kvindelige og mandlige medlemmer kan forklares af andre faktorer end køn, viser undersøgelsen.

Eksempelvis er DM’s kvindelige medlemmer generelt overrepræsenteret i brancher og uddannelser med lavere lønniveauer, eksempelvis i kultur- og fritidsbranchen og blandt humanister. Samtidig er kvinder underrepræsenteret i brancher med højere lønniveauer, som for eksempel i it- og telebranchen.

DM har derfor renset undersøgelsen for disse faktorer, og herefter kan en tredjedel af lønforskellen ikke forklares, men "skyldes en kombination af andre variable eller eventuel kønsbaseret diskrimination", som det beskrives i undersøgelsen.

Ifølge Anette Borchorst, der er professor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, er det vigtigt, at man holder øje med, om lønforskellen vil blive ved med at stige.

- Det er interessant, at der på to år er sket en stigning i den uforklarede lønforskel, siger hun til Information.

- Hvis man skal prøve at komme med en forklaring, kan det være corona, der selvfølgelig har spillet en rolle. Nogle peger på, at pandemien har påvirket kvinder mere end mænd, måske fordi kvinder har taget det største slæb med hjemmepasning, siger Anette Borchorst.

Trine Pernille Larsen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, fremhæver også pandemien.

- Undersøgelsen er interessant, men det er svært at sige, om der er tale om en tendens, og det er vigtigt at have coronakrisen in mente. Kulturbranchen – hvor forholdsmæssigt flere kvinder er ansat, som undersøgelsen viser – har været hårdt ramt. Derfor kan lønforhandlingerne i de brancher nok have stået på standby, siger Trine Pernille Larsen til Information.