Arne-pension er langt mindre populær end forventet - imens søger rekordmange om seniorpension

20190914-153622-L-1920x1356we
Statsminister Mette Frederiksen (S) og den rigtige Arne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Efter et år med Arne-pensionen er der langt færre på ordningen end forventet. I uvisheden om den såkaldte 'Arne-plus' strømmer lønmodtagere i stedet mod seniorpensionen. Onsdag skal beskæftigelsesministeren stå skoleret i et åbent samråd.

7.200.

Så mange såkaldt helårspersoner udnyttede sidste år retten til Arne-pensionen.

Det viser nye tal ét år efter, at den første udbetaling af pensionsordningen trådte i kraft. Det skriver Børsen.

Det er kun cirka en tredjedel af, hvad regeringen forventede, da man i sin tid vedtog ordningen. Den daværende Socialdemokratiske regering forventede 24.000 helårspersoner på ordningen, der er rettighedsbaseret og giver en månedlig indtægt på godt 14.000 kroner.

Dermed står Socialdemokratiets kronjuvel fra seneste regeringsperiode stadig i skyggen af den langt mere populære seniorpension, som blev skabt som det borgerlige modstykke. Den er der i skrivende stund godt og vel 22.000 modtagere af, som kan give op til 19.000 kroner om måneden.

Siden har regeringen fremlagt sine ambitioner om en ny såkaldt 'Arne-plus'-ordning, hvor de to ordninger i teorien bliver lagt sammen med to indgange: En rettighedsbaseret, som med Arne-pensionen, der bygger på antal år på arbejdsmarkedet. Og en visiteret, ligesom seniorpensionen, hvor man skal have en lægelig vurdering for, at arbejdsevnen er nedsat til maksimalt 15 timer om ugen.

Ydelsen for 'Arne-plus' bliver på cirka 15.000 kroner om måneden.

Derfor har regeringen - og i særlig grad Socialemokratiet - fået kritik for at forringe vilkårene for nedslidte lønmodtagere. Ikke nok med at ydelsen sænkes, så skærpes adgangen til den ny ordning også, så du kun kan modtage den, hvis du er tre år fra pensionsalderen modsat seniorpensionen, hvor du kan trække dig tilbage allerede seks år tidligere.

Der har dog været småt med information om, hvornår regeringen vil udvikle den nye ordning.

Midt i uvisheden har rekordmange ansøgere til gengæld ansøgt om seniorpensionen i december 2022 og januar 2023. Antallet af ansgøere var henholdsvis 46 og 40 procent højere i de to måneder sammenlignet med gennemsnittet i de foregående 11 måneder ordningen har eksisteret.

Og det er netop uvisheden, der har fået flere til at ansøge, vurderer Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab på Roskilde Universitet. 

”Det er den samme mekanisme, der gør sig gældende i forhold til prisstigninger. Når folk ved, at priserne snart vil stige, køber de varerne, inden det sker,” sagde han for nylig til A4 Beskæftigelse.

Alle disse ting skal beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) onsdag forholde sig til, når hun skal stå skoleret i et åbent samråd. 

Det er beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF), der har indkaldt til samrådet, som blandt andet gerne vil vide, "hvorfor regeringen ønsker at forringe hårdtarbejdende og nedslidte menneskers mulighed for en værdig tilbagetrækning?"