Økonomer sår tvivl om fagbevægelsens reformflagskib

Et løft i beskæftigelsen på 46.000 personer og en stigning i statens indtægter på 26 mia. kr. 

Det er effekterne af 110 forslag i det nye reformudspil 'Ny reformkurs: Flere og bedre job' fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der blev lanceret tirsdag på Lønmodtagernes Topmøde i København.

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen klar med 110 forslag, der skal styrke beskæftigelsen

Men nu peger en række økonomer på, at der er meget stor usikkerhed om FH’s tal, skriver Børsen.

I præsentationen af udspillet og effekterne har FH lagt vægt på, at den anerkendte samling af økonomer i Dream-gruppen har sagt god for resultatet. 

Men Dream-gruppen har kun regnet videre på FH's egne skøn for eksempelvis sygefravær og uddannelse og ikke forhold sig til kvaliteteten af de skøn. 

Og det kan have stor betydning for FH's konklusioner, vurderer blandt andre Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

- De er meget usikre. Vi har ikke en kinamands chance for at vurdere, hvor meget det giver, hvis man tilfører større bevillinger til en eller anden myndighed. Det er ikke fordi, der ikke kan være en effekt, men der er bare intet grundlag for at vurdere det, siger han til Børsen.

Også Søren Hove Ravn, lektor i økonomi ved Københavns Universitet, peger på, at der kan være usikkerheder og fremhæver, at FH i udspillet selv har skrevet, at Finansministeriet nok vil nå frem til et mindre arbejdsudbud, hvis de regner på det.

Cheføkonom i FH Jonas Schytz Juul siger til Børsen, at FH gør meget ud af at forklare om Dream-gruppens rolle og de usikkerheder, der er om resultaterne.

- Vi skriver netop, at der er tale om potentialer. Det her er andengenerationsreformer, og det er nogle svære reformer, der skal løse komplekse problemer. Finansministeriet har endnu ikke en regnemaskine, der kan regne på det, men skal potentialet så bare sættes til nul? Vi har valgt at sigte efter “bedste mands bedste bud”, siger Jonas Schytz Juul.