Offentlige parter forsvarer lønkomité: “Den kritik fra Claus Jensen er noget sludder og vrøvl"

20230613-134609-L-1920x1280we
Lønstrukturkomitéen var ikke spild af tid, siger flere af parterne bag arbejdet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Claus Jensen kalder Lønstrukturkomitéens arbejde for spild af tid. Men den kritik er offentlige arbejdsgivere og formænd ikke enige i.

Det syv måneder lange arbejde med Lønstrukturkomitéen var spild af tid.

Sådan sagde Dansk Metals formand, Claus Jensen, i et større interview med A4 Overenskomst i sidste uge.

Men den opfattelse står han tilsyneladende ret alene med, skriver A4 Overenskomst.

Blandt flere af de offentlige fagforbund og arbejdsgiverorganisationer, der - ligesom Claus Jensen - selv sad med i komitéen, lyder det, at Lønstrukturkomitéens rapport vil blive brugt fremadrettet. 

“Den kritik fra Claus Jensen er noget sludder og vrøvl. Komitéen er overhovedet ikke spild af tid," siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.

Vil blive brugt i fremtiden

I interviewet giver Claus Jensen sin bramfrie analyse af den danske models tilstand på baggrund af, at han netop er blevet udpeget som den danske models mest magtfulde. Det er i den sammenhæng, han langer ud efter regeringen for at ignorere komitéens arbejde og i stedet udpege faggrupper, der skulle have andel i det milliardstore lønløft, fordi de arbejder inden for områder, hvor der mangler arbejdskraft.

Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget i KL, der ligledes var medlem af Lønstrukturkomitéen som repræsentant fra kommunerne, forsvarer dog Lønstrukturkomitéen med, at dens resultater vil blive brugt fremadrettet. 

“Det er afgørende, at vi bruger Lønstrukturkomitéens konklusioner og anbefalinger i vores arbejde, især når vi skal se på, hvordan vi får brudt cementen og får lavet en mere dynamisk løndannelse i den offentlige sektor,” siger han. 

Netop den pointe fremæver også FOA-formand Mona Striib.

“Arbejdet i Lønstrukturkomitéen er ført direkte videre i trepartsaftalen, som har ført til, at vi har et forpligtende partssamarbejde, om den fremtidige bæredygtige løndannelse, som vi skal gennemføre her i denne overenskomstperiode,” siger Mona Striib med henvisning til, at SVM-regeringen sammen arbejdsmarkedetsparter i starten af december kunne præsentere en aftale om det ekstraordinære lønløft på 6,8 milliarder kroner. 

For Lisbeth Lintz, der er formand i Akademikerne, er det principielt, når hun ikke vil kalde komitéens arbejde for spildt. 

“Det kan aldrig være spild af tid, at man får fremdraget fakta, sådan så man kan bygge videre på fakta frem for synsninger. Og det var jo det, man gjorde i Lønstrukturkomitéen,” siger Lisbeth Lintz. 

Relevant trods politisk retningsskifte 

Selvom komité-medlemmer mener, at ressourcerne brugt på Lønstruturkomitén er godt givet ud, så er de enige med Claus Jensen i, at der var nogle udfordringer med arbejdet i komitéen. 

Med sin stempling af Lønstrukturkomitéens arbejde som “tidsspild”, kritiserede Claus Jensen primært, at komiteens resultater ikke blev synderligt afgørende, da regeringen skulle uddele løn-milliarderne i det offentlige. 

Og netop den kritik vækker genklang hos Lisbeth Lintz, der også påpeger, at politikerne tog udgangspunkt i noget andet, end det Lønstrukturkomitéen oprindeligt var blevet sat til at undersøge, da lønløftet skulle uddeles. 

“Men det er jo en politisk beslutning, og derfor er komitéens arbejde stadig relevant,” siger hun. 

Mona Striib fremhæver ligeledes, at der var nogle udfordringer med at vurdere de forskellige faggruppers lønniveauer i forhold til hinanden, fordi man ikke kunne skaffe de nødvendige data. 

“Og det betyder at fremstillingerne af, hvilke grupper der ligger lavere indplaceret, end de burde være, ikke har ført direkte til, at det så er præcis de grupper, som har fået et lønløft. Men arbejdet er hverken glemt eller slettet,” siger hun. 

I en mail til A4 Overenskomst oplyser Beskæftigelsesministeriet, at Lønstrukturkomitéens arbejde kostedet 4,8 millioner kroner. 

Ministeriet skriver samtidig, at udgifter til de medarbejdere i Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet, der har sekretariatsbetjent Lønstrukturkomitéen, ikke indgår i opgørelsen af udgifterne.

GDPR