Nu venter medlemmernes dom: Historisk svære forhandlinger endte overraskende udramatisk

20230322-174945-L-1920x1280we
Forligsmand Jan Reckendorff (tv.) har nu for anden gang ledt forhandlinger i mål på det private arbejdsmarked. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Med onsdagens mæglingsskitse blev der sat punktum for de private overenskomstforhandlinger. Nu venter medlemmernes dom, hvor kun hævntørsten over store bededag bør kunne stå i vejen for et "ja".

Smilene tenderede til at være smørrede hos lederne på begge sider af den danske model, da formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, side om side med sit ditto fra Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, præsenterede det næstsidste skridt i de private overenskomstforhandlinger.

Onsdag blev de to forhandlingsledere nemlig enige om en opsamlende overenskomstaftale for de få områder, hvor det ikke lykkedes at forny aftalerne af egen kraft.

Dermed mangler kun den afgørende urafstemning blandt forbundenes medlemmer, hvor mindst 50 procent skal stemme ja til det aftalte for at gøre OK23 til historie.

Og hvor konfliktvarslet for få uger siden var farvet skrigrødt i lyset af slaget om store bededag, er selv de mest rebelske dele af arbejderbevægelsen nok bevidste om, at det bliver en tung opgave for alvor at få sat ild under en ‘nej’-kampagne.

LÆS OGSÅ: Analyse: Claus Jensens minerydder baner vejen for fredelig udgang på OK23

For med mærkbare lønstigninger samt nybrud på nogle af arbejdsmarkedets evindelige knuder - hvoraf spadestik mod nultimerskontrakter og social dumping står tydeligst frem - spår de fleste, at resultatet vil få en tommel op af medlemmerne.

Det store rabalder udeblev

At Lizette Risgaard og Jacob Holbraad kan præsentere en mæglingsskitse en hel uge inden deadline 29. marts virkede for fem uger siden utænkeligt.

“At vi står her nu er grundlæggende et udtryk for, at vi har en dansk model, der er befolket af nogle mennesker, der tager deres opgave meget alvorligt,” sagde Jacob Holbraad med henvisning til de forhandlere, der har mødtes på kryds og tværs i årets første måneder. 

Mæglingsskitsen samler endda kun cirka 12.000 ud af 600.000 lønmodtagere op med lønstigninger. 98 procent af lønmodtagerne formåede nemlig selv at indgå en overenskomstaftale med deres arbejdsgivermodpart.

Hverken DA eller FH kunne pege på fortilfælde til så højt et antal.

Men trods den udefra set lykkelige slutning har forløbet på ingen måde været en “piece of cake”, som FH-formand Lizette Risgaard formulerede det. 

Store spørgsmål afgør resultatet

Nu begynder kampen så om fortællingen mellem “ja”- og “nej”-sigere. 

Opgøret, som især vil blive kæmpet på de sociale medier, vil formentlig afgøres af følgende spørgsmål.

Er de nye værktøjer til tillidsrepræsentanter stærke nok til, at medarbejderne kan vinde den tabte købekraft tilbage i lokalforhandlinger på den enkelte virksomhed?

LÆS OGSÅ: Claus Jensen i stort interview: “Hvis de her værktøjer ikke virker, er det klart, så skal vi have fat i nogle hårdere”

Får transportsektorens lønstigninger overenskomsten til at glide ned, selvom det afgørende opgør med nultimerskontrakter udeblev?

Er byggebranchens nybrud i form af et boligtillæg til udenlandske arbejdere nok til at gøre et reelt indhug mod social dumping?

Et spørgsmål overgår dog dem alle.

Er tiltagene gode nok til at dulme hævntørsten for, at regeringen fjernede en helligdag? 

Bededagsblusset skruet ned

Svaret på det kender ingen med sikkerhed. 

Både i fagbevægelsen og på arbejdsgiverside breder sig dog en fortrøstning om, at det, der i starten af året blev beskrevet som “en bombe lige ned i de sværeste overenskomstforhandlinger i mange år”, ikke længere er eksplosivt nok til at afspore afstemningen. 

Onsdag i Forligsinstitutionen gentog Lizette Risgaard det efterhånden velkendte mantra om, at vreden mod afskaffelsen af store bededag for alt i verden ikke bør drages ind i afstemningen om overenskomsten.

“Der er ingen tvivl om, at både arbejdstagere og arbejdsgivere har lagt sig for at parkere ansvaret ovre på Christiansborg, hvor det også skal være. Det er Christiansborg, der har stemt for at fjerne store bededag, og som har bragt den her usikkerhed ind i forhandlingerne,” sagde Lizette Risgaard.

Men man anede også en FH-formand, der nærmer sig kvoten for at skulle forholde sig til de samme spørgsmål om den nu afskaffede bededag.

Lizette Risgaard og resten af fagbevægelsens topfolk må til gengæld glæde sig over, at bededagsblusset er blevet skruet gevaldigt ned i medierne, siden afskaffelsen blev vedtaget.

Alt i alt har de seneste uger afløst det store overenskomstrabalder med et overraskende fredeligt forløb, hvor selv de traditionelt set mest højspændte forhandlingsområder kom i mål uden forligsmandens hjælp.

Resultatet af urafstemningen - og den endelige afgørelse på OK23 - falder onsdag 12. april. De digitale stemmeurner åbner 26. marts.

GDPR