Fyringer og utryghed: Forsinket finanslov skaber usikkerhed for sociale initiativer

20190214-174149-L-1920x1280we
Uden en ny finanslov står en række organisationer til at mangle flere millioner kroner. Og det skaber usikkerhed, lyder det fra flere organisationer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det skaber stor usikkerhed i en række sociale initiativer, at der ikke er afklaring om, hvad der sker med de bevillinger, som udløber til nytår. De kræver nu svar fra politikerne på Christiansborg.

Flere organisationer og sociale initiativer skal potentielt afskedige værdifulde medarbejdere og neddrosle arbejdet, hvis Mette Frederiksens besked om, at det kan blive "potentielt vanskeligt" at vedtage en ny finanslov inden årsskiftet, holder stik.

I stedet lægger den fungerende regering op til en midlertidig bevillingslov, der kort sagt sikrer, at det offentlige system også fungerer 1. januar - for eksempel ved at politibetjente fortsat får løn. Men heller ikke meget mere end det.

Og den besked har skabt stor usikkerhed blandt initiativer og organisationer, der i høj grad lever af en bevilling fra finansloven, som står til at udløbe ved årsskiftet. 

Heriblandt Baba, som blandt andet hjælper fædre med indvandrer- og flygtningebaggrund med at deltage aktivt i deres børns liv.

"På nuværende tidspunkt ved vi stadig ikke, om vi har penge til vores arbejde næste år. Det er urimeligt både over for vores organisation, men særligt for de udsatte familier og børn, vi tager hånd om i vores arbejde," fortæller Thit Aaris-Høeg, der er administrerende direktør i Fonden for Socialt Ansvar, der står bag Baba.

LÆS OGSÅ: Lange regeringsforhandlinger har tvunget dem til at fyre: "Det er urimeligt over for de udsatte, vi tager hånd om" 

Usikkerheden om næste års økonomi betyder, at Baba har været nødt til at opsige flere medarbejdere og krydse fingre for, at de ikke når at finde et nyt job, inden en ny finanslov er på plads, fortæller direktøren.

Politikerne må melde ud om, hvad løsningen er for de indsatser, hvor bevillingerne står til at løbe ud
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet

Landsforeningen Hjælp Voldsofre, der yder støtte til personer, der har været udsat for vold eller voldtægt, er et andet initiativ, hvis bevilling udløber i år. Her fortæller sagsbehandler Gitte Milverts, at arbejdet kan fortsætte i en kortere periode uden en ny finanslov inden årsskiftet:

"Men finansloven er vores primære eksistensgrundlag. Så det er jo klart, at det skaber utryghed om, hvordan fremtiden ser ud, når vi ikke ved, hvornår der kommer en ny finanslov - og om vi overhovedet får en ny bevilling. Hvis ikke, vil det være nødvendigt at se på væsentlige ændringer for at sikre, at foreningen overlever," siger Gitte Milverts. 

Kræver afklaring fra Christiansborg

På grund af usikkerheden efterlyser flere organisationer, at politikerne melder klart ud, hvad der skal ske med de bevillinger, som udløber til nytår.

"Jeg ved ikke, om man bare kan forlænge bevillingerne uden om finansloven, eller hvordan det her kan håndteres. Men politikerne må melde ud om, hvad løsningen er for de indsatser, hvor bevillingerne står til at løbe ud," siger generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun fortæller, at det også skaber usikkerhed i Red Barnets rådgivningslinje 'Slet Det', der hjælper unge, som for eksempel har fået delt nøgenbilleder eller er udsat for mobning online, at der endnu ikke er afklaring på, om finansieringen forlænges:

"Får vi ikke forlænget den, skal vi ud at se, hvad vi så gør. For vores medarbejdere er jo lønnet af de midler. I yderste konsekvens risikerer vi jo, at børn og unge i Danmark mister adgangen til en ekstremt vigtig rådgivning, som det har taget år at opbygge," siger Johanne Schmidt-Nielsen, der dog har et klart indtryk af, at politikerne ønsker at forlænge bevillingen.

Professor: Vil ramme de små hårdt

Også Lars Uggerhøj, professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, mener, at politikerne bør skride til handling.

"De ansvarlige politikere skal selvfølgelig have lov til at forhandle om en ny regering. Men samfundet kan jo ikke gå i stå, fordi politikerne forhandler og ikke kan blive enige," siger Lars Uggerhøj.

Ifølge Lars Uggerhøj er det kun politisk handling, der kan sikre, at finansieringen fortsætter. Eksempelvis står der ikke private fonde, som pludselig vil overtage støtten til de forskellige tilbud. Fondene har deadlines for ansøgninger, og derudover er der lang behandlingstid, forklarer professoren.

"Så man må forvente, at politikerne kan skabe en sikkerhed for de organisationer, som kommer i klemme på grund af forhandlingerne om en ny regering," siger Lars Uggerhøj.

Han forudser, at særligt de små organisationer vil lide under en usikker finansiering.

"Fordi de ikke har en stor pengebeholdning, der kan sikre, at de kan fortsætte aktiviteter og fastholde medarbejdere uden den her indtægt fra finansloven. Det vil i så fald betyde, at der kommer til at mangle tilbud. Mange af de her organisationer har nemlig tilbud, som det offentlige ikke har," siger Lars Uggerhøj.

Tvivl blandt eksperter

Det er dog tvivl blandt to eksperter, om hvorvidt en bevilling, der kun er afsat til et initiativ i en begrænset periode, forlænges ved en midlertidig bevillingslov.

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet skelner mellem løbende bevillinger - eksempelvis til at en region gennem flere år kan drive et hospice - og engangsbevillinger, som har en udløbsdato.

Og sidstnævnte mener han ikke nødvendigvis vil fortsætte.

"For der er nogle ting, man er nødt til at lade være med at bevilge. Hvis man bare forlænger alle udgifter, er det jo i princippet som at lave en færdig finanslov," siger Per Nikolaj Bukh, der påpeger, at det er svært at svare helt præcist på, hvad der vil ske med den enkelte organisations bevilling.

“Men hvis der er nogen, der går og er lidt utrygge ved situationen og ikke ved, hvordan de skal udbetale løn i deres organisationer, så kan jeg godt forstå dem,” supplerer han.

Heller ikke professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen tør "lægge hovedet på blokken".

Han tror dog, at også tidsbegrænsede bevillinger bliver forlænget af en midlertidig bevillingslov - med reference til, at han "kunne have husket de ramaskrig, der havde været", hvis det ikke var tilfældet, de få gange man tidligere har måttet lave en sådan.

Finansministeriet har grundet den nuværende status som forretningsministerium ikke ønsket at udtale sig om eventuelle konsekvenser af, at politikerne ikke aftaler en finanslov inden nytår.

GDPR